For bedst at kunne bidrage til udvikling, vækst og velstand skal vores videregående uddannelser ikke kun tilgodese det aktuelle behov for arbejdskraft. Vi skal også – allerede i dag – prioritere initiativer, som bringer os på forkant med de krav og forventninger arbejdsmarkedet har til nyuddannede om 10 og 15 år.
Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler
I sidste uge mødtes Danske Professionshøjskoler med formændene fra FTF, LO, Danske Regioner og KL, hvor vi drøftede, hvordan vi kan fremtidssikre professionshøjskolernes uddannelser. Dette ’topmøde’ var en opfølgning på et tidligere fælles indspil til kvalitetsudvalget. Vi besluttede på mødet, at vi i første omgang skal fokusere på at skabe stærke uddannelser og praktikforløb og på at udvikle uddannelserne. Derudover at vi skal samarbejde om professionshøjskoleres forsknings- og udviklingsindsats.
For professionshøjskolerne er topmødet et vigtigt skridt. Vi har allerede en lang tradition for at udvikle vores uddannelser i tæt kontakt med aftagerne, og mødet i sidste uge viser, at der også er en vilje til dialog på øverste strategiske niveau om udvikling og fremtidssikring af vores uddannelser. Det er positivt, da en god dialog med organisationer som FTF, LO, Danske Regioner og KL om behov og forventninger til fremtidens arbejdskraft styrker sammenhængen mellem kvaliteten i vores uddannelser og relevansen hos vores aftagere. Det er netop det, Kvalitetsudvalget har haft fokus på, at de videregående uddannelser opnår.
Nyt videngrundlag skal fremtidssikre uddannelser
Fra politisk side blev der taget et andet vigtigt skridt i retning af at understøtte udvikling og fremtidssikring af vores uddannelser, da man i december 2013 besluttede at give professionshøjskolerne den formelle ret og pligt til at udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter. Med denne beslutning var vejen banet for, at professionshøjskolerne med afsæt i vores mangeårige tætte samarbejde og partnerskaber med både offentlige og private aftagere kan skabe og levere anvendelsesorienteret forskning på områder, der ellers ikke er forskningsmæssigt prioriterede. Det er vigtigt for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, da netop disse forsknings- og udviklingsaktiviteter kommer til at udgøre en vigtig del af det videngrundlag, der skal fremtidssikre professionshøjskolernes uddannelser.
Denne ny viden professionshøjskolerne fremover bidrager med kommer derfor til at spille en central rolle i den nødvendige fornyelse og innovation i de store erhverv og professioner, som sektoren uddanner til. En fornyelse som det er værd at fremhæve sker i den tætte sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse og mellem undervisning, aftagerne og praksis som kendetegner professionshøjskolerne.
Kapacitetsløft skal ruste undervisere til nye opgaver
For at professionshøjskolerne kan løfte opgaven med forsknings- og udviklingsaktiviteter er det blandt andet nødvendigt at øge antallet af undervisere, som har en ph.d.-baggrund. Men det er svært, når vores nuværende bevilling til forskning og udvikling ikke kan dække de udgifter, der er forbundet med ph.d. kapacitetsopbygningen. Professionshøjskolerne modtager i dag tre procent af de samlede forskningsbudget til vores videregående uddannelsesinstitutioner, mens vi uddanner 38 procent af de studerende på vores videregående uddannelser.
Professionshøjskolerne håber derfor, at uddannelsesministeren, når hun skal lovgive ud fra kvalitetsudvalgets anbefalinger, vil se samlet på de vilkår vi som videregående uddannelsesinstitutioner har for at sikre kvalitet- og relevans. Ikke kun i forhold til de aktuelle udfordringer vi står med lige nu, men også i forhold til, hvordan vi bedst sikrer, at vores videregående uddannelser også i fremtiden har den rigtige kvalitet og relevans for samfundet. For at sikre det, skal vi i gang allerede i dag.
