Mål på samfundsrelevans og kvalitet

Uddannelse kræver investeringer, ikke nedsdkæringer, mener professionshøjskolerne og Dansk Magisterforening
Uddannelse kræver investeringer, ikke nedsdkæringer, mener professionshøjskolerne og Dansk Magisterforening

Forskning og innovation skal måles på relevans for samfundet og kvalitet i uddannelserne. Organisationen arbejder på en model for monitorering af sektorens resultater

Af Harald Mikkelsen, Formand for Danske Professionshøjskoler

Effekten af professionshøjskolernes forskning, udvikling og innovation skal måles på, om aktiviteterne løfter kvaliteten i uddannelserne, og om samarbejdet i praksis er med til at udvikle professionerne. Nøglen er relevans for samfundet.

For professionshøjskolerne er det et meget relevant spørgsmål, Altinget sætter fokus på i denne debatserie om måling af effekten af forskning. Forskning er en disciplin, der arbejdes forskelligt med og med vidt forskellige formål, som det derfor er svært at gøre op på samme præmisser.

Lidt firkantet kan man sige, at de forskellige former for forskning i Danmark i meget grove træk følger den arbejdsdeling, der er mellem de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor den mere tunge, teoretiske og langsigtede forskning varetages af universiteter og grundforskningscentre

Den mere direkte, professionsrettede og anvendelsesorienterede forskning kan også varetages af eksempelvis professionshøjskolerne.

For professionshøjskolerne er forskning og udvikling ikke et mål i sig selv. Det er professionshøjskolernes ambition at være en aktiv medskaber og fornyer af de professioner, sektoren uddanner til.

Det gør vi med uddannelser af høj kvalitet, som bygger på anvendt forskning og udvikling funderet i en forståelse for praktikernes adfærd og det konkrete arbejdes særlige karakter og udfordringer.

Vi forsker i fagfolkets udfordringer
Det er med andre ord vores opgave at forske i løsninger på praksisnære udfordringer i eksempelvis lærerne, sygeplejerskernes, fysioterapeuternes og pædagogernes dagligdag.

Det kan være i forbindelse med udmøntning af politiske reformer i folkeskolen, nye opgaver med sundhed i kommunerne, eller udfordringer i opgaveløsninger på tværs af faggrupper, institutioner og så videre. På samme måde er det vores opgave at styrke diplomingeniørers, bygningskonstruktørers og maskinmestres produktion af værdi og vækst i private virksomheder.

På den måde leverer professionshøjskolerne ny viden og konkrete løsninger til både den offentlige og private sektor over hele Danmark.

Vigtigt at omsætte forskning til undervisning
I Professionshøjskolernes videnregnskab PROFVIDEN viser vi en række eksempler på sektorens anvendte forskning og udvikling.

I udgaven fra juni 2016 kan man læse om et forskningsprojekt, der gør sundhedsprofessionelle bedre til at støtte familier, hvor et familiemedlem rammes af demens. Et andet projekt handler om at udvikle tværprofessionelt undervisningsmateriale, så de offentlige systemer kan gribe tidligere ind over for vanrøgt af børn, og et tredje eksempel handler om at mindske energiforbrug i storcentre og kontorbygninger.

Professionshøjskolerne bringer ikke kun egen forskning i spil, men har en vigtig rolle i forhold til at omsætte andre institutioners forskningsresultater til bedre undervisning og udvikling af praksis.

Det sker helt naturligt i kraft af vores tætte og løbende partnerskaber med praksis om udvikling af kvaliteten i uddannelserne til professionerne, så de hele tiden konkret er opdaterede i forhold til arbejdsmarkeds behov.

Eksemplerne i PROFVIDEN viser også det tætte samarbejde med universiteterne, da de fleste forskningsprojekter sker i samarbejde med et universitet og/eller inddrager andet forskning.

En model til monitorering
Når opgaven og formålet med forskning er af så forskellig karakter, er det nødvendigt, at den også anerkendes med egen ret og vurderes på egne præmisser.

Det er ikke tilfældet i dag, hvor videnskabelig kvalitet som hovedregel måles som videnskabelig publicering – det vil sige publicering via publiceringskanaler, der optræder på en af de Bibliometriske Forskningsindikators autoritetslister.

Listernes formål er at afspejle forskningsaktivitet af høj kvalitet, men skeler ikke til forskningens udbredelse og anvendelse. Det er derfor vigtigt, at Den Bibliometriske Forskningsindikator ikke står alene, når værdien af den direkte anvendelsesorienterede forskning og udvikling skal vurderes.

Professionshøjskolerne vil for eksempel gerne måles på, hvorvidt den forskning og nye viden, der produceres, også omsættes til kvalitet og udvikling af vores uddannelser og af praksis.

Derfor har professionshøjskolerne også taget initiativ til selv at udvikle en model til at monitorere sektorens resultater inden for forskning og udvikling, som præsenteres årligt i professionshøjskolernes fælles videnregnskab.

Videnregnskabet består af en række nøgletal, som hver især indfanger elementer af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter og offentliggøres i magasinet  PROFVIDEN

Afslutningsvis vil professionshøjskolerne gerne kvittere for GTS’ernes pointe i denne debatserie om behovet for at skabe incitamenter til mere samarbejde på tværs af de forskellige institutionstyper og på tværs af institutionernes tilgange til forskning og innovation.

Samarbejdet mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier, universiteter, GTS’er med videre foregår allerede, men der vil være et stort – og målbart – potentiale for yderligere udvikling og innovation i at bringe vores forskellige styrker og tilgange til forskning og innovation sammen.

Bragt i Altinget 25. august 2016