Fremtidens kompetencer handler om kvalificeret digitalisering af studerende

Kompetent digital dømmekraft i forhold til sin profession bliver en afgørende kompetence for fremtidens studerende
Kompetent digital dømmekraft i forhold til sin profession bliver en afgørende kompetence for fremtidens studerende

Nøgleordet for uddannelse af fremtidens professionelle er forståelse for digitalisering i forhold til sit fag. Og den fremtid, vi taler om, er allerede begyndt

Af Harald Mikkelsen, rektor VIA University College

På Hillerød sygehus kan en ny blodprøverobot håndtere 4500 blodprøver om dagen og give svar inden for en time. I Kina er den første fem etager høje boligblok bygget ved hjælp af en 3D-printer, selvkørende lastbiler kan om få år overflødiggøre en stor del af de chauffører, der er brug for i dag, og i USA udbyder topuniversiteter software, der bedømmer opgaver uden menneskelige lærerkræfter.

Bits, bytes, robotter og kunstig intelligens er med andre ord allerede i fuld gang med at forandre arbejdsmarkedet og samfundet, og det skal vores uddannelser kunne håndtere. Derfor valgte professionshøjskolerne at sætte spot på det 21. århundredes kompetencer i en dansk uddannelseskontekst på vores netop afholdte årsmøde.

Det 21. århundredes kompetencer er kompetencer som samarbejde, innovation, videnskonstruktion og problemløsning, som på professionshøjskolerne allerede en del af undervisningen:

  • På UCC’s læreruddannelse bliver de studerende på ’Future Classroom Teacher’-linjen klædt på til at integrere teknologier i undervisningen og til at udvikle læreprocesser med udgangspunkt i de 21. århundrede kompetencer.
  • I Metropols ’Praksis- og Innovationshus’ kan virksomheder sammen med studerende, undervisere og forskere teste og udvikle ny velfærdsteknologi, som skal sikre, at de studerende får en øget teknologi- og innovationsforståelse.
  • VIA etablerede sidste år et digitalt værksted på Campus C i Aarhus. I dette ”makerspace” kan studerende fra alle uddannelser eksperimentere med teknologier og maskiner til digital produktion, designtænkning og ny didaktik. Erfaringerne er så gode, at VIA nu ruller makerspaces ud til flere byer.

Eksemplerne viser også, hvordan professionshøjskolernes praksisnære DNA er kernen i vores uddannelser af fagprofessionelle. Den DNA vil vi tage afsæt fra, og derfor er det vigtigt, at vi fastholder de studerendes praktik, og at studerende også fortsat deltager i eksempelvis forsknings- og udviklingsprojekter som en del af uddannelsen.

I forhold til at matche de 21. århundredes kompetencer skal vores uddannelser derfor ikke laves om, men nærmere tilføjes en ny grundlæggende ingrediens. Ifølge årsmødets keynote, Ole Sejer Iversen, professor på AU, er det nødvendigt fremadrettet at tilføje alle uddannelser og fag en såkaldt digital ’dømmekrafttænkning’. Dem vi uddanner, skal fremover ikke kun have en professionel dømmekraft til den profession, de uddannes til, men fremover også kunne forholde sig professionelt til digitalisering. Vel at mærke ikke generelt, men i forhold til professionen.

En sygeplejerske skal altså fremover både have en professionel dømmekraft i forhold til det at være sygeplejerske og derudover en kvalificeret dømmekraftstænkning i forhold til de digitale aspekter af det at være sygeplejerske.

Det lyder måske lidt indviklet, men Ole Sejer Iversens pointe er, at digitalisering bliver en så stor del af alting, at det er en grundlæggende kompetence for fremtidens professionelle at kunne håndtere digitalisering i forhold til den profession, man er uddannet i.

Tilegnes den dømmekraft ikke som en del af uddannelsen og som et naturligt element i det professionelle virke som uddannet, vil det være digitaliseringen, som dikterer udviklingen i professionen. Omvendt er en kompetent digital dømmekraft i forhold til en profession en afgørende forudsætning for, at de mennesker vi uddanner bliver i stand til at indfri det enorme potentiale, digitaliseringen indeholder til at udvikle vores professioner.

Bragt på Altinget 9. juni 2017