Med cirka 10.000 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Uddannelsen indeholder 40 ECTS (17 pct.) integreret praktik.

Ud over professionsbacheloruddannelsen til lærer, findes meritlæreruddannelsen, som ligeledes giver de nødvendige faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at arbejde som folkeskolelærer. Mere information om meritlæreruddannelsen kan findes her.

Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til lærer 18 steder i Danmark.

Man kan læse til lærer i:
Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Haderslev, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Jelling, København, Nørre Nissum, Odense, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Skive, Vordingborg, Aalborg og Aarhus.

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte videregående uddannelser. I 2023 havde 2.102 kvalificerede ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1.

Siden 2014 har der været en mindre stigning i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til læreruddannelsen på 4 pct., jf. figur 2. Alligevel var der i 2023 ledige pladser på alle udbud af læreruddannelsen efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned, på nær læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus. Samme billede tegnede sig i 2014, hvor der var ledige pladser på alle udbud af læreruddannelsen.

Sammenlignet med de korte og mellemlange videregående uddannelser har læreruddannelsen en større andel studerende fra hf, jf. figur 3. 15 pct. af de studerende, der startede på læreruddannelsen i 2022, kom fra en hf-uddannelse. På de korte og mellemlange videregående uddannelser samlet gjaldt det 9 pct.

I 2023 havde 47 pct. af de optagne studerende på læreruddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er færre end i 2014, hvor 55 pct. af de optagne studerende havde gymnasiale karaktergennemsnit under 7. I samme periode er der sket et fald i andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 31 pct. i 2014 til 16 pct. i 2023, jf. figur 4.  

Derudover kom 9 pct. af de optagne på læreruddannelsen i 2023 uden et gymnasialt karaktergennemsnit. Det gælder blandt andet personer fra erhvervsfaglige uddannelser eller med grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse.

Andelen af lærerstuderende, der optages uden for de fire store byer, har ligget relativt stabilt på ca. 40 pct. siden 2014, jf. figur 5. I 2023 blev 37 pct. af de lærerstuderende optaget uden for de fire store byer.

Den nye læreruddannelse fra 2023 indeholder 40 ECTS integreret praktik (17 pct. af den samlede uddannelse). Praktikken er integreret i læreruddannelsens fag med henblik på, at den studerende får et sammenhængende undervisningsforløb med uddannelsesmæssig progression i opgaver og ansvar. Praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem professionshøjskolen og praktikskolen.

Der er integreret praktik på alle fire studieår. På første og andet studieår gennemføres praktikken almindeligvis på den samme praktikskole som et udstrakt forløb, fx én dag om ugen eller i mindre blokke. På tredje og fjerde studieår gennemføres praktikken i sammenhængende blokke. De studerende skal senest på fjerde år i individuel praktik med henblik på at opnå erfaring med selvstændigt at varetage et undervisningsforløb.

Yderligere information om integreret praktik på læreruddannelsen findes her.

Frafaldet på læreruddannelsen et år efter studiestart er højere end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2023 var 18 pct. af dem, der startede på læreruddannelsen i 2022, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 16 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 15 pct., jf. figur 6.

Frafaldet seks år efter studiestart er ligeledes højere på læreruddannelsen, end det er på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser generelt. I 2023 var 35 pct. af de studerende, der startede på læreruddannelsen i 2017, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det henholdsvis 29 og 32 pct., jf. figur 7.

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre i løbet af det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 21 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra i det første år. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

På læreruddannelsen falder studerende med de højeste gymnasiale karakterer (10 eller højere) oftere fra i løbet af det første studieår, jf. figur 8. Blandt de studerende, der kom med gymnasiale karaktergennemsnit på 10 eller højere, faldt 19 pct. fra i det første studieår. For studerende med gymnasiale karaktergennemsnit under 10, gjaldt det for mellem 15 og 17 pct.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2013 og 2017, er startet på en ny uddannelse. 59 pct. af de frafaldne i perioden startede efterfølgende på en videregående uddannelse.

Blandt studerende, som afbrød læreruddannelsen mellem 2013 og 2017, startede 52 pct. (3.041 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, hvor pædagoguddannelsen var det hyppigste valg. En del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Derudover startede 21 pct. (1.227 personer) på en erhvervsuddannelse. 27 pct. (1.564 personer) er ikke optaget på en ny uddannelse, jf. figur 9.

Tre ud af fire nyuddannede lærere arbejder i grundskolen eller inden for anden undervisning, fx ungdoms- og efterskoler. Kun en mindre gruppe (5 pct.) arbejder i andre brancher. Derudover er 6 pct. under uddannelse, jf. figur 10. Ledigheden blandt nyuddannede lærere er på 6 pct.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at knap hvert tiende forsøg på at rekruttere en folkeskolelærer i perioden marts til august 2023 var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat, eller at den blev besat med en anden profil end den ønskede.

Lærerne er i høj grad beskæftiget i den offentlige sektor. I det første år efter færdiggjort uddannelse er 77 pct. af de beskæftigede lærere ansat i den offentlige sektor. Ti år efter færdiggjort uddannelse er andelen på 74 pct., mens andelen for ansatte i den private sektor er 26 pct., jf. figur 11. Beskæftigelse i den private sektor inkluderer bl.a. undervisning på privat- og friskoler.

14 pct. af de lærere, som dimitterede mellem 2004 og 2013, startede på en ny uddannelse inden for de efterfølgende ti år. Størstedelen af dem, der læste videre, startede på en kandidatuddannelse heraf flest på kandidatuddannelser inden for pædagogik, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

Andelen af lærere, der læser videre på en kandidatuddannelse, er steget. Af de lærere, der dimitterede fra læreruddannelsen i 2004, startede 9 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt årgangen, der dimitterede fra læreruddannelsen i 2013, gjaldt det for 12 pct., jf. figur 12.