Ph.d. -løft af professionshøjskolernes undervisere

Professionshøjskolesektorens ret og pligt til at forske betyder, at underviserne fremover i højere grad skal indgå i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som en naturlig del af deres ansættelse. Derfor skal langt flere undervisere have en ph.d.

Af David Erichsen

I 2013 fik de syv professionshøjskoler for første gang selvstændige forsknings- og udviklingsmidler, og Folketinget lovfæstede samme år professionshøjskolernes ret og pligt til at udføre praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på, at ny viden tilvejebringes og bringes i spil i sektorens uddannelser.

I bemærkningerne til professionshøjskolesektorens lovgrundlag peges der på, at der må og skal ske en FoU-kapacitetsopbygning blandt andet gennem tilførsel af medarbejdere med forskeruddannelseskvalifikationer.

Samlet strategi for Ph.d.-løft
Derfor har professionshøjskolerne udarbejdet en strategi for det nødvendige løft af underviserpersonalet – den såkaldte ph.d. -strategi – hvor målet er, at 50 procent af underviserpersonalet er ph.d. uddannet i 2022.

Danske Professionshøjskoler har i 2014 haft DAMVAD til at udarbejde en analyse, der afdækker, hvordan målet kan nås med afsæt i det nuværende udbud af ph.d-er som rekrutteringsgrundlag for professionshøjskolerne. Analysen er netop blevet færdig.

Damwads analyse konkluderer, at:

  • Professionshøjskolerne samlet internt skal videreuddanne eller eksternt rekruttere næsten 1.700 ph.d.-uddannede inden 2022, hvis målsætningen skal nås.
  • Det ikke er muligt udelukkende at rekruttere alle disse ph.d.er, da der frem mod 2022 kun forventes at være en naturlig afgang (efterløn og pension) af det eksisterende undervisningspersonale på 29 pct.
  • Det betyder, at omkring 400 ud af de 1.700 ph.d.er skal internt videreuddannes.
  • De resterende 1.300 kan findes via ekstern rekruttering, såfremt der er et tilstrækkeligt udbud af fagligt relevante ph.d.er.

 Afsæt for dialog med interessenter
DAMVADs analyse viser også, at der er og fortsat uddannes ganske få ph.d.er inden for de tre største professionsuddannelser: pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen.

Behovet for ph.d.-uddannede inden for disse fag udgør ca. 60 pct. af den samlede efterspørgsel, og dette kan ikke matches af det nuværende ph.d.-udbud. Inden for disse tre uddannelser vil der alene mangle ca. 800 ph.d.er frem mod 2022.

Analysen fra DAMVAD er i denne uge sendt til ministeriet og andre kerneinteressenter, og skal fra begyndelsen af 2015 danne afsæt for en systematisk dialog om Danske Professionshøjskolers Ph.d. -strategi.

Se kommenteret resume til DAMVADs rapport. (pdf)

Se rapport fra DAMVAD: Udredning og analyse til brug for professionshøjskolernes implementering af ph.d.-strategi (pdf)