Uddannelseszoom uegnet til nyt bevillingssystem

Hvis bevillingssystemet kommer til at tildele midler efter enkelte uddannelsers kvalitet og relevans, er der brug for at tage afsæt i grundige analyser.

Hvis kvalitet og relevans er udgangspunktet for det nye bevillingssystem, så bør uddannelsernes performance måles på andet end uddannelseszoom

Af Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler

Det er nu efterhånden halvandet år og tre uddannelsesministre siden, at regeringen bebudede et nyt bevillingssystem, som skal erstatte det nuværende taxametersystem for uddannelsessektoren. Siden har vi ventet i spænding. For uddannelsesinstitutionerne er det meget afgørende, hvilken ’nøgle’ statens midler til driften af de videregående uddannelser bliver fordelt efter.

Indtil videre har regeringen ikke løftet sløret meget for, hvad det er, der konkret bliver anderledes i det kommende bevillingssystem sammenlignet med det gældende taxametersystem. Det er dog blevet nævnt, at man politisk – ud over en basisbevilling – ønsker at honorere uddannelserne efter, hvor godt de performer i forhold til uddannelseskvalitet og relevans for arbejdsmarkedet.

6. marts lod uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i et interview i Politiken forstå, at regeringens forslag til en ny bevillingsreform er på trapperne. I samme interview udtalte Søren Pind, at ”det ikke er utænkeligt”, at resultater fra Uddannelseszoom kan blive koblet til bevillingssystemet ”som en del af en buket, hvor man kan begynde at overveje at belønne dem, der gør det godt,” som ministeren udtrykte det. Her vil jeg gerne hejse et flag!

For få spørgsmål til at afdække kvalitet og relevans
Uddannelseszoom er, som Uddannelses- og Forskningsministeriet selv skriver på sin hjemmeside, et digitalt værktøj, hvor unge kan sammenligne uddannelser, der er skabt for at give potentielle studerende et kvalificeret grundlag at træffe beslutning om uddannelsesvalg ud fra.

Uddannelseszoom er godt tænkt – til det formål, Uddannelseszoom har. Men Uddannelseszoom giver på ingen måde et dækkende billede af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans, da Uddannelseszoom kun formidler studerendes og nyuddannedes svar på få og overordnede spørgsmål. Det må derfor betegnes som overfladisk at hævde, at Uddannelseszoom måler på kvalitet og relevans.

Uddannelseszoom giver et billede af studieliv og arbejdsliv, men savner uddybende spørgsmål om eksempelvis læringsudbytte, læringsmål og dimittenders arbejdsfelt, hvis Uddannelseszoom skal kunne sige nok om uddannelsernes kvalitet og relevans til at kunne bruges som et parameter i det kommende bevillingssystem.

Uddannelsesinstitutionerne gennemfører selv dybdegående undersøgelser
Hvis bevillingssystemet kommer til at tildele en del af midlerne over finansloven efter de enkelte uddannelsers performance inden for kvalitet og relevans, er der behov for at tage afsæt i grundige analyser.

Konkret vil jeg anbefale Søren Pind at vende sig i retning af de dybdegående analyser og undersøgelser, som uddannelsesinstitutionerne selv gennemfører for at varetage deres kvalitetsarbejde og for at have indgående viden om de studerendes oplevede kvalitet på studierne.

Som bare et enkelt eksempel kan jeg nævne, at vi hos VIA University College netop har fået resultaterne af en omfattende undersøgelse, hvor vores studerende blandt meget andet tilkendegiver, hvilken type undervisning de mener, der giver størst læringsudbytte og studieengagement og har et højt fagligt niveau – og altså forbindes med kvalitetsundervisning. Her fremhæver de studerende samarbejde i læsegrupper, studiegrupper, gruppearbejde og studiebesøg som noget af det vigtigste.

Det er essentielle sammenhænge i forhold til honorering efter performance, men det er faktorer, som Uddannelseszoom ikke berører – fordi Uddannelseszoom er tænkt til et helt andet formål end som grundsten for et kommende bevillingssystem.

I Uddannelseszoom gives der ’blot’ et billede af, hvilke undervisningsformer der er fremherskende på uddannelsen – uden en kobling til, om undervisningsformen er den rette i forhold til de konkrete læringsmål og således uden kobling til, om undervisningsformerne giver et godt læringsudbytte.

Uddannelseszoom som godt input til valg af studie
I Uddannelseszoom har nyuddannede fra samtlige videregående uddannelser fået mulighed for at svare på få spørgsmål om deres afsluttede uddannelse. Dimittenderne er overordnet blevet spurgt, om de fra studiet føler sig rustet til arbejdsmarkedet, og om de oplever, at deres opnåede kompetencer fra uddannelsen svarer til dét, arbejdsmarkedet efterspørger. Overvægten af spørgsmålene til dimittenderne handler dog om, hvordan man får sit første job og tilrettelæggelsen af arbejdslivet.

Et lødigt mål for en uddannelses relevans bør for det første gå tættere på uddannelsens konkrete læringsmål og bør for det andet omfatte aftagernes perspektiv. Tilsvarende måler Uddannelseszoom uddannelsernes kvalitet ud fra de studerendes bedømmelse af deres underviseres kompetencer og feedback.

Det må betegnes som en simpel undersøgelse, som kun overfladisk fortæller om uddannelseskvaliteten. Primært oplyser denne del af Uddannelseszoom om studielivet – hvilket er godt input til potentielle studerende, der skal vælge uddannelse, men langt fra nok input til performancemål i det kommende bevillingssystem.

Vi skal undgå et system med fejlstyring
Summa summarum: På professionshøjskolerne er vi spændte på forslaget til det nye bevillingssystem. Selv om vi allerede har ventet en rum tid, venter vi gerne lidt længere, så der er tid til, at de rigtige parametre arbejdes ind i det nye system.

Søren Pind har inviteret uddannelsessektoren til en dialog om, hvordan det nye bevillingssystem skal skrues sammen. Det kvitterer vi for, og vi vil gå til opgaven med ildhu. Hvis performancemåling er det politiske ønske, er det afgørende, at modellen kommer til at bero på rigtige og troværdige parametre for måling af kvalitet og relevans.

Ellers risikerer vi fejlstyring af uddannelserne og dermed fejlstyring af den måde, statens midler til uddannelser bliver forvaltet på.

Debatindlæg er bragt i Altinget 14. marts 2017