Uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked

Fakta om erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked

Professionshøjskoler og erhvervsakademier udbyder tilsammen 72 uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked. Det muligt at læse en eller flere af de 72 uddannelser i 36 byer i hele Danmark.

Nyuddannede fra uddannelserne er beskæftigede i blandt andet finansielle virksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer, it-virksomheder, byggefirmaer, entreprenørvirksomheder, forsyningsselskaber, medicinalindustrien, oplevelsesindustrien og kreative erhverv. Uddannelserne uddanner til en række områder, hvor danske virksomheder har en stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder blandt andet for virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling, digitalisering og life science. 

Find tal og fakta om uddannelserne her på siden.

Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne udbyder i 2024 tilsammen 72 uddannelser målrettet det private arbejdsmarked. Nyuddannede fra uddannelserne er beskæftigede i blandt andet finansielle virksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer, it-virksomheder, byggefirmaer, entreprenørvirksomheder, forsyningsselskaber, medicinalindustrien, oplevelsesindustrien og kreative erhverv. En gruppe af de nyuddannede finder ligeledes beskæftigelse i kommuner og andre offentlige institutioner.

Uddannelserne omfatter professionsbacheloruddannelser på 3,5 år, erhvervsakademiuddannelser på 2 år, overbygninger til erhvervsakademiuddannelserne på 1,5 år, i dette notat kaldet top-up uddannelser, og diplomingeniøruddannelser på 3,5 år (enkelte uddannelser kan være kortere eller længere end standarden for uddannelsestypen). Diplomingeniøruddannelserne adskiller sig fra de tre andre typer af uddannelser, idet erhvervsakademierne ikke udbyder dem, og det kun er to af professionshøjskolerne, der udbyder diplomingeniøruddannelser. I 2023 stod universiteterne for 87 pct. af optaget på diplomingeniøruddannelserne i Danmark, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

Hovedfokus for dette notat er professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes 26 erhvervsakademiuddannelser, 19 professionsbacheloruddannelser og 17 top-up uddannelser, hvor professionshøjskolerne stod for 31 pct. af optaget og erhvervsakademierne for 69 pct. i 2023, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. De ti diplomingeniøruddannelser som udbydes på enten Professionshøjskolen Absalon eller VIA University Colleges er kort beskrevet i afsnit 5.

I 2023 blev 17.000 studerende optaget på en af de 72 uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked. Til sammenligning blev der i 2023 optaget godt 13.500 studerende samlet på de fire største professionsbacheloruddannelser til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver, jf. figur 1.

Bygningskonstruktøruddannelsen er den professionsbacheloruddannelse rettet mod det private arbejdsmarked, der optog flest studerende i 2023. Erhvervsakademiuddannelserne til finansøkonom og markedsføringsøkonom er de største erhvervsakademiuddannelser rettet mod det private arbejdsmarked. Alle tre uddannelser er blandt de ti største korte og mellemlange videregående uddannelser målt på optag af studerende i 2023, jf. figur 1. Erhvervsakademiuddannelserne til finansøkonom og markedsføringsøkonom har et optag, der er lidt under niveauet for socialrådgiveruddannelsen (inkl. udbuddet på Aalborg Universitet). Optaget på professionsbacheloruddannelsen til bygningskonstruktør ligger på niveau med optaget på den akademiske bacheloruddannelse i jura i 2023, jf. figur 1.

 

Blandt uddannelserne rettet mod det private arbejdsmarked er der ligeledes en række små uddannelser, der kun optager få studerende hvert år. Det er blandt andet erhvervsakademiuddannelserne til VVS-installatør og energiteknolog, der optog henholdsvis 61 og 43 studerende på landsplan i 2023.

Professionshøjskolerne og erhvervsakademiernes uddannelsesporteføljer har ændret sig i løbet af de seneste år, hvor der både er lukket uddannelser og udbud, og der er kommet nye til. Det er blandt andet sket som følge af den politiske aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser, hvor professionshøjskolerne og erhvervsakademierne som udgangspunkt skulle lukke deres engelsksprogede udbud af uddannelser fra og med sommeroptaget i 2022. Udviklingstendenser i optag og søgning til uddannelserne over tid skal derfor ses med det forbehold, at uddannelser og udbud er lukket og nye er kommet til.

De 72 erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplomingeniør- og top-up uddannelser er afgrænset til hovedområderne: ‘det tekniske område’, ‘det økonomisk-merkantile område’ samt ‘medie, kommunikation og it’.

Blandt de 72 erhvervsakademi-, professionsbachelor, diplomingeniør og top-up uddannelser er der 37 uddannelser indenfor det tekniske område, jf. figur 2. Det er blandt andre uddannelserne til softwareteknolog og bygningsingeniør. 17 af uddannelserne er inden for det økonomisk-merkantile område. Det er blandt andre erhvervsakademiuddannelsen til finansøkonom og professionsbacheloruddannelsen i økonomi og IT. 16 af uddannelserne ligger inden for medie, kommunikation og IT. Det er blandt andre erhvervsakademiuddannelsen til datamatiker og professionsbacheloruddannelsen i grafisk kommunikation. Hertil kommer erhvervsakademiuddannelsen til administrationsøkonom og professionsbacheloruddannelsen til optometrist, der er placeret under henholdsvis det samfundsfaglige og sundhedsfaglige område, men som begge udbydes på erhvervsakademierne og er målrettet det private arbejdsmarked. I bilag 2 er en oversigt over de 72 uddannelser fordelt på fagområder.

 

De 72 uddannelser udbydes af de seks professionshøjskoler, Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen UCN, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, VIA University College og UC SYD og de otte erhvervsakademier, Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, IBA Erhvervsakademi Kolding, Københavns Erhvervsakademier og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. Diplomingeniøruddannelserne udbydes kun på professionshøjskolerne og universiteterne samt det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC.

En eller flere af de 72 uddannelser udbydes i 36 byer på tværs af landet, jf. figur 3 – og en tredjedel af optaget på uddannelserne sker uden for de fire store byer, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

Man kan læse en eller flere af de 72 uddannelser i:
Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Grenaa, Hellerup, Herning, Hillerød, Hobro, Holbæk, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Kolding, Lyngby, København, Køge, Nykøbing Falster, Næstved, Nødebo, Nørresundby, Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Skive, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vejle, Viborg, Viby, Aalborg og Aarhus.

Der var i 2023 250 udbud af erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplomingeniør- og top-up uddannelser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne rettet mod det private arbejdsmarked. Der er stor variation i, hvor mange studerende, som årligt optages på de enkelte udbud. I 2023 havde 52 udbud et optag på 100 studerende eller flere, hvorimod 93 udbud havde et optag på 25 eller færre studerende, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

Erhvervsakademiuddannelser

Den 2-årige erhvervsakademiuddannelse er den mest udbredte uddannelsestype blandt professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes 72 uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked.

Der er 26 erhvervsakademiuddannelser, jf. tabel 1. Erhvervsakademiuddannelserne fylder 60 pct. af det samlede optag på professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplomingeniør- og top-up uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

 

I 2023 blev 10.054 studerende optaget på en af de 26 erhvervsakademiuddannelser. Der er stor variation i, hvor mange studerende, der optages på de enkelte erhvervsakademiuddannelser. I 2023 optog uddannelserne til finansøkonom og markedsføringsøkonom henholdsvis 1.966 og 1.925 studerende på landsplan, jf. figur 4. Den mindste erhvervsakademiuddannelse, driftsteknolog offshore, optog ikke nogen studerende i 2023.

 

I 2023 modtog erhvervsakademiuddannelserne knap 9.000 kvalificerede 1. prioritetsansøgninger. Blandt de fem største erhvervsakademiuddannelser er der de seneste ti år sket en stigning i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere på uddannelserne til finansøkonom og datamatiker på henholdsvis 30 og 22 pct. fra 2014 til 2023. Omvendt er antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere næsten halveret på service- og oplevelsesøkonomuddannelsen de seneste ti år, jf. figur 5.

Blandt de fem mindste erhvervsakademiuddannelser er det største fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere sket på autoteknologuddannelsen, hvor antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere er faldet fra 128 kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2014 til 31 kvalificerede prioritetsansøgere i 2023, svarende til et fald på 76 pct. de seneste ti år, jf. figur 5.

 

77 pct. af de studerende, der blev optaget på en af de 26 erhvervsakademiuddannelser i 2022, havde en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. figur 6. I 2013 havde 74 pct. af de studerende en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. I 2022 havde 17 pct. af de studerende en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, hvilket er det samme som i 2013, jf. figur 6.

 

De studerende skal i praktik på alle erhvervsakademiuddannelser. Praktikken er en sammenhængende periode for alle 26 erhvervsakademiuddannelser.

På erhvervsakademiuddannelserne foregår praktikken typisk i en privat virksomhed og udgør 13 pct. af den samlede uddannelse (15 ECTS ud 120 ECTS) for hovedparten af erhvervsakademiuddannelserne. Undtagelserne er blandt andet uddannelsen til laborant, hvor de studerende er i praktik 33 pct. (50 ECTS ud af 150 ECTS) og datamatiker, hvor de studerende er i praktik 10 pct. af den samlede uddannelse (15 ECTS ud af 150 ECTS).

 

I 2023 var 19 pct. af dem, der startede på en af de 26 erhvervsakademiuddannelser i 2022, faldet fra. Det er 2 procentpoint færre end i 2013, hvor 21 pct. af de studerende faldt fra i løbet af det første studieår.

Det højeste frafald inden for første studieår blandt de fem største erhvervsakademiuddannelser er på uddannelserne til finansøkonom og service- og oplevelsesøkonom, hvor 22 pct. af de studerende faldt fra det første studieår på begge uddannelser. Det laveste førsteårsfrafald blandt de fem største uddannelser er på uddannelsen til multimediedesigner, hvor 14 pct. af de studerende, der startede i 2022, var faldet fra i 2023, jf. figur 8. Driftsteknolog offshore har det højeste frafald blandt de fem mindste erhvervsakademiuddannelser. Her faldt seks ud 17 studerende fra i løbet af første studieår, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

Blandt de studerende på erhvervsakademiuddannelserne, som falder fra inden for første studieår, begynder 40 pct. på en ny uddannelse inden for det første år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

 

Nyuddannede fra erhvervsakademiuddannelserne kan ifølge Børne- og Undervisningsministeriets nationale information- og vejledningsportal uddannelsesguiden arbejde i blandt andet finansielle virksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer, it-virksomheder, byggefirmaer, entreprenørvirksomheder, forsyningsselskaber, medicinalindustrien, oplevelsesindustrien m.fl.

De 26 erhvervsakademiuddannelser uddanner til en række områder, hvor danske virksomheder allerede i dag er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder blandt andet virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling, digitalisering og life science. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgørelse over forgæves rekrutteringer viser, fx at det er vanskeligt at rekruttere kvalificerede VVS-installatører og produktionsteknologer, samt en række andre stillingsbetegnelser af relevans for den grønne omstilling, digitalisering og life science, jf. tabel 2.

 

I 2021 var den samlede dimittendledighed 7 pct. for de nyuddannede, der dimitterede i 2019 fra en af de 26 erhvervsakademiuddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, jf. figur 9. De seneste ti år er der sket et fald i ledigheden for nyuddannede på 5 procentpoint.

Ledigheden svinger mellem 5 og 13 pct. i 2021 for de studerende, der blev færdiguddannede i 2019 på tværs af de fem største erhvervsakademiuddannelser. Den laveste ledighed blandt de fem største uddannelser er på finansøkonomuddannelsen, hvor 5 pct. af dimittenderne fra 2019 var ledige i 2021. I den anden ende af spektret er dimittendledigheden 13 pct. på multimediedesigneruddannelsen, jf. figur 9.

Blandt de fem mindste erhvervsakademiuddannelser var dimittendledigheden lavest på VVS-installatøruddannelsen. Her var ledigheden 0,3 pct. i 2021 for de 32 dimittender fra årgang 2019. Den højeste dimittendledighed var på miljøteknologuddannelsen, hvor 8 pct. af de 46 dimittender fra 2019 var ledige i 2021, jf. figur 9.

 

Professionsbacheloruddannelser

Professionshøjskolerne og erhvervsakademier udbyder 19 professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, jf. tabel 3. Hovedparten af dem er 3,5-årige. De 18 professionsbacheloruddannelser med optag i 2023 stod for 21 pct. af det samlede optag på professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes erhvervsakademi-, professionsbachelor-, top-up og diplomingeniøruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked i 2023, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. I 2024 er der mulighed for at søge 19 uddannelser, da uddannelsen i filmproduktionsledelse har første optag i 2024.

 

I 2023 blev 3.614 studerende optaget på en af de 18 professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked (i 2024 vil der være 19 uddannelser, da uddannelsen i filmproduktionsledelse har første optag i 2024).

Der er stor variation i, hvor mange studerende, der optages på de enkelte professionsbacheloruddannelser. I 2023 optog uddannelserne til bygningskonstruktør og finans henholdsvis 1.507 og 919 studerende på landsplan. De to mindste uddannelser, professionsbacheloruddannelsen eksport og teknologi og professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og -applikation, optog henholdsvis 12 og 11 studerende i 2023, jf. figur 10.

 


I 2023 modtog professionsbacheloruddannelserne rettet mod det private arbejdsmarked godt 2.900 kvalificerede 1. prioritetsansøgninger. De fire største professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked har alle oplevet stigninger på mere end 50 pct. i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere i perioden. Den største stigning er på professionsbacheloruddannelserne i finans og optometrist, hvor antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere steg med henholdsvis 78 og 67 pct., jf. figur 11.

Modsat viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus, at antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere på uddannelsen i eksport og teknologi, der er en af de mindste uddannelser, faldt fra 31 kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2014 til ni kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2023, svarende til et fald på 71 pct.

 

74 pct. af de studerende, der blev optaget på en professionsbacheloruddannelse rettet mod det private arbejdsmarked i 2022, havde en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. figur 12. Det er 19 procentpoint flere end i 2013, hvor 55 pct. af de studerende havde en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Modsat er andelen af studerende med en erhvervsuddannelse faldet fra 32 til 20 pct. i samme periode, jf. figur 12.

 

De studerende skal i praktik på alle professionsbacheloruddannelser. Hovedparten af de 19 uddannelser har en sammenhængende praktikperiode, undtagelserne er uddannelserne til optometrist og animation, der begge har tre praktikperioder, katastrofe- og risikomanager, der har fire praktikperioder og graphic storytelling, der har to praktikperioder.

På professionsbacheloruddannelserne rettet mod det private arbejdsmarked foregår praktikken typisk i en privat virksomhed og udgør 14 pct. (30 ECTS ud af 210 ECTS) for de fleste af uddannelserne. Undtagelserne er blandt andet uddannelserne til optometrist og katastrofe- og risikomanager, hvor de studerende er i praktik i henholdsvis 43 og 24 pct. af den samlede uddannelse.

 

I 2023 var 19 pct. af de studerende, der startede på en af professionsbacheloruddannelserne rettet mod det private arbejdsmarked i 2022, faldet fra. Det er den samme andel som i 2013.

Det højeste førsteårsfrafald blandt de fem største professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked er på økonomi og IT-uddannelsen, hvor lidt flere end hver fjerde studerende faldt fra i løbet af det første studieår i 2022. Det mindste førsteårsfrafald blandt de fem største professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked var på optometristuddannelsen, hvor 15 pct. af de studerende, der startede i 2022, var faldet fra i 2023, jf. figur 14. På uddannelsen i architectual techonology and construction management , der er blandt de fem mindste professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, faldt 18 ud af 172 af de studerende fra i løbet af deres første studieår i 2022, svarende til 10 pct. Blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne rettet mod det private arbejdsmarked, der faldt fra i løbet af første studieår, begyndte 43 pct. på en ny uddannelse inden for det første år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

 

Nyuddannede fra professionsbacheloruddannelserne rettet mod det private arbejdsmarked kan ifølge Børne- og Undervisningsministeriets nationale information- og vejledningsportal uddannelsesguiden arbejde i blandt andet finansielle virksomheder, it-virksomheder, byggefirmaer, industrivirksomheder, entreprenørvirksomheder, forsyningsselskaber, kreative erhverv og film- og medieproducenter mfl. En mindre gruppe, fx bygningskonstruktører finder også beskæftigelse i blandt andet kommuner.

De 19 professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked uddanner til en række områder, hvor virksomhederne allerede i dag er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder blandt andet virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling, digitalisering og life science. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgørelse over forgæves rekrutteringer viser, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificerede bygningskonstruktører, IT-arkitekter og IT-konsulenter, jf. tabel 4.

 

I 2021 var den samlede dimittendledighed 6 pct. for de nyuddannede, der dimitterede i 2019 fra en af professionsbacheloruddannelserne rettet mod det private arbejdsmarked, jf. figur 15. De seneste ti år er der sket et fald i ledigheden for nyuddannede på 12 procentpoint.

Ledigheden svinger mellem 1 og 9 pct. i 2021 for de studerende, der blev færdiguddannede i 2019 på de fem største uddannelser, jf. figur 15. Den laveste ledighed blandt de fem største uddannelser er på optometrist- og finansbacheloruddannelsen, hvor henholdsvis 1 og 2 pct. af dimittenderne fra 2019 var ledige i 2021. Den højeste ledighed for de fem største uddannelser er på katastrofe- og risikomanageruddannelsen, hvor lige knap en tiendedel af dimittenderne fra 2019 var ledige i 2021.

Den højeste dimittendledighed blandt de fem mindste uddannelser var på multiplatform storytelling and production, hvor 19 pct. af de 32 dimittender fra 2019 var ledige i 2021, jf. figur 15.

 

Top-up uddannelser

Erhvervsakademier og professionshøjskolerne udbyder 17 top-uddannelser, jf. tabel 5. Top-up uddannelserne er 1,5-årige, og de studerende skal have afsluttet en erhvervsakademiuddannelse før de kan blive optaget på en top-up uddannelse, da top-up uddannelserne er overbygninger til erhvervsakademiuddannelserne. En top-up uddannelse giver en professionsbachelorgrad.

Top-up uddannelserne fylder 17 pct. af det samlede optag på professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes erhvervsakademi-, professionsbachelor-, top-up og diplomingeniøruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

 

I 2023 blev 2.763 studerende optaget på en af de 17 top-up uddannelser. Der er variation i, hvor mange studerende, der optages på de enkelte top-up uddannelser. I 2023 optog uddannelsen i international handel og markedsføring 633 studerende på landsplan. Den top-up uddannelse som optog færrest studerende, var industriel 3D-print, der optog færre end fem studerende i 2023 , jf. figur 16.

 

De studerende skal i praktik på alle top-up uddannelser. På alle 17 uddannelser er praktikken en sammenhængende periode. Praktikken foregår typisk i en privat virksomhed og udgør 17 pct. (15 ECTS ud af 90 ECTS) for alle uddannelserne.

 

I 2023 var 9 pct. af de studerende, der startede på en top-up uddannelse i 2022, faldet fra. Det er 2 procentpoint færre end i 2013, hvor 11 pct. af de studerende var faldet fra i løbet af det første studieår.

Det laveste frafald på de fem største top-up uddannelser er på uddannelserne i international handel og markedsføring og design og business, hvor 5 pct. af de studerende faldt fra i løbet af første studieår i 2022. Omvendt findes det højeste førsteårsfrafald blandt de fem største top-up uddannelser på uddannelsen i innovation og entrepreneurship, hvor 9 pct. af de studerende, der startede i 2022, var faldet fra i 2023, jf. figur 18. Blandt de fem mindste uddannelser var førsteårsfrafaldet højest på uddannelsen i jordbrug, hvor syv af de 49 studerende, svarende til 14 pct., faldt fra i løbet af deres første studieår i 2022, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

Blandt de studerendes på top-up uddannelserne, som faldt fra i løbet af det første studieår, begyndte 27 pct. på en ny uddannelse inden for det første år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

 

Nyuddannede fra top-up uddannelserne kan ifølge Børne- og Undervisningsministeriets nationale information- og vejledningsportal uddannelsesguiden arbejde i blandt andet it-virksomheder, softwarefirmaer, industrivirksomheder, produktionsvirksomheder, oplevelsesindustrien og kreative erhverv mfl. 

I 2021 var den samlede dimittendledighed 11 pct. for de nyuddannede, der dimitterede i 2019 fra en af top-up uddannelserne, jf. figur 19. De seneste ti år er der sket et fald i ledigheden for nyuddannede på 8 procentpoint.

Ledigheden svinger mellem 7 og 15 pct. i 2021 for de studerende, der blev færdiguddannede i 2019 på tværs af de fem største top-up uddannelser. Den laveste ledighed blandt de fem største top-up uddannelser er på international handel og markedsføringsuddannelsen, hvor 7 pct. af dimittenderne fra 2019 var ledige i 2021. Den højeste ledighed i 2021 for dimittendårgangene fra 2019 på de fem største top-up uddannelser fandtes på uddannelserne i digital konceptudvikling og innovation og entreprenuership, hvor ledigheden var henholdsvis 15 og 14 pct., jf. figur 19.

Blandt de fem mindste top-up uddannelser havde uddannelsen i laboratorie- og fødevareteknologi den højeste ledighed i 2021 for dimittenderne fra 2019. Her var ledigheden 16 pct. i 2021 for de 19 dimittender fra 2019. I den modsatte ende var ledigheden 4 pct. i 2021 for de 43 dimittender fra årgang 2019 fra uddannelsen i jordbrug, jf. figur 19.

 

Diplomingeniøruddannelser

De 3,5-årige diplomingeniøruddannelser, som giver en professionsbachelorgrad, udbydes på to professionshøjskoler, universiteter og det maritime og polytekniske uddannelsescenter (MARTEC). I 2023 var der 41 diplomingeniøruddannelser i Danmark.

Universiteterne er de største udbydere af diplomingeniøruddannelser. Universiteterne Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet stod i 2023 for 87 pct. af det samlede optag på de 41 diplomingeniøruddannelser. Professionshøjskolen Absalon og VIA University Colleges udbyder tilsammen ti diplomingeniøruddannelser, der stod for 13 pct. af det samlede optag. Det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC stod for 0,4 pct. af optaget på deres ene diplomingeniøruddannelse, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

De ti diplomingeniøruddannelser, som udbydes på de to professionshøjskoler, stod for 2 pct. af det samlede optag på professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplomingeniør- og top-up uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked i 2023. De ti diplomingeniøruddannelser, som udbydes på professionshøjskolerne, er angivet i tabel 6.

 

I 2023 blev 379 studerende optaget på en af professionshøjskolernes ti diplomingeniøruddannelser. I 2023 optog uddannelserne i software technology og global business og teknologi henholdsvis 89 og 82 studerende på landsplan, mens resten af uddannelserne optog 50 eller færre studerende, jf. figur 20.

 


I 2023 modtog diplomingeniøruddannelserne på professionshøjskolerne 386 kvalificerede 1. prioritetsansøgninger. Det er 27 pct. flere end i 2019, hvor uddannelserne modtog 305 kvalificerede 1. prioritetsansøgninger. Den største stigning i antallet af 1. prioritetsansøgninger er på uddannelsen i climate and supply engineering, hvor antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere steg fra ti til 23 i perioden 2019 til 2023, svarende til 130 pct. Modsat faldt antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere på uddannelserne til bygningsingeniør, bioteknologi og produktionsteknik, jf. figur 21.

 

Bilag

Senest opdateret april 2024

Kontakt

Ivan Hallas Kierkegaard

Specialkonsulent

ihk@dkprof.dk

22 38 88 63