Kommentar til EVA-rapport om effekt af efteruddannelse

EVAs netop offentliggjorte undersøgelse af effekten af skolelederes lederuddannelse hviler på et tyndt grundlag, mener professionshøjskolerne.
EVAs netop offentliggjorte undersøgelse af effekten af skolelederes lederuddannelse hviler på et tyndt grundlag, mener professionshøjskolerne.

Et relevant, men også snævert input til videreudvikling af skolelederuddannelse på diplomniveau. Det er opfattelsen af EVAs aktuelle rapport om effekt af efteruddannelse i skoleledelse

Danske Professionshøjskoler har nedenstående kommentarer til EVAs netop offentliggjorte undersøgelse af effekten af skolelederes lederuddannelse. Rapporten konkluderer, at effekten af skolelederes lederuddannelse ikke kan ses på læreres sygefravær og elevers resultater.

Kommentar generelt:
EVAs rapport bør ses som et relevant, men også meget snævert input til en videreudvikling af skolelederuddannelse på diplomniveau. Der er store metodiske svagheder i rapporten, hvorfor man skal passe på med at fortolke resultaterne for generelt.

Fokus på skoleledelse(-uddannelse) var med oprettelsen af Diplom i ledelse på generelle ledelseskompetencer. Det har været en særdeles relevant opgave at løfte en række fagprofessionelle læreruddannede medarbejdere ledelsesmæssigt – både hvad angår formelle kompetencer og i forhold til at udvikle en lederidentitet. Der er et igangværende arbejde, hvor en arbejdsgruppe er på vej med et udspil til en videreudvikling af skoleledelse i Danmark. I den forbindelse kan EVAs rapport i bedste fald ses som et snævert og tyndt input. I værste fald skaber rapporten en skævvredet og unuanceret vinkel på udvikling af kompetenceudvikling af skoleledere i Danmark.

EVAs rapport påpeger et behov for fag-faglig ledelse – altså ledelsestonet eller rettet specifikt mod funktionen som skoleleder. Det gør megen international skoleledelsesforskning også. Man kan også sige, at det at tone en lederuddannelse til et specifikt fagligt felt italesætter det samme, som forskningen i transfer gør. Den forskning påpeger jo også behovet for at arbejde meget specifikt med, hvordan ny viden, nye færdigheder og nye kompetencer omsættes i og bringes i spil i den enkelte leders konkrete praksis. Dette arbejde er professionshøjskolerne allerede i gang med, ligesom det forventes at blive en del af anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. skoleledelse.

Kommentar til analysedesign og metode:
I Rapporten måles kun på to Outcome-mål. Dermed er analysen meget snæver og tager ikke højde for mange andre relevante elementer i skoleledelsesgerningen.

EVA rapporten pointerer, at “…Diplom i ledelse ikke har direkte fokus på disse to outcome-mål”, men at der ”forhåbentlig” kan aflæses positive udviklinger i forhold hertil, men der er i EVAS rapport ikke redegjort for en egentlig programteori bag denne forventning, og en evt. sammenhæng synes at bygge på et meget tyndt grundlag. EVA skriver selv, at “…de altså ingenlunde er en dækkende analyse af de samlede effekter”.

Der er tale om en analyse, der ser på sammenhængen mellem de to specifikke outcome-variable og diplom i ledelse. Der er ikke tale om en kausalanalyse, der kan dokumentere hvordan Diplom i ledelse påvirker outcome-variablene. EVA skriver, at det på baggrund af eksisterende viden er ”muligt at sandsynliggøre” dette. Baggrunden for denne sandsynliggørelse er meget tynd i rapporten, hvorfor en eventuel sammenhæng må siges at hvile på et meget tyndt grundlag.

Måletidspunktet finder sted på et tidspunkt, hvor der i Danmark er kørt en historisk stor konflikt på skoleområdet. Desuden er det en periode med mange kommunale drøftelser om skolesammenlægninger mm. Der er med andre ord mange eksterne forhold, der kan være med til at ’forplumre’ billedet. Dette ikke mindst i forhold til de generelle drøftelser om ’en ny skolekultur’ i forbindelse med folkeskolereformen.

Tidshorisonten i målingen kan være problematisk. I evalueringsforskningen (Reinelt, Foster et al. (2002)) skelnes mellem forskellige tidsperspektiver, når man skal måle effekt. Outcome skal ses i et 1 til 3-årigt perspektiv (short term) eller 4 til 6-årigt perspektiv (long term), mens impact skal ses i 7 til 10-årigt perspektiv. EVAs rapport påpeger, at der tilsyneladende ses en effekt, hvis vi betragter outcome-målene i et tre-årigt perspektiv. Men hvad hvis sygefravær og børns læring er et impact-mål? Så skal vi bruge en længere tidshorisont for at kunne måle effekt.

For yderligere kommentarer kontakt:

Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler, 8755 5001, hm@via.dk
Mette Thorsen, konst. direktør Danske Professionshøjskoler, 5195 0763, mt@uc-dk.dk

Se omtale af rapport på EVAs hjemmeside