Lille plaster på besparelser og begrænsninger

Med den nye politiske aftale er det ikke længere muligt at få financiering til uddannelse nummer to - hvis en pædagog eksempelvis også vil læse til socialrådgiver
Med den nye politiske aftale er det ikke længere muligt at få financiering til uddannelse nummer to - hvis en pædagog eksempelvis også vil læse til socialrådgiver

Det er positivt med kvalitetspulje til videregående uddannelser som en del af en aftale om begrænsning af dobbeltuddannelser, men puljen står desværre langt fra mål med de massive besparelser som samtidig gennemføres på uddannelsesområdet

Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler

I sidste uge blev Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne enige om en ny kvalitetspulje som en del af en aftale på uddannelsesområdet, der begrænser muligheden for dobbeltuddannelser. Aftalen betyder, at man med eksempelvis en bachelor i dansk eller professionsbacheloruddannelse som pædagog selv skal betale, hvis man vælger også at uddanne sig til eksempelvis socialrådgiver.

Det er afgørende for professionsuddannede at have mulighed for at skifte spor og dygtiggøre sig gennem hele arbejdslivet. I dag sker det ikke kun i kraft af efter- og videreuddannelse, men i nogle tilfælde også med en grunduddannelse, når pædagogen som nævnt i eksemplet supplerer sin uddannelse med en socialrådgiveruddannelse for at blive mere kvalificeret til at håndtere socialt udsatte børn.

Det er derfor vigtigt at holde øje med, om aftalen kommer til at begrænse muligheden for at opkvalificere sig som det bedst giver mening for den enkelte professionelle, og om de indbyggede undtagelser i forhold til forældet uddannelse, helbred og arbejdsmarkedets behov er tilstrækkelige til at sikre dette.

Med den nye aftale vil det blive delvist selvfinansieret, hvis man vælger at tage mere end en uddannelse på samme niveau eller under, og denne stramning forventes at indbringe statskassen lidt over 400 mio. kr. årligt. De 300 mio. kr. skal bruges på dagpengeområdet, mens de sidste lidt over 100. mio. kr. øremærkes en kvalitetspulje til udvikling af uddannelsesforløb, underviserkompetencer og bedre feedback til studerende.

Det er altid positivt med midler til at løfte kvaliteten på uddannelse, men i den lidt større sammenhæng får de godt 100 mio. kr. til hele det videregående uddannelsesområde dog særdeles hurtigt ben at gå på. For det første skal man huske, at midlerne til kvalitet kommer fra puljen på de godt 400. mio. kr. som jo er fundet i kraft af faldende aktiviteter hos samme uddannelser, fordi færre fremover har mulighed for at tage en uddannelse nummer to.

Dertil kommer, at regeringen allerede har besluttet massive besparelser på uddannelsesområdet frem mod 2020, som allerede nu har konsekvenser for kvaliteten. Professionshøjskolerne alene skal eksempelvis spare 1.2 mia. kr. fra 2016 – 2020. Besparelser der skal lægges til tidligere års besparelser og krav til effektiviseringer.
Endelig er det værd at forholde sig til, at midlerne i puljen skal søges i fri konkurrence blandt professionshøjskoler, erhvervsakademier, universiteter og øvrige institutioner. Det vil helt konkret kræve ressourcer hos både uddannelserne og i Uddannelses og Forskningsministeriet at skrive ansøgninger, behandle ansøgninger, afrapportere etc. Ressourcer, der ville være bedre brugt på kvalitet i kerneydelsen.

Dertil kommer, at alle dem, som ikke får godkendt et projekt, kommer til at bruge ressourcer forgæves, som også kunne have været brugt på kvalitet i uddannelserne. En udmøntningsmodel og styring gennem institutionernes udviklingskontrakter havde derfor været at foretrække, da den vil sikre mest mulig kvalitet i uddannelserne for den afsatte pulje.

Bragt på Altinget 15. november 2016