GENERALFORSAMLING 2014
Et stærkt og innovativt arbejdsmarked stiller krav til videreuddannelse i både den private og offentlige sektor. Masteruddannelser på professionshøjskolerne vil videreuddanne arbejdsstyrken i professionen og ikke ud af professionen og samtidig sikre sammenhæng mellem grund- og videreuddannelse, mener professionshøjskolerne, som drøftede emnet med uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen på deres generalforsamling i fredags
Af David Erichsen
Retten til at udbyde masteruddannelser er vigtig for, at professionshøjskolerne også fremadrettet kan løfte sin samfundsopgave med at uddanne og videreuddanne til et stadig mere krævende arbejdsmarked. Det gælder både for den offentlige og den private sektor. Derfor var retten til masterudbud også en af de ting, der var enighed om skulle prioriteres fremover, da Danske Professionshøjskoler i fredags den 19. september 2014 holdt sin generelforsamling.
Kompetenceløft i professionen – ikke ud
”Hvis man i Danmark skal sikre udvikling af både en stærk offentlig og privat sektor kræver det praksisnære mastertilbud til de dygtigste erhvervs- og professionsudøvere. Masteruddannelser på professionshøjskolerne er nødvendige i den sammenhæng, da de i højere grad løfter kompetencerne i professionen og ikke ud af professionen. Professionshøjskolerne har kapaciteten, men mangler retten til at udbyde uddannelserne, hvilket vi fortsat vil arbejde på at opnå,” sagde formand for professionshøjskolernes bestyrelser, Ove E Dalsgaard i sin mundtlige beretning
Retten til masterudbud er også afgørende for professionshøjskolerne i forhold til at udvikle og fastholde en sammenhængende uddannelseskvalitet i både videreuddannelser og grunduddannelser, som tager afsæt i forskning og udvikling. Denne kvalitet er afgørende i forhold til at kunne fastholde og tiltrække talenterne i professionerne. Dertil kommer muligheden for at samarbejde og konkurrere med tilsvarende institutioner i Europa, som næsten alle udbyder master, og Danmark derfor vælges fra til fordel for en institution, som tilbyder et højere uddannelsesniveau. Sektorens igangværende FoU kapacitetsopbygning understøtter netop målet om inden for nogle år at udbyde masteruddannelser til gavn for professionerne.
Samarbejde med KL, LO, Ftf og Danske Regioner
Ove E Dalsgaard understregede i beretningen også, at professionshøjskolerne som sektor har en unik infrastruktur, da vi både leverer sektorløsninger, hvor vi bidrager til national udvikling og innovation gennem for eksempel partnerskaber med ministerier etc., og professionshøjskolerne samtidig har et samlet set tæt samarbejde med alle 98 kommuner, regionerne og private virksomheder.
”Og så har vi det sidste års tid fået styrket det politiske arbejde som forening med en mere strategisk tilgang til de store nationale dagsordner. For eksempel har vi udvidet vores kontakt med særligt KL, Danske Regioner, LO og FTF på både formandsniveau og administrativt plan. Blandt andet har vi netop sendt et samlet udspil til kvalitetsudvalget,” sagde Ove E Dalsgaard,
Til generalforsamlingen blev det besluttet, at Ove E Dalsgaard fortsætter som formand for Danske Professionshøjskoler frem til næste generalforsamling, som holdes i 2. kvartal 2015, selv om han ikke længere er formand for UCC. Forlængelsen skyldes, at professionshøjskolernes bestyrelser i foråret har haft en del udskiftninger med blandt andet ny formand flere steder.
Minister: Professionshøjskoler har et forspring
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen deltog en lille times tid på generalforsamlingen. Tiden blev primært brugt på at debattere mærkesagerne om masterudbud og en permanent og øget bevilling til forskning og udvikling, men også på arbejdet i kvalitetsudvalget, dimensionering, udviklingskontrakter etc.
”Jeg er helt opmærksom på, at der ikke kun skal tales om universiteterne, når vi diskuterer kvalitet og relevans på de videregående uddannelser. Professionshøjskolerne har et forspring i forhold til kernen i diskussionen lige nu, som er koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked,” sagde Sofie Carsten Nielsen
Ministeren sagde også, at en af professionshøjskolernes udfordringer bliver, at der fremover stilles større og større krav til, hvad dimittenderne skal kunne, når de er uddannet, og det derfor er så afgørende, at uddannelserne bygger på den nyeste viden, og forskning og udvikling defineres i forhold til hele tiden at understøtte, at få den højeste kvalitet ind i uddannelserne.
Kvalitet gennem samarbejde og partnerskaber
Formand for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen, er enig med ministeren i, at professionshøjskolerne er stærke på koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked, og ser koblingen som afgørende i forhold til diskussionen om kvalitet og relevans på de videregående uddannelser.
”Vi har en lang tradition for, at aftagerne er medudviklere på både nuværende og nye uddannelser og på tilbud om efteruddannelse. De tætte og meget konkrete partnerskaber med det arbejdsmarked, vi uddanner til, er grundlæggende i forhold til at sikre kvalitet og relevans i uddannelserne. Hertil kommer et tæt og konstruktivt samarbejde mellem professionshøjskolerne på sektorniveau om udvikling af uddannelserne, som sikrer, at uddannelserne er nationalt genkendelige og holder et landsdækkende kvalitetsniveau,” sagde Harald Mikkelsen.
Læs beretning fra Danske Professionshøjskoler
For yderligere kommentarer kontakt:
Formand for bestyrelserne i Danske Professionshøjskoler,
Ove E Dalsgaard, 2069 1200 / oed@uc-dk.dk
Formand for Danske Professionshøjskoler,
Harald Mikkelsen, 8755 1001 / hm@uc-dk.dk
Andre henvendelser:
Kommunikationschef, David Erichsen, 3140 9985 / de@uc-dk.dk
