Vi skal stille sprogkrav til internationale studerende

Gode danskkundskaber giver de bedste forudsætninger for, at udenlandske dimittender kan få job i små og mellemstore virksomheder
Gode danskkundskaber giver de bedste forudsætninger for, at udenlandske dimittender kan få job i små og mellemstore virksomheder

Vi skal i fremtiden stille krav om, at internationale studerende, der kommer til Danmark for at læse en hel videregående fuldtidsuddannelse, lærer dansk, så de kan få job i Danmark

Af Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet og Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler

Gode danskkundskaber giver de bedste forudsætninger for, at de udenlandske dimittender med eksamensbeviset i hånden kan få job i små og mellemstore virksomheder.

For nylig meddelte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, at der fra sommer 2017 vil ske en 25 procent-reduktion i studiepladser på de engelsksprogede uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier. SU-loftet til internationale studerende er tæt på nået, og derfor har ministeren sat foden på bremsen.

Som henholdsvis uddannelsesordfører og formand for professionshøjskolerne deler vi bekymringen for udviklingen. Antallet af internationale studerende, der får SU, er de seneste år steget markant, og det er rigtigt at handle, når vi kan se så markant en stigning. Det er naturligvis ikke meningen, at Danmark skal uddanne og udbetale SU til en stadig stigende del af den europæiske ungdom, for at de derefter hurtigt tager hjem til Sverige, Rumænien eller Tyskland for at arbejde. Balancen er tippet og en begrænsning i antallet af studiepladser på de engelsksprogede fuldtidsuddannelser er derfor helt rimeligt i forhold til at bremse stigningen i antallet af udenlandske SU-modtagere.

Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at Danmark har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet var otte procent af de studerende, der i 2014 startede på en professionsbachelor udenlandsk. På erhvervsakademiuddannelserne var det tilsvarende tal 19 procent i samme år. Internationale dimittender bidrager med vækst og indtjening til danske virksomheder – både regionalt og nationalt. Derfor bør vi som politikere og uddannelsesansvarlige også rette fokus henimod, hvordan flere internationale studerende bliver en del af det danske samfund og arbejdsmarked.

Her er gode danskkundskaber helt afgørende. Det hører vi både fra jobcentre, borgmestre, praktikvirksomheder og aftagere i de mellemstore og små virksomheder. Derudover er sproget nøglen til at falde til og deltage aktivt i studie- og samfundsliv. Det ved enhver, der har boet uden for den danske grænse i en længere periode. Kan man sproget, kan man også følge med i nyhedsstrømmen, snakke med naboen og se den nye film i biografen, som alle taler om.

I dag tilbydes kurser i dansk på de professionshøjskoler, der udbyder engelsksprogede uddannelser. Kurserne er dog ikke obligatoriske og er ej heller en formel del af uddannelsen. Vi foreslår derfor, at der fremadrettet skal være sprogkrav for internationale studerende, der betyder, at de skal lære dansk, når de tager en hel videregående fuldtidsuddannelse i Danmark – hvad enten den er kort, mellemlang eller lang.

Der har i debatten om internationale studerende været megen fokus på de stigende SU-udgifter til de internationale studerende i Danmark. Vi mener dog, at det er på sin plads også at anskue det fra et samfundsøkonomisk helikopterperspektiv og ikke alene have blikket stift rettet mod udgifterne til SU. Tænketanken DEA har i 2015 lavet en samfundsøkonomisk analyse af internationale studerende.

Den viser, at når den polske civil engineer (mellemlang videregående uddannelse) har arbejdet 2,4 år i Danmark efter endt uddannelse, så overstiger den samfundsøkonomiske gevinst, de offentlige udgifter, der har været forbundet med hans uddannelse. Den tyske management marketing-uddannede (kort videregående uddannelse) skal tilsvarende arbejde 1,3 år i Danmark for at have tjent sin uddannelse ind.

Det bliver dyrt for Danmark, hvis ikke vi stopper stigningen i antallet af internationale SU-modtagere og samtidig lykkes med at fastholde de kloge spanske, ungarske og norske dimittender, som vi uddanner på bl.a. professionshøjskoler. Og vi har brug for dem i virksomhederne. Derfor skal der sikres de bedste muligheder for, at de kan etablere et arbejds- og privatliv i Danmark. Her er sproget nøglen til succes, så derfor skal vi stille sprogkrav til, at alle studerende på engelsksprogede uddannelser lærer dansk som en integreret del af uddannelsen. Det vil gøre en kæmpe forskel for de unge, for virksomhederne og for Danmark.

Bragt i Jyllands-Posten 13. maj 2017