Fem centrale fakta om læreruddannelsen

Hvor lang tid tager det at læse til lærer, hvor i landet kan man studere, og hvilken uddannelsesbaggrunde har de studerende? Her kan du finde viden og fakta om læreruddannelsen.

Læreruddannelsen ligger 18 steder i Danmark og er en af landets største videregående uddannelser. Optaget på uddannelsen er de seneste år steget fra 2.936 i 2013/14 til 3.287 i 2019/20. De studerende har i gennemsnit 13 planlagte undervisnings- og vejledningstimer om ugen.

Find flere tal og fakta i menuen nedenfor, hvor vi har samlet seneste fakta om søgning, optag og frafald på uddannelsen, de studerendes uddannelsesbaggrund og de nyuddannede beskæftigelsesområde. 

Se også rapporten ‘Læreruddannelsen i globalt perspektiv’ og vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser. 

Med ca. 12.000 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Der er tre praktikperioder, der tilsammen varer ca. et semester (30 ECTS-point).

Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen UC Syddanmark og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan læreruddannelsen læses 18 steder i landet.

Søgning

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. Ved søgningen i 2021 havde 2.957 ansøgere læreruddannelsen som deres 1. prioritet, jf. figur 1.

Optag

I 2021 havde 2.957 ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er et fald på 3 pct. sammenlignet med 2020, hvor 3.048 ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet.


Karaktergennemsnit

I 2020 havde halvdelen (51 pct.) af de studerende, der startede på læreruddannelsen, et karaktergennemsnit på 7,0 eller højere. Til sammenligning var andelen med 7,0 eller derover i 2012 på 31 pct., svarende til en stigning på 65 pct. siden indførslen af karakterkrav og optagelsessamtaler, jf. figur 3. Andelen af studiestartere med et karaktergennemsnit på over 9,0 er steget med 104 pct. siden 2012.

Frafaldet på læreruddannelsen målt seks år efter studiestart er højere end gennemsnittet for professionsbacheloruddannelser og lidt lavere end gennemsnittet for akademiske bacheloruddannelser, jf. figur 4.

Det primære frafald på læreruddannelsen sker på det første studieår. I 2020 var frafaldet på læreruddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2019 på 16 pct. Heraf har 6 pct. af de førsteårsstuderende afbrudt uddannelsen med studieskift.

Samlet set er 35 pct. af de studerende på læreruddannelsen faldet fra seks år efter studiestart. Størstedelen af de studerende, der falder fra, er startet på en ny uddannelse umiddelbart efter (26 pct.)

Der dimitterer årligt ca. 2.000 nyuddannede lærere.

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at optage mange studerende med en gymnasial uddannelsesbaggrund, jf. figur 5. Læreruddannelsen har både en større andel, der starter med en stx som adgangsgrundlag (46 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (45 pct.), og en større andel af studerende, der har taget hf før studiestart (15 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (8 pct.).

De færdiguddannede lærere arbejder primært i folkeskoler (70 pct.). En mindre del af de beskæftigede lærere arbejder på gymnasier og erhvervsfaglige skoler (6 pct.) og voksenundervisning mv. (2 pct.), jf. tabel 1.

Senest opdateret november 2021

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Christian Lund Nielsen

Konsulent

M: 53 60 67 54

E: cln@dkprof.dk