Studieaktivitetsmodellen

Professionshøjskolerne styrker dialogen med de studerende ved at skabe større tydelighed om læringstilbud, arbejds- og undervisningsformer med fælles model for studieaktiviteter. Intentionen med modellen er at den skal øge de studerendes læring gennem opmærksomhed på forventet studieaktivitet.

Professionshøjskolerne uddanner lærere, sygeplejersker, pædagoger, bygningskonstruktører, socialrådgivere og en lang række andre professioner til både offentlige og private arbejdspladser. Fælles for alle uddannelser er, at de har et højt studieaktivitetsniveau, og at uddannelserne er studier på fuld tid.

Ideen med den fælles model for studieaktiviteter er at give alle uddannelser et enkelt redskab, som kan danne afsæt for en forventningsafstemning med de studerende i forhold til studieintensitet. Modellen viser, hvilke studieaktiviteter, lærings- og arbejdsformer, der er knyttet til en videregående uddannelse på en professionshøjskole, og hvilket tidsforbrug uddannelsesinstitutionen forventer anvendt på de forskellige studieaktiviteter. Det er et godt afsæt for en styrket dialog med de studerende.

Fremmer selvstændig studieindsats
For professionshøjskolerne er det vigtigt, at de studerende rustes til at kunne varetage jobfunktioner med et stort ansvar, når de er uddannede. Derfor skal de studerende under studiet trænes i såvel faglighed som selvstændighed. Derfor er de fleste uddannelser tilrettelagt med en større grad af selvstændighed i slutningen af uddannelsen hvor det forventes at de studerende påtager et større selvstændigt ansvar blandt andet gennem selvstudier og opgaveløsninger på egen hånd. Modellen er derfor også med til at tydeliggøre, hvordan de 40 ugentlige timer, som er den fælles norm for sektoren for fuld studieaktivitet (60 ECTS-point), fordeler sig mellem forskellige studie- og læringsaktiviteter og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud.

Fire kategorier af studieaktiviteter
Studieaktivitetsmodellen er opdelt i fire kategorier, som tager afsæt i, om det er underviseren eller den studerende, der har initiativet til studieaktiviteten, eller om det er en studieaktivitet, hvor der deltager en underviser eller kun deltager studerende. Disse to ‘akser’ danner i alt fire kategorier af studieaktiviteter, som underviserne og de studerende kan gå i dialog om.

• Den første kategori omfatter aktiviteter med deltagelse af undervisere og studerende, som er initieret af underviser. Det kan være forelæsninger, holdundervisning, vejledning etc.

• Den anden kategori omfatter aktiviteter, hvor der kun deltager studerende, men aktiviteten er initieret af underviser. Det kan være holdmøder uden underviser, studiedage, praktik, studiebesøg etc.

• Den tredje kategori omfatter deltagelse af undervisere og studerende – initieret af studerende. Det kan være forumtimer, fremlæggelse af studieprodukter, temadage etc.

• Endelig har modellen en kategori, der omfatter deltagelse af studerende – initieret af studerende. Det kan være selvstændige studier og forberedelse, udarbejdelse af studieprodukter etc.

Et svar på diskussionen om timetal
Studieaktivitetsmodellen er oprindeligt udviklet som konsekvens af timetals-diskussionen på de videregående uddannelser. En diskussion, professionshøjskolerne mener, har været og er forfejlet, fordi undervisning er meget andet end klasseundervisning. Den traditionelle klasserumsundervisning, som timetalsdiskussionen ofte handler om, er naturligvis en vigtig aktivitet, men som studieaktivitetsmodellen også viser, er det kun en af de læringsformer, en studerende møder på en professionshøjskole. Traditionel klasserumsundervisning er i studieaktivitetsmodellen derfor også kun en del af aktiviteterne i den ene af de i alt fire kategorier. I denne kategori er der for eksempel også forelæsninger og vejledning. Modellen er derfor med til at tydeliggøre, at et studie på en videregående uddannelse også handler om aktiviteter som praktikophold, forberedelsestid, fremlæggelser, opgaveskrivning, observationsarbejde, innovationsprojekter etc.

Værktøj til udvikling af uddannelser
Modellen er allerede i 2012 blevet indført på pædagoguddannelsen landet over, og i efteråret 2013 begyndte professionshøjskolerne en udrulning på samtlige uddannelser. Udover den styrkede dialog med studerende er modellen også et godt værktøj i uddannelsernes interne arbejde med at tilrettelægge og udvikle uddannelser, og den er også et element i professionshøjskolernes udviklingskontrakter med ministeriet. Fremtidens undervisere kan bruge modellen til at styrke professionshøjskolernes fokus på de forskellige læringsrum, både dem, hvor underviseren er til stede og aktiv, men også dem, hvor underviseren hjælper de studerende med at studere. Begge dele bidrager til det, som det hele drejer sig: Hvor meget og hvad lærer den studerende i løbet af studietiden?

Se fakta om professionshøjskolernes studieaktivitetsmodel

Se nyhed om national fælles forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen