Fakta om omprioriteringsbidraget på professionshøjskolerne

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for professionshøjskolerne
Omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt bliver over årene 2016-2022 akkumuleret til 2,6 mia. kr. i gennemførte og planlagte besparelser på professionshøjskolerne[1].

Det betyder i gennemsnit ca. 4.500 kr. mindre pr. studenterårsværk (STÅ) i 2018 sammenlignet med 2015. I 2022 vil det være 10.000 kr. mindre, forudsat samme aktivitetsgrundlag som i 2017/18.

Tabel 1 nedenfor viser omprioriteringsbidraget for perioden 2016-2022[2].

Besparelserne i omprioriteringsbidraget omregnet til medarbejderårsværk kan estimeres til omkring 1.200 årsværk i 2022[3].

Fakta om professionshøjskolernes økonomi
Omprioriteringsbidraget betyder, at alle uddannelsesbevillingerne reduceres med 2 pct. årligt. Det gælder alle tilskudstyper med undtagelse af tilskud til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter[4].

Professionshøjskolernes statstilskud er finansieret med 94 pct. til uddannelse og 6 pct. til forskning. Professionshøjskoler og erhvervsakademier rammes næsten dobbelt så hårdt af omprioriteringsbidraget, som hvis de var finansieret som universiteterne, hvor fordelingen mellem uddannelsesmidler og forskningsmidler[5] er ca. 50/50.

Professionshøjskolerne uddanner flere studerende
Professionshøjskolerne uddanner i dag langt flere studerende for færre midler, jf. figur 1.

  • Statstilskuddet er siden 2010 steget med 3 pct. til 4,4 mia. kr. i 2017.
  • Antallet af studerende er steget med 25 pct. siden 2010.

 

Der er gennem årene blevet færre midler pr. studerende til at gennemføre undervisning, jf. figur 2.

  • Taksterne til undervisning er faldet med 15 pct. siden 2005.
  • Taksten til bygningsdrift er faldet med 13 pct. siden 2005.

´

Professionshøjskolerne har nedbragt sine omkostninger
Professionshøjskolerne har tilpasset økonomien løbende og nedbragt sine omkostninger pr. studenterårsværk i en periode med et stigende antal studerende, jf. figur 3.

  • De samlede omkostninger pr. studenterårsværk er faldet med 11 pct. siden 2010 (faste priser 2017 niveau).
  • Omkostninger til undervisningens gennemførsel pr. studenterårsværk er faldet med 9 pct. siden 2010.
  • Omkostninger til administration og ledelse pr. studenterårsværk er faldet med 18 pct. siden 2010.
  • Studenterårsværk er steget med 13 pct. siden 2010.

 

Fodnoter:

[1] Danske Professionshøjskolers medlemsinstitutioner: 6 professionshøjskoler, DMJX og Maskinmesterskolen København.

[2] Note: Forskel til Danske Professionshøjskolers tidligere konsekvensberegninger af omprioriteringsbidrag er:
Besparelserne omfatter nu også Erhvervsakademi Lillebælt, som er fusioneret med UCL. Det gælder alle årene 2016-22.
Omprioriteringsbidraget er i ovenstående opgjort på det samlede tilskud (excl. praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter) og ikke som i vores tidligere beregninger alene på taksterne til uddannelserne. Det skyldes, det nye bevillingssystem, som er implementeret på FFL19, hvor en mindre del af den samlede bevilling er aktivitetsbaseret fra 2019, og årene vil derfor ikke være direkte sammenlignelige på taksterne. Øvrige tilskud i det nye bevillingssystem er grundtilskud samt kvalitets- og resultattilskud.

[3] Besparelserne i omprioriteringsbidraget omregnet til medarbejderårsværk kan estimeres til omkring 1.200 årsværk i 2022. Der tages udgangspunkt i besparelsen på 669 mio. kr. i 2022. Antagelsen er samme antal medarbejdere, lønniveau og fordeling på stillingskategorier som i 2017.

[4] Orientering om forslag til finanslov 2016, Uddannelses- og Forskningsministeriet d. 30. sep. 2015.

[5] Der er tale om universiteternes forskningsbasismidler.