Danmark mangler sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere
Danske Professionshøjskoler har lanceret 18 forslag, der – set fra et uddannelsesperspektiv – skal bidrage til, at Danmark får flere dygtige sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere.
Danske Professionshøjskoler lancerer nu 18 forslag, der – set fra et uddannelsesperspektiv – skal bidrage til, at Danmark får flere dygtige sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere.
Danske Professionshøjskoler foreslår konkret:
1. Professionsfokus i gymnasiestudieretninger
Professionsfagligheden skal være tydeligere i gymnasiernes studieretninger. Den enkelte gymnasieelev skal kunne se, at studieretningerne retter sig mod både professions- og universitetsuddannelser. Det kunne fx være en sundhedsstudieretning, hvor det er tydeligt, at der mange forskellige jobmuligheder inden for sundhedsvæsenet, fx både sygeplejerske, læge og bioanalytiker.
2. Forsøg med nye fag i det almene gymnasium
Der skal laves forsøg med professionsfaglige fag i fagrækken på det almene gymnasium – såsom fx ’Pædagogik’, ’Sundhed og sygdom’, ’Socialt arbejde og frivillighed’ mv. Det skal sikre en større bredde i faglighederne, som gymnasieelever møder i løbet af deres gymnasietid.
3. Professionshøjskolerepræsentanter i gymnasiebestyrelser
Der skal være repræsentanter fra professionshøjskoler i alle bestyrelser på de almene gymnasier for at fremme et kontinuerligt fokus på professionsuddannelserne ind i gymnasiet, herunder også blandt gymnasielærerne. Det skal bidrage til, at flere gymnasieelever kan se professionsuddannelserne som en karrierevej til et meningsfuldt og interessant arbejdsliv.
4. Obligatorisk studiepraktik i gymnasiet
Gymnasieelever skal stifte bekendtskab med de videregående uddannelser i deres gymnasietid. Der er derfor behov for at etablere obligatorisk studiepraktik på de gymnasiale uddannelser, hvor gymnasieelever kommer i praktik to-tre dage på en videregående uddannelse. Det skal sikre, at de får en smagsprøve på fag, undervisningstilgang og studiemiljø, fx på socialrådgiveruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen.
5. Styrket individuel vejledning på de almene gymnasier og i sabbatår
Nogle gymnasieelever får i dag kun vejledning med klassen eller årgangen i løbet af deres gymnasietid. Det rækker ikke for alle, når studievalget skal afklares. Derfor skal vejledningen styrkes, særligt med et fokus på den individuelle vejledning. Det gælder i gymnasietiden, og da over 80 pct. af studenterne tager sabbatår, gælder det særligt i tiden efter gymnasiet.
6. Professionsuddannelserne ud på gymnasierne
I dag er der stor forskel på, hvordan gymnasieelever møder de videregående uddannelser i løbet af deres gymnasietid. Derfor er der behov for, at alle gymnasieelever møder professionsuddannelserne inden for bl.a. velfærdsområdet i deres skolehverdag. Fx ved at udvalgte undervisningsforløb varetages af undervisere eller studerende fra professionsuddannelserne.
Danske Professionshøjskoler foreslår konkret:
7. Ret til 110 pct. dagpenge til professionsuddannelser med stor mangel
Selvom det kan være et ønske for mange, kan det i dag være svært at træffe den store beslutning, som det er at begynde på en uddannelse senere i livet. Ikke mindst hvis man har fået familie og mange faste udgifter, som kan gøre det svært at leve på en SU-indtægt. Der er derfor behov for at skabe særlige økonomiske incitamenter, som skal gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse senere i livet. Derfor skal uddannelsesløftet til udvalgte erhvervsuddannelser med ret til 110 pct. dagpenge udvides til også at gælde professionsuddannelser, der uddanner til fag med stor mangel på uddannede medarbejdere.
8. Mere fleksible uddannelsesveje til at blive fagprofessionel
Har man nogle års arbejdserfaring og er 25 år, kan man i dag tage fx tage en lærer-, pædagog- eller sygeplejerskeuddannelse som merituddannelse på kortere tid. Og har man en akademisk uddannelse, men ønsker at arbejde som pædagog, kan man tage en ”sporskifte”-pædagoguddannelse. Men der er behov at skabe endnu mere fleksible uddannelsesveje til at blive fagprofessionel, så uddannelserne i højere grad passer til folks livssituation. Derfor er der behov for at gøre mere brug af deltidsuddannelser, så man kan arbejde, samtidig med at man læser, og der er behov øget brug af såkaldt realkompetencevurdering, så der tages højde for de kompetencer, den ufaglærte allerede har erhvervet gennem sit arbejdsliv.
9. Korte faglige kurser til unge studenter, der arbejder i sabbatårene
På døgninstitutioner, i daginstitutioner og på skoler arbejder mange unge studenter et-to år i forbindelse med deres sabbatår, inden de starter på en videregående uddannelse. Der er et stort potentiale i at motivere dem til at tage en professionsuddannelse inden for velfærdsområdet. Derfor skal der tilbydes
korte faglige kurser, der klæder dem fagligt på til at løfte deres arbejdsopgaver,
og som kan inspirere dem til at søge en professionsuddannelse inden for
velfærdsområdet, når de skal til at vælge videregående uddannelse
Danske Professionshøjskoler foreslår konkret:
10. Flere undervisningstimer – især til at øve sit fag
De studerende har i dag for få timer. I dag er der fx kun 13 undervisningstimer om ugen på socialrådgiveruddannelsen. Der er derfor behov for flere undervisningstimer. Der skal særligt være mere øvelsesbaseret undervisning, hvor de studerende får mulighed for at øve professionsfaglige kompetencer. Det kan fx være den sygeplejerskestuderende, der træner mødet med borgeren med demens i et undervisningsrum indrettet som en ældrebolig og efterfølgende kan få feedback fra underviseren i et trygt læringsrum.
11. Dygtigere undervisere med styrkede pædagogiske kompetencer og praksiserfaring
Dygtige undervisere er helt afgørende for at kunne tilbyde uddannelser af høj kvalitet til de studerende. Der er behov for at kompetenceudvikle underviserne ift. både en mere øvebaseret didaktik og pædagogik og et større kendskab til den arbejdsvirkelighed, som deres studerende skal ud i efter endt uddannelse.
12. Uddannede praktikvejledere i praktikken
De studerende skal møde en uddannet praktikvejleder på deres praktiksted, der er klædt på til opgaven med at uddanne studerende. I dag er der kun krav om uddannede praktikvejledere på professionshøjskolernes sundhedsuddannelser, fx sygeplejerskeuddannelsen. Det skal udbredes til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne for at højne kvaliteten af de studerendes praktikker. Investering i gode praktikker med uddannede vejledere øger sandsynligheden for, at de studerende fuldfører uddannelsen og får ansættelse i faget efterfølgende.
13. Praktikken skal være tæt integreret med undervisningen
De studerende skal opleve, at sammenhængen mellem deres uddannelse på professionshøjskolen og praktikken er langt større end i dag. Derfor er der behov for, at undervisere og praktikvejledere løser flere opgaver og gennemfører undervisningsforløb sammen, så uddannelse og praktik kobles langt tættere.
14. Stærkere faglige og sociale fællesskaber
Professionshøjskolen skal være et sted, hvor der er stærke faglige og sociale fællesskaber. Uddannelsesstederne skal sikre gode studiemiljøer samt gode rammer for at deltage i studenterdemokratiet og det sociale studieliv.
15. Inspirerende uddannelsessteder med tradition og sjæl
Uddannelsesstederne skal emme af tradition og sjæl, af uddannelsernes identitet og historie. Det skal være steder, hvor man kan mærke det fag, man uddanner sig til. Uddannelsesstederne skal være indbydende og udfordrende steder at have en hverdag som studerende
Danske Professionshøjskoler foreslår konkret:
16. Systematisk modtagelse af nyuddannede
Der skal oprettes ordninger, der sørger for, at nyuddannede lander godt i arbejdslivet. Det kan fx være introstillinger, mentorordninger, øget supervision samt introduktionsforløb og opfølgning. Det kender man fx fra lægefaget.
17. Nye professionsrettede specialistuddannelser, der svarer til arbejdsmarkedets behov
Der er brug for nye formelle efter- og videreuddannelsesforløb, der understøtter tydelige karriereveje i professionen, så man efter de første år af sin karriere kan specialisere sig. Fx skal socialrådgivere kunne blive uddannet som specialister inden for børneinddragelse og lærere kunne blive specialister i inklusion, matematik eller teknologiforståelse.
18. Mulighed for formel efter- og videreuddannelse med praktik
Man skal som fagprofessionel gennem hele livet kunne tage efteruddannelse med både undervisning og praktik. Det kan man ikke i dag. Der er derfor behov for mere fleksible rammer for uddannelsesinstitutionerne, der gør det muligt at tilrettelægge kompetenceudvikling med praktik. Det skal sikre, at fx læreren kan afprøve nye kompetencer i specialpædagogik i en arbejdshverdag og få feedback fra en vejleder.
Læs også nyheden: Nyt udspil skal bidrage til, at flere uddanner sig til sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere
Læs hele udspillet
Kontakt
Sofie Seidenfaden
Chefkonsulent
