Fakta om uddannelser til hele Danmark

Professionsuddannelserne flytter i stigende grad uden for de store byer. Find den relevante viden her.

Professionshøjskolerne udbyder uddannelse i 38 byer landet over. På siderne her er fakta om udviklingen i spredning af uddannelser samlet emnevis. 

Siden 2010 er andelen af optagne på professionsuddannelser uden for storbyerne steget til omkring 41 procent i 2019. På den måde er professionshøjskolerne en del af svaret på de udfordringer, som udviklingen i demografien landet over medfører i form af mangel på for eksempel sygeplejersker og lærere. 

Hvis du vil vide mere om udviklingen i demografien, finder du det i faktaarket her.

Se også vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser samt for eksempel økonomi og studerende.

Figur 1 nedenfor viser professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 38 byer i Danmark sammenholdt med, hvor 17-årige er bosat. Af de 38 byer ligger 32 af dem uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

 

 

Siden 2010 er optaget på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne steget med 21 pct. fra 57.410 optagne studerende i 2010 til 69.418 i 2019, jf. figur 2.

På professionshøjskolerne er optaget steget fra 22.031 til 26.611 studerende (21 pct.) i perioden 2010-2019, mens det i samme periode er steget fra 26.490 til 30.307 studerende på universiteterne (29 pct.) og fra 7.688 til 12.174 studerende på erhvervsakademierne (58 pct.).

I 2019 var der kun få områder i Danmark, hvor der var mere end 30 km til en pædagog- eller sygeplejerskeuddannelse. 88 pct. af Danmark er dækket af minimum ét uddannelsesudbud til pædagog inden for en radius af 30 km. For sygeplejerske gjaldt det 84 pct. For lærer- og socialrådgiveruddannelserne gælder det hhv. 66 pct. og 62 pct.1, jf. figur 3.

 

 

Figur 4 viser, hvordan optaget af studerende fordeler sig på professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademier i og uden for de fire store byer i 2010 og 2019. Professionshøjskolerne optog 8.811 studerende uden for de fire store byer i 2010, mens det tal i 2019 er steget til 10.926 optagne studerende. Det svarer til, at 46 pct. af stigningen i optaget på professionshøjskolerne i perioden 2010 til 2019 er sket uden for de fire store byer.

Tilsvarende er optaget på universiteterne uden for de fire store byer faldet med 71 studerende fra 2010 til 2019. På erhvervsakademierne er optaget steget med 1.295 studerende uden for de fire store byer, svarende til 36 pct. af stigningen i optaget på erhvervsakademierne fra 2010 til 2019.

Siden 2010 har andelen af optagne studerende på professionsuddannelser uden for storbyerne2 været konstant omkring 40 pct. og ligger i 2019 på omkring 41 pct. af alle optagne studerende på professionshøjskolerne, jf. tabel 1.

I 2019 blev 15.685 studerende optaget på professionshøjskolerne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. 10.926 studerende blev optaget på uddannelser uden for disse byer.

 

Damvad Analytics har for Danske Professionshøjskoler undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet3. Analysen viser, at professionshøjskolerne tiltrækker og fastholder dimittender i hele landet – også uden for de store byer.

En tredjedel af de studerende4, der starter på en professionshøjskole, er tilflyttere til den kommune, hvor uddannelsen læses, og 29 pct. af de studerende bor allerede i kommunen, inden de påbegynder uddannelsen. Samlet set er det således næsten to ud af tre studerende, der bor i kommunen, mens de tager en uddannelse på en professionshøjskole, jf. figur 5.

 

Et år efter afsluttet uddannelse bor 75 pct. af de studerende fortsat i kommunen, hvor uddannelsen er beliggende. Det fordeler sig på, at 65 pct. af tilflytterne fortsat bor i kommunen, året efter de dimitterer, mens 86 pct. af de lokale studerende fastholdes, efter de dimitterer.

Det er velkendt, at storbyerne har en god tiltrækning af studerende og fastholder dem efter studiet. København, Aarhus, Odense og Aalborg tiltrækker 40 pct. af deres studerende til byen og fastholder 72 pct. af tilflytterne efter endt uddannelse, jf. figur 6. Halvdelen af tilflytterne5 (51 pct.) i de mellemstore byer6 bor der også 1 år efter. Fastholdelse af lokale studerende er ens uanset byens størrelse (85 pct.).

 

I 2000 kunne man læse til socialrådgiver, lærer, sygeplejerske og pædagog i hhv. 57, 15, 20 og 24 byer i Danmark. I 2020 er antallet for de fire uddannelser hhv. 13, 17, 23 og 23, jf. tabel 2. Siden 2000 er antallet af byer uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor man kan læse til socialrådgiver, steget fra en til ni. På læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har der været små stigninger fra hhv. 11 og 16 til 13 og 19 byer i 2020, mens antallet af byer med pædagoguddannelsen er faldet fra 20 til 19 byer.

 


På pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne har der været en stigning i optaget af studerende uden for de fire store byer, jf. figur 7. Læreruddannelsen har haft et optag på omkring 40 pct. uden for de fire store byer de seneste ti år. I 2010 blev henholdsvis 51 pct., 49 pct., 39 pct. og 34 pct. optaget på pædagog-, sygeplejerske-, lærer og socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer. I 2019 var andelen 54 pct., 56 pct., 39 pct. og 46 pct.

 

I 2017 blev det muligt at oprette uddannelsesstationer, hvor dele af en uddannelse flyttes geografisk11. I 2017 godkendte Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettelse af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles læreruddannelsesstation i Fredericia og VIA University Colleges læreruddannelsesstationer i Randers og Holstebro samt en ingeniøruddannelsesstation inden for virtual reality og augmented reality i Viborg12.

I januar 2018 besluttede regeringen ifm. Bedre Balance II, at 10 uddannelsesstationer på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fra august 2018 skulle oprettes. Seks af disse uddannelsesstationer er placeret på professionshøjskoler, jf. tabel 3. Der er bevilget 16 millioner kr. over en fireårig periode til hver af uddannelsesstationerne oprettet ifm. Bedre Balance II13.

I 2020 blev 127 optaget på en uddannelsesstation.

 

Siden professionshøjskolernes oprettelse er otte pædagog- og læreruddannelser lukket. I årene op til lukningerne var antallet af 1. prioritetsansøgere faldende. Læreruddannelsen i Holbæk gik eksempelvis fra 202 1. prioritetsansøgere i 2003 til 56 i 2009 efter flere år med faldende søgning, jf. tabel 4.

 

På læreruddannelserne i Haslev, Holbæk, Skårup og Ribe faldt antallet af 1. prioritetsansøgere til under halvdelen af niveauet i 2003, inden de lukkede, jf. figur 8.

 

 

1Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets politiske redegørelse 2019.

2Storbyerne er defineret som Aarhus, Odense, Aalborg og Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015).

3Damvad Analytics, 2018: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender

4De studerende deles i analysen op i lokale studerende, der bor i kommunen før studiestart, tilflyttere, der flytter til kommunen og studerende, som ikke bor i kommunen før studiestart eller efter dimission, jf. definitionen beskrevet i analysen side 11.

5I de mellemstore byer er det halvdelen af de studerende, der bor i kommunen under uddannelsen, fordelt på 24 pct. tilflyttere og 25 pct. lokale.

6De mellemstore byer er defineret som kommuner med mere end 70.000 indbyggere. Det er byerne Esbjerg, Vejle, Randers, Viborg, Kolding, Silkeborg, Horsens, Herning, Roskilde, Næstved, Slagelse.

7I Nordjylland læses socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet.

8Antallet af byer er opgjort med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over byer i Danmark samt Danmarks Statistiks definition af Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015).

9Inklusiv uddannelsesstationer Holstebro, Fredericia og Helsingør.

10Inklusiv uddannelsesstation i Herning.

11Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Bedre muligheder for uddannelse flere steder i landet.

12Kilde: VIA og UCL

13https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/videregaende-uddannelse-i-flere-dele-af-danmark

Senest opdateret november 2020

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Christian Lund Nielsen

Konsulent

M: 53 60 67 54

E: cln@dkprof.dk