Uddannelser til hele Danmark

Antallet af uddannelsesudbud uden for de fire store byer til for eksempel læreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen er steget gennem de seneste tyve år. Det gælder også i de 10 år, professionshøjskolerne har haft ansvaret for uddannelserne. Vi samler her et overblik over udviklingen, ligesom det samlede materiale kan hentes i pdf her.

Professionsuddannelsernes placering i Danmark

Figur 1 nedenfor viser professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 39 byer i Danmark sammenholdt med, hvor 17-årige er bosat. Af de 39 byer ligger 33 af dem uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

Figur 1: Antal 17-årige med bopæl i kommunen i sidste kvartal i 2017 sammenlignet med professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser

Kilde: Danske Professionshøjskoler og Danmarks Statistik 2017. UDDAKT10

 

Tabel 1 viser, hvor professionshøjskolerne er geografisk placeret.

Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne

I 2017 blev det muligt for professionshøjskolerne at oprette uddannelsesstationer. Med ordningen kan dele af en uddannelse flyttes geografisk fra det oprindeligt godkendte uddannelsessted[1]. 

I 2017 godkendte Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettelse af UCL’s læreruddannelsesstation i Fredericia og VIA’s læreruddannelsesstationer i Randers og Holstebro samt en ingeniøruddannelsesstation inden for virtual reality og augmented reality i Viborg[2].

I januar 2018 besluttede regeringen ifm. Bedre Balance II, at 10 uddannelsesstationer på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fra august 2018 skulle oprettes. Seks af disse uddannelsesstationer er placeret på professionshøjskoler, jf. tabel 2. Der er bevilget 16 millioner kr. over en fireårig periode til hver af uddannelsesstationerne oprettet ifm. Bedre Balance II[3].

Optag af studerende i og uden for de store byer

Siden 2008 er optaget til de videregående uddannelser steget med næsten 60 pct. fra 43.783 optagne studerende i 2008 til 69.937 i 2017, jf. figur 2.

På professionshøjskolerne er optaget steget fra 16.756 til 26.539 studerende (58 pct.) i perioden 2008-2017, mens det i samme periode er steget fra 21.225 til 30.873 studerende på universiteterne (45 pct.) og fra 5.802 til 12.525 studerende på erhvervsakademierne (116 pct.).

Siden 2008 er andelen af optagne studerende på professionsuddannelser uden for storbyerne[4] steget og ligger i 2017 på omkring 41 pct. af alle optagne studerende på professionshøjskolerne, jf. tabel 3.

I 2017 blev 15.631 studerende optaget på professionshøjskolerne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. 10.908 studerende blev optaget på uddannelser uden for disse byer.

Tabel 3 viser også, at 50 pct. af stigningen i optaget på professionshøjskolerne i perioden 2008 til 2017 er sket udenfor Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

 

 

Tabel 4 viser blandt andet, at 7 pct. af stigningen i optaget på universiteterne i perioden 2008 til 2017 er sket udenfor Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

 

Tabel 5 viser blandt andet, at 36 pct. af stigningen i optaget på erhvervsakademierne i perioden 2008 til 2017 er sket udenfor Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

Figur 3 viser, hvordan optaget af studerende fordeler sig på professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademier i og udenfor de fire storbyer i 2008 og 2017. Professionshøjskolerne optog 6.048 studerende i 2008 uden for de fire store byer, mens det tal i 2017 er steget til 10.908 optagne studerende, svarende til 41 pct. af det samlede optag af studerende på professionshøjskolerne i 2017.

 

På pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er der ligeledes en stigning i optaget af studerende uden for de fire store byer, jf. tabel 6. På de tre førstnævnte uddannelser er mindst 65 pct. af det øgede optag sket uden for de store byer. På socialrådgiveruddannelsen er det 56 pct. I 2008 blev henholdsvis 47 pct., 46 pct., 33 pct. og 24 pct. optaget på hhv. pædagog-, sygeplejerske-, lærer og socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer. I 2017 var andelen steget til 53 pct., 55 pct., 40 pct. og 39 pct.

 

Uddannelser i og uden for de fire store byer i 1998, 2008 og 2018

I 1998 kunne man læse til socialrådgiver, lærer, sygeplejerske og pædagog i hhv. 5, 15, 20 og 25 byer i Danmark. I 2018 er antallet for de fire uddannelser hhv. 13, 18, 22 og 23, jf. tabel 7.

 

Siden 1998 er antallet af byer uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor man kan læse til socialrådgiver, steget fra en til ni. På læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har der været små stigninger fra hhv. 11 til 14 og 16 til 18 byer, mens pædagoguddannelsen er faldet fra 21 til 19 byer.

Udviklingen i placering af socialrådgiveruddannelser

Udviklingen i placering af læreruddannelser

Udviklingen i placering af sygeplejerskeuddannelser

Udviklingen i optaget på de lukkede lærer- og pædagoguddannelser

I forhold til ovenstående tabeller om antallet af uddannelsesudbud skal det bemærkes, at i årene op til pædagoguddannelsernes lukninger, var optaget faldende. Det samme gør sig gældende for de lukkede læreruddannelser, hvor læreruddannelsen i Holbæk f.eks. gik fra 144 optagne lærerstuderende i 2006 til 27 i 2013 efter mange år med faldende optag

Hent faktaarket som PDF

 


[1] Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Bedre muligheder for uddannelse flere steder i landet.

[2] Kilde: VIA og UCL

[3] https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/videregaende-uddannelse-i-flere-dele-af-danmark

[4] Storbyerne er defineret som Aarhus, Odense, Aalborg og Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015).

[5] Tallene inkluderer Danmarks Medie- og Journalisthøjskole men ikke Maskinmesterskolen København.