Bagudrettet udspil til at løse fremadrettede udfordringer

Regeringens oplæg til dimensionering på de videregående uddannelser adresserer en væsentlig samfundsmæssig udfordring med at sikre dimittenderne beskæftigelse, men løber desværre også en risiko for at overse videregående uddannelse som motor for jobvækst

Af David Erichsen

Danske professionshøjskoler kvitterer for, at uddannelses- og forskningsministeren tager opgaven med at uddanne til beskæftigelse alvorligt. Høj beskæftigelse er et vigtigt samfundsmæssigt mål, og en både uddannelsespolitisk- og erhvervspolitisk udfordring.

”Uddannelse kan mere end kun matche beskæftigelse. Uddannelse skaber også beskæftigelse. Vi er derfor bekymrede for, om oplægget til central dimensionering kun forholder sig til at skrue ned for studiepladser – ikke til at skrue op. Fuld beskæftigelse er en vision, et ideal for et arbejdsmarked i balance. Det er både en uddannelsespolitisk udfordring og en erhvervspolitisk udfordring at sikre denne balance. Jo bedre samspil der er mellem uddannelse og erhverv, jo større chance er der for fuld beskæftigelse,” siger formand for Danske Professionshøjskoler Harald Mikkelsen.

Det befrier dog ikke uddannelsespolitikere for ansvaret for at projektere og planlægge uddannelsesindsatsen, og derfor hilser professionshøjskolerne også uddannelsesministerens initiativ velkommen.

Uddannelse som grobund for beskæftigelse
”Den centrale opgave er fremadrettet at forudse, hvad der bliver brug for og hvad vi med vores uddannelsesindsats kan skabe grobund for. Dimensioneringsudspillet regulerer imidlertid kun på baggrund af bagudrettede tal. Derfor er der risiko for, at dette centrale initiativ bliver lidt planøkonomisk og stift.” siger Harald Mikkelsen.

Professionshøjskolerne er vant til dimensionering. Det er en væsentlig del af grunden til, at sektoren uddanner dimittender til høj beskæftigelse. Det har sine fordele, men også sine ulemper. Den største ulempe ved dimensioneringen er, at dimittenderne ikke kommer i spil i forhold til nye sektorer og erhverv, men fastholdes i et beskæftigelsessigte i de traditionelle erhverv og professioner. For eksempel sygeplejersker i forhold til sygehuse og ikke til medicoindustri, pædagoger i forhold til daginstitutioner og ikke til oplevelsesindustri, socialrådgivere i forhold til den kommunale socialindsats, og ikke til udvikling af by- og boligmiljøer.

Bekymring for manglende fokus på regionale forskelle
Ministeren foreslår, at professionshøjskolernes nuværende system til dimensionering, som aftales i tæt samspil mellem aftagerne og myndighed og reguleres af praktikpladssystemet, fastholdes og suppleres med det nye centrale dimensioneringssystem, som skal gælde for alle videregående uddannelser. Denne udbygning giver anledning til bekymring, da det nye centrale system i sine beregningsmetoder og fordeling ikke tager højde for en regional fordeling af studiepladser i forhold til en regional beskæftigelse. Det kan betyde, at man nogle steder i landet skærer i uddannelsespladser, selv om der er høj beskæftigelse.

”Professionshøjskolernes har allerede et system, der virker i kraft af den tætte dialog mellem parterne. Et nyt supplerende centralt system vil påvirke det samarbejde, som i dag kan tage højde for regionale forskelle i beskæftigelsen på de forskellige uddannelser. Det er vigtigt, at ministeren forstår og inddrager det i udformningen af det nye centrale dimensioneringssystem,” siger Harald Mikkelsen.

Uddannelser med god beskæftigelse kan også rammes
I den nye system inddeles alle uddannelser i grupper, hvor beskæftigelsen så beregnes samlet. Har en uddannelsesgruppe høj ledighed over en årrække, beskæres antallet af studiepladser for hele gruppen.

”Vi ser en fare for, at uddannelser med god beskæftigelse i grupper med høj ledighed – som for eksempel journalistuddannelsen på DMJX, beskæres i studiepladser, fordi uddannelsen er placeret i en gruppe med generelle beskæftigelsesproblemer. De uddannelser, der efterspørges af erhvervslivet, må ikke rammes på grund af en fælles model,” siger Harald Mikkelsen.

Ekstra udgift, hvis flere skal tage en dyr uddannelse
Professionshøjskolerne er også bekymrede for, om oplægget begrænser professionsbachelorers muligheder for at videreuddanne sig på kandidat- og masterniveau, og mener udspillet kan blive dyrt at gennemføre, hvis de uddannelser, adgangen begrænses til, har et lavere taxameter end de uddannelser, der skal skrues op for.

”Når regeringen i sit oplæg understreger, at der ikke skal være færre, som tager en videregående uddannelse, men kun færre som tager en videregående uddannelse, der ikke fører til beskæftigelse, så er det afgørende, at der sættes penge af til at dække udgifterne for at flere skal tage en dyr uddannelse. Den politiske beslutning må absolut ikke finansieres ved at forringe økonomien i uddannelser, som i forvejen har et lavt taxameter,” siger Harald Mikkelsen.

Danske Professionshøjskoler glæder sig over, at ministeren har ønsket en bred dialog med sektoren og interessenter og ser frem til den kommende tids drøftelser om løsninger, som kan styrke de unges beskæftigelsesmuligheder.