ANALYSE - Behov for flere studerende på sygeplejerskeuddannelsen

I regeringens forslag til finanslov er der afsat 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt i 2021-2023 til ansættelse af flere sygeplejersker. Ifølge regeringen muliggør dette, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker – 500 i 2020 og yderligere 500 i 2021. Dette analysenotat omhandler blandt andet udviklingen i optaget, antallet af dimittender og frafald på sygeplejerskeuddannelsen.

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. En stor del (43 pct.) af uddannelsen foregår i praktik på sygehuse, i psykiatrien eller i den borgernære sygepleje i kommunerne.

Sygeplejersker uddannes på landets professionshøjskoler: På UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland,
UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan sygeplejerskeuddannelsen læses 23 steder i Danmark.

 

 

Søgningen til sygeplejerskeuddannelsen er faldet de seneste år, mens antallet af studiepladser er steget. Siden 2015 er antallet af 1. prioritetsansøgere faldet med 13 pct. (fra 5.725 til 4.991), jf. figur 1. Samtidig afvises omkring 400-500 1. prioritetsansøgere hvert år, fordi de ikke lever op til optagelseskravene på uddannelsen. I 2019 blev 485 1. prioritetsansøgere afvist eller afmeldt1, hvorfor der reelt var 4.506 kvalificerede 1. prioritetsansøgere til de 4.074 pladser på sygeplejerskeuddannelsen. Der var med andre ord 432 flere kvalificerede 1. prioritetsansøgere end studiepladser, mens der i 2015/16 var 1.863 flere kvalificerede 1. prioritetsansøgere end studiepladser.

Sygeplejerskeuddannelsen er dimensioneret af hensyn til antallet af praktikpladser. Det betyder, at der er et politisk bestemt loft over antallet af studiepladser, professionshøjskolerne må udbyde, så det sikres, at alle studerende kan komme i praktik. Siden studieåret 2014/15 er der oprettet 22 pct. flere studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen. I indeværende studieår (2019/20) er der 4.074 studiepladser på uddannelsen.

Øger man antallet af studiepladser de kommende år, og fortsætter udviklingen i kvalificerede 1. prioritetsansøgere, er der risiko for, at der om få år vil være tomme pladser på sygeplejerskeuddannelsen.

 

Der er i finansloven for 2020 afsat 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. i 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker. Målet er, at der fra 2021 skal ansættes 1.000 flere sygeplejersker.

Danske Professionshøjskoler har beregnet, hvor mange ekstra sygeplejersker, der forventes at dimittere i de kommende år. Med udgangspunkt i optaget, antallet af studiepladser og det gennemsnitlige frafald på sygeplejerskeuddannelsen, kan det forventede antal dimittender fremskrives til 20232.

I 2018 dimitterede 2.598 sygeplejersker fra professionshøjskolerne. I årene 2020 og 2021 forventes der at dimittere hhv. 129 og 231 (i alt 360) flere sygeplejersker end i 2018, jf. tabel 1. På nuværende tidspunkt kendes ikke de faktiske tal for antal dimittender i 2019, men fremskrives antal optagne i studieåret 2015/16 er der udsigt til et lavere antal dimittender i 2019 end i 2018.

Først i 2023 vil der være færdiguddannet nok ekstra sygeplejersker til at kunne indfri regeringens mål om 1.000 flere sygeplejersker, forudsat at målet skal indfries gennem uddannelse.

 

Sygeplejerskeuddannelsen har et lavere frafald end både akademiske bacheloruddannelser generelt (33 pct.) og professionsbacheloruddannelser (PB) generelt (27 pct.), jf. figur 4. Samlet set er ca. en fjerdedel faldet fra sygeplejerskeuddannelsen seks år efter studiestart. Størstedelen af de studerende, der falder fra, er startet på en ny uddannelse umiddelbart efter: Kun 6 pct. af det samlede antal optagne har afbrudt sygeplejerskeuddannelsen uden at skifte til en ny uddannelse, mens 19 pct. har afbrudt med et efterfølgende studieskift.

 

De fleste, der falder fra sygeplejerskeuddannelsen, starter efterfølgende på en anden uddannelse. Af de sygeplejerskestuderende fra årgang 2014, der er faldt fra og efterfølgende startede på en ny uddannelse, er det 13 pct., der efterfølgende startede på pædagoguddannelsen. Tilsvarende var det 8 pct. der startede på læreruddannelsen, 7 pct. på social- og sundhedsassistentuddannelsen, mens 4 pct. startede på medicin, jf. tabel 2.

 

Der er fuld beskæftigelse blandt nyuddannede sygeplejersker. Det var kun 16 (0,6 pct.) af de nyuddannede sygeplejersker fra dimittendårgangen 2015, der var ledige 12-23 måneder efter dimission, jf. tabel 3.

 

1Når ansøgeren afmelder sin egen ansøgning.

2Det forudsættes, at alle andre forhold vedr. sygeplejersker i arbejdsstyrken er konstante. Beregningen tager ikke højde for, at det ikke er alle nyuddannede sygeplejersker, der efterfølgende ansættes i job i sundhedsvæsenet, idet 4,9 pct. af dimittenderne er udenfor arbejdsstyrken 12-23 måneder efter dimission, jf. tabel 3.  Beregningen tager udgangspunktet i optaget i studieårene 2015/16 til 2017/18, dimensioneringen for studieårene 2018/19 og 2019/2020 og det senest opgjorte frafaldsniveau på 25 pct. for studiestartsårgangene 2010-12 (opgjort i 2018). Det seneste opgjorte tal for optaget inkl. efteroptag er for studieåret 2017/18. Beregningen antager, at alle studiepladser fyldes op. Det antages, at der ikke er studietidsforlængelse.

Senest opdateret december 2019

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Hanne Bech

Konsulent

M: 27 57 05 28

E: hb@uc-dk.dk

  • +45 33 38 22 00
  • uc-dk@uc-dk.dk
  • Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K

Tilmeld nyhedsbrev

  • Tilmeld dig Danske Professionshøjskolers nyhedsbrev, og modtag debatindlæg, nyheder og udspil fra vores forskellige kanaler.