En del af dannelsen begynder allerede i børnehaven

Førskoleområdet, og den måde vi grundlæggende lærer at behandle og omgås hinanden på, er et væsentligt i debatten om dannelse

Hvis dannelse skal fylde mere på vores uddannelser og for os alle sammen, er et moderne filosofikum kun en del af løsningen. Fokus på dannelse handler også om førskoleområdet, hvor forudsætningerne for at mestre grundlæggende egenskaber som samarbejde, tillid til andre og for videre læring skabes

Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler

De mange indlæg i denne debatserie viser tydeligt, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds dagsorden om et moderne filosofikum og mere dannelse på de videregående uddannelser er et område, der er stor interesse for og kompetente meninger om. Fra sidste uges debattører kan der trækkes tre pointer op.

Forståelse for andre fagligheder
Charlotte Rønhof fra DI beskriver i sit indlæg, hvordan eliteuniversiteterne MIT og Harvard University udvikler og dyrker de studerendes evne til at forstå og indgå i kvalificeret samspil med andre fagligheder ved at give dem plads til eksperimenter og til fag uden for studiets fokusområde. Målet er at udvide de studerendes horisont og forståelse og anerkendelse af forskellige fagligheder.

Eliteuniversiteternes fokus understreger, at kompetencer til at samarbejde på tværs af fagligheder er vigtige og bliver helt afgørende for fremtidens arbejdsmarked. Og derfor er tværfaglige kompetencer og forståelse for andre fagligheder elementer vi skal have i fokus på de videregående uddannelser og i diskussionen om dannelse.

Filosofikum i gymnasiet
Studenterpolitisk ordfører Esben Ø. Eriksen argumenterer i sit debatlæg for at indføre et grundlæggende filosofikum sidst i gymnasiet, hvor det kan fungere som overgang til en videregående uddannelse.

Forslaget er interessant, da det vil kunne supplere et moderne filosofikum på de videregående uddannelser, der så i højere grad vil kunne målrettes de enkelte uddannelser fagområder og ikke vil behøve at fylde så meget på den videregående uddannelse. Det vil betyde en del på professionshøjskolerne, hvor uddannelserne i forvejen er pakket tæt med indhold. Forslaget har dog også udfordringer i forhold til dannelsesaspektet for de unge, som går andre veje til en videregående uddannelse end via gymnasiet.

Viden skal føre til handling
Tredje skribent i sidste uges runde var Christian Mathiasens fra Danske Erhvervsakademier, som meget rigtigt skriver, at en videregående uddannelse i sig selv er en dannelsesrejse, hvor målet er at blive i stand til at omsætte viden til relevant handling efter endt uddannelse. Det kan vi kun være enige i hos Danske Professionshøjskoler.

Formålet med en videregående uddannelse må være, at de studerende i kraft af deres uddannelse opnår en dannelse og personlig udvikling, så de kan vælge kvalificeret og forstå konsekvenserne af valget, når de efter endt uddannelse skal udfylde de mange forskellige professioner i samfundet, som de uddannes til.

Forudsætning for dannelse
En ny vinkel til denne debat er spørgsmålet om, hvordan og hvornår man i det hele taget lærer bedst, og hvornår forudsætninger for at kunne reflektere og træffe rigtige valg grundlægges. Er det på den videregående uddannelse, i gymnasiet som forberedelse til en videregående uddannelse, i folkeskolen – eller måske allerede i dagtilbuddet?

I sammenligning med andre uddannelsessystemer satses der i Danmark meget på lærende fællesskaber – dog med plads til leg – i børns tidlige år. Det danske uddannelsessystem og den danske måde at tilgå opdragelse på, i en mere generel betydning, bidrager i det hele taget til at skabe trygge individer med en høj tillid.

Prioriter børn og unge
Og som noget relativt unikt i verden har vi på bachelorniveau en uddannelse til pædagog, der er målrettet til at understøtte opgaven med at skabe trygge, selvstændige og sociale mennesker. Ved at fremme disse fællesskaber grundlægges en høj tillid mellem mennesker, som smitter af på eksempelvis tilliden til offentlige instanser.

Bundlinjen er, at mere tillid får rigtig mange processer til at køre lettere og mere effektivt. Samlet fører det til, at der frigøres mere skabende kraft i samfundet i forhold til andre lande og dermed mere overskud til positivt og proaktivt at håndtere udvikling og forandringer.

Derfor er førskoleområdet, og den måde vi grundlæggende lærer at behandle og omgås hinanden på, et væsentligt element i debatten om dannelse og indførelsen af et moderne filosofikum. Det er vigtigt, at vi fortsat har dygtige pædagoger og folkeskolelærere og at vi som samfund prioriterer forholdene for vores børn og unge i erkendelse af, at det er vores væsentligste investering i fælles fremtid.

Debatindlæg bragt i Altinget 20. marts 2017