Stigning i efteruddannelse af folkeskolelærere

Klædt på til opgaven. Flere og flere kommuner og folkeskoler vælger at prioritere kompetenceudvikling af deres medarbejdere, viser aktuel opgørelse
Klædt på til opgaven. Flere og flere kommuner og folkeskoler vælger at prioritere kompetenceudvikling af deres lærere, viser aktuel opgørelse

Positivt at flere lærere i folkeskolen kompetenceudvikles inden for især dansk, engelsk og de naturvidenskabelige fag, mener professionshøjskolerne, som står for efteruddannelsen

De seneste opgørelser for efteruddannelsesaktiviteter for folkeskolelærere viser, at flere og flere kommuner og folkeskoler vælger at prioritere kompetenceudvikling af deres medarbejdere. I skoleåret 2015/2016 har på landsplan 4.970 lærere været på efteruddannelse i et undervisningsfag, hvilket er en stigning på 110 procent i forhold til skoleåret 2014/2015, og i forhold til det første år, 2013/2014, er det fem gange så mange.

Den udvikling glæder formand for danske professionshøjskoler, Harald Mikkelsen.

”Det er positivt, at der på landsplan samlet set er så stor en opbakning til en nødvendig kompetenceudvikling blandt lærerne. Den er vigtig, da folkeskolen ikke alene har en betydning for, hvordan man dannes som menneske og borger, men også for, hvordan vores børn og unge rustes til den videre vej i uddannelsessystemet. Vores fælles fokus på efteruddannelse er med til at styrke undervisningen og dermed børnenes læring.”

I 2014 blev der afsat 1 milliard kroner til efteruddannelse af folkeskolelærere som følge af folkeskolereformen, og siden har det været en central indsats for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, KL, Skolelederforeningen og Danske Professionshøjskoler at give et fagligt løft til lærerne i form af målrettet efteruddannelse, som varetages af professionshøjskolerne.

De seneste tal viser, at det især er undervisningsfag som biologi, dansk, geografi og natur/teknologi, hvor lærerne i stigende grad vender tilbage på skolebænken, mens der har været mindre fald i deltagelsen i eksempelvis samfundsfag og tysk. Samlet set har 83,2 procent af folkeskolens lærere i 2015/2016 opnået den nødvendige kompetencedækning. I forhold til sidste skoleår er det en stigning på 1.6 procentpoint. Det nationale mål er en kompetencedækning på 95 procent i 2020.

”Udviklingen går den rigtige vej og vi nærmer os delmålet for 2016 på 85 procent, men det er stadig vigtigt at have fingeren på pulsen i forhold til den enkelte kommunes og skoles aktuelle behov. Her er kommunale partnerskaber og løbende, regionale og lokale drøftelser gode, nødvendige redskaber for at kunne gennemføre de optimale efteruddannelsesforløb. Blandt andet ser professionshøjskolerne på, hvordan vi kan sammentænke behov på tværs af kommunerne for at samle den nødvendige kritiske masse for mindre kommuner. Desuden kikker vi på, hvordan man bedst kan tilrettelægge undervisningsforløbene med blended-learning, undervisning på skolerne mv.”, siger Harald Mikkelsen.

Fakta
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Danske Professionshøjskoler, Skolelederforeningen og KL igangsat en løbende monitorering af de dele af professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsesudbud og -aktivitet, som skal understøtte folkeskolereformen og følge op på kommuneaftalen for 2014.

Målingen, som blev gennemført første gang i 2014, udføres årligt af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Professionshøjskoler indtil udløbet af den ekstraordinære efteruddannelsesmilliard i 2020.

Se notat fra Uddannelses og Forskningsministeriet med nyeste tal for efteruddannelse 2015/2016

For kommentarer og yderligere information kontakt Danske Professionshøjskoler:
Formand, Harald Mikkelsen 87551001 hm@via.dk
Konst. direktør, Mette Thorsen, 51950763, mt@uc-dk.dk
Kommunikationschef, David Erichsen, 31409985, de@uc-dk.dk