Professionshøjskolerne har udarbejdet en rapport, Baseline 2015, for sektorens mange internationale aktiviteter og samarbejde med udlandet. Rapporten viser også, at der er både drivkræfter og barrierer for den fortsatte internationalisering
Professionshøjskolernes rapport om internationaliseringskortlægning – Baseline 2015 er en kortlægning af professionshøjskolernes internationaliseringsstatus og –parathed. Formålet med rapporten er at understøtte realiseringen af 2020-målene for studentermobilitet og internationalisering ved dels at afdække professionshøjskolernes nuværende udgangspunkt og status for internationaliseringsarbejdet, dels at ruste sektoren og de enkelte professionshøjskolerne til at varetage opgaver, som rækker frem mod 2020-målene.
De forskellige undersøgelser, der ligger til grund for rapporten, har ført til tre væsentlige iagttagelser i forhold til internationaliserings-indsatsen på de videregående uddannelser.
One-size-fits-all-tilgang udfordrer professionshøjskolerne
Den første iagttagelse er udfordringerne ved one-size-fits-all-strategien. Den danske videregående uddannelsessektor er kendetegnet ved diversitet i uddannelsernes profil, varighed og sigte. For at alle dele af den videregående uddannelsessektor skal have optimale betingelser for internationale aktiviteter er det nødvendigt, at denne diversitet også afspejles i regeringens strategi for internationalisering. Den nuværende regerings internationaliseringshandleplaner er ambitiøse og visionære, men det er professionshøjskolernes iagttagelse, at handleplanerne forsøger at gøre ambitioner og visioner for universitetsuddannelserne til en one-size-fits-all-handleplan, hvilket er en udfordring for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, som er kortere og har et klart professi-ons- og praksissigte rettet mod beskæftigelse.
Nødvendig anerkendelse som UAS
Den anden iagttagelse er nødvendigheden af, at professionshøjskolerne anerkendes og tituleres som Universities of Applied Sciences, UAS, da det vil bringe de danske professionshøjskoler på samme niveau som deres europæiske søsterorganisationer og sikre de danske professionshøjskoler et ligeværdigt position i det internationale samarbejde om uddannelse og ny viden. Det europæi-ske UAS-niveau har to væsentlige kendetegn. Det ene er, at der i uddannelsesporteføljen indgår masteruddannelse, som sikrer relevant og praksisnær efter- og videreuddannelse af voksne i er-hverv. Det andet er, at deres grundlæggende formål er at være kongevejen for de mange, som skal have en videregående uddannelse, mens universiteternes lange, videregående uddannelser forbe-holdes de færre.
Styrket dansk uddannelseseksport forudsætter national opbakning
Den tredje væsentlige iagttagelse er, at der er behov for en nationalt strategi for lancering af den danske uddannelsesknow-how på et internationalt uddannelsesmarked, herunder eksport af danske uddannelser. En sådan indsats forudsætter national opbakning, politik og finansiering, og det kan derfor overvejes snarest muligt at sætte gang i et nationalt udviklingsarbejde om visioner og grund-lag for en styrket, dansk indsats for uddannelseseksport.
Rapport om internationaliseringskortlægning – Baseline 2015 er udarbejdet af Rambøll i foråret 2015. Rapporten bygger på interviews med internationale chefer på professionshøjskolerne, en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og internationalt orienterede medarbejdere på danske professionshøjskoler, fokusgruppeinterviews med danske og udenlandske studerende og enkeltinter-view med potentielle aftagere af internationalt orienterede kandidater fra professionshøjskolerne.
Læs det kommenterede resume her (pdf)
Læs rapporten her (pdf)
