Videreuddannelse af medarbejdere i deres profession, mens de er i professionen, adresserer flere af de udfordringer, Kvalitetsudvalget peger på. Masteruddannelser udbudt af professionshøjskolerne er i den sammenhæng helt oplagt, og vil også åbne mere for det internationale uddannelsessamarbejde, som i dag begrænses, fordi det ikke foregår på lige vilkår på grund af professionshøjskolernes manglende masterprogrammer
Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
Grunduddannelserne kan ikke udgøre hovedstrategien for omstillingen af den danske arbejdsstyrke, fordi omstillingen så vil tage rigtig lang tid. Der er brug for, at de uddannede kan videreuddannes på højt niveau, mens de er på arbejdsmarkedet, og at det sker i samarbejde med deres arbejdsplads. Derudover er der brug for, at uddannelsen kan foregå fleksibelt i forhold til, hvad den enkelte medarbejder og arbejdspladsen kan overkomme. Erkendelsen af dette kom blandt andet til udtryk på Folkemødet 2014, hvor netop masteruddannelser blev drøftet i mange debatter om uddannelse.
I dag er der nok brug for at gentænke masterkonceptet, så det i højere grad tilpasses vilkårene på et moderne arbejdsmarked. En masteruddannelse skal kunne brækkes ned i mindre enheder og kunne tages over en længere årrække, så de mange, som ikke lige kan få tingene til at gå op i de koncentrerede masterforløb, der udbydes i dag, tilgodeses. Derudover vil en mere fleksibel opbygning bidrage til, at uddannelsen sker, mens den studerende er på arbejdsmarkedet.
De danske professionshøjskoler vil gerne udvikle og udbyde masteruddannelser, som viderefører det erhvervs- og professionssigte og partnerskaber med vores aftagere, der kendetegner professionsbacheloruddannelserne. Det vil betyde, at videreuddannelse på højt niveau vil bygge på en stor viden om og et velfungerende partnerskab med aftagerne om uddannelsesopgaven.
Og den formelle ret og pligt til at forske fra 2013 og den nye institutionsakkreditering vil sikre niveau og kvalitet i masteruddannelser på professionshøjskolerne.
En masteruddannelse udbudt af professionshøjskolerne vil derfor være et rigtig godt supplement til universiteternes kandidatoverbygning, hvor studerende kan fordybe sig på et mere teoretisk niveau. Danmark har brug for begge typer af videreuddannelse på højt niveau, da de henvender sig til to forskellige målgrupper.
At give professionshøjskolerne denne opgave vil samtidig gøre Danmark mere attraktiv i det internationale uddannelsessamarbejde, da professionshøjskolernes manglende mulighed for at tilbyde masteruddannelser er en barriere på det område. Problemet er, at manglende match med tilsvarende institutioner i Europa bremser en lang række internationale uddannelsesaktiviteter, som ellers ville være et aktiv for Danmark.
Næsten alle søsterorganisationer til de danske professionshøjskoler i Europa udbyder master, og en del udbyder derudover ph.d. Det er de institutioner, de danske professionshøjskoler konkurrerer med, når vi markedsfører danske uddannelser i udlandet og forsøger at tiltrække de bedste internationale talenter til Danmark. Internationale studerende er derudover meget opmærksomme på muligheden for at fortsætte efter bachelor-niveau, hvilket betyder, at Danmark vælges fra til fordel for en institution, som tilbyder et højere uddannelsesniveau.
Professionshøjskolernes manglende ret og pligt til at udvikle og udbyde masteruddannelse har derfor ikke kun betydning i forhold til at sikre attraktive og relevante videreuddannelsesmuligheder til den omstilling og opkvalificering af den danske arbejdsstyrke, som er nødvendig for at sikre en konkurrencedygtig arbejdsstyrke i Danmark de kommende år. Det har også betydning for Danmarks eksport og internationale samarbejde på uddannelsesområdet, som også spiller en rolle i opkvalificeringen af den danske arbejdsstyrke.
