Socialrådgiveruddannelsen findes i 13 byer i hele Danmark, ligesom uddannelsen er tilgængelig som e-læring. Den uddanner socialrådgivere til især det offentlige, hvor faggruppen blandt andet spiller en vigtig rolle for udsatte børn, unge og voksne. 

Se også vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser. 

Socialrådgiveruddannelsen er den fjerdestørste uddannelse, som professionshøjskolerne udbyder. Uddannelsen varer 3½ år (210 ECTS-point) og er sammensat af obligatoriske moduler, valgfag og en enkelt praktikperiode (30 ECTS-point). De obligatoriske moduler omfatter undervisning inden for seks kerneområder, herunder bl.a. teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde og sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.

Socialrådgivere uddannes i hele Danmark: På VIA University College i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland udbydes uddannelsen af Aalborg Universitet. I alt kan socialrådgiveruddannelsen læses 13 steder i landet, og på tre e-læringsudbud i hhv. Odense, Aarhus og Nykøbing Falster.

 

Socialrådgiveruddannelsen er blandt de ti mest søgte videregående uddannelser i Danmark. I 2019 havde 3.056 ansøgere socialrådgiveruddannelsen som førsteprioritet, jf. figur 1.

 

Fra 2016 var der på landsplan et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgninger til socialrådgiveruddannelsen jf. figur 2. I 2019 havde 2.713 kvalificerede ansøgere socialrådgiveruddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 12 pct. i forhold til 2016, hvor 3.085 kvalificerede ansøgere socialrådgiveruddannelsen som 1. prioritet. Uddannelsen er ikke dimensioneret.

 

 

Andelen af socialrådgiverstuderende, der optages på en professionshøjskole uden for de store byer, er steget fra 34 pct. i 2010 til 46 pct. i 2019, jf. figur 3. I figuren er optag på Aalborg Universitet ikke inkluderet, men hvis de inkluderes, er stigningen i optag uden for de store byer steget fra 30 pct. i 2010 til 42 pct. i 2019.

 

Socialrådgiveruddannelsen fastholder nye tilflyttere

Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet1. Analysen viser, at 24 pct. af de studerende på socialrådgiveruddannelsen er flyttet til kommunen, hvor uddannelsen udbydes, mindre end 2 år inden studiestart2, jf. tabel 1. Af dem, der flytter til en ny kommune, er der en højere andel på socialrådgiveruddannelsen, der bliver boende efter endt uddannelse, sammenlignet med det nationale gennemsnit: 71 pct. at tilflytterne på en socialrådgiveruddannelse bor stadig i kommunen et år efter endt uddannelse, sammenlignet med 65 pct. for alle professionshøjskolernes uddannelser.  

 

Socialrådgiveruddannelsen indeholder kun én praktikperiode på 30 ECTS-point (14 pct. af uddannelsen). Praktikken har en varighed på fem måneder og ligger på fjerde semester på alle udbud3. De fleste socialrådgiverstuderende er i praktik i offentlige forvaltninger (mere end 90 pct.).

Frafaldet på socialrådgiveruddannelsen er lavere end det gennemsnitlige frafald på universiteter og professionshøjskoler, jf. figur 4.

I 2019 var frafaldet på socialrådgiveruddannelsen for studerende, der begyndte uddannelsen i 2018 13,9 pct. For studerende påbegyndt i 2016 var frafaldet 24,2 pct., mens det for studerende påbegyndt i 2013 var 22,1 pct.., jf. figur 4.

Det relativt lave frafald på socialrådgiveruddannelsen medfører, at der dimitterer ca. 1.240 studerende fra socialrådgiveruddannelsen om året siden 20154.

 

Socialrådgiveruddannelsen er karakteriseret ved at optage studerende med
forskellige uddannelsesbaggrunde, jf. figur 5. Sammenlignet optagne på de øvrige videregående uddannelser, har socialrådgiveruddannelsen en stor del af studerende med hf eller en erhvervsfaglig uddannelse som adgangsgrundlag. Over en femtedel (22 pct.) af de socialrådgiverstuderende har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig, før de starter på uddannelsen: Cirka 12 pct. har gennemført et hovedforløb i omsorg, sundhed og pædagogik og cirka 7. pct. har gennemført et hovedforløb i kontor, handel og forretningsservice.

 

Socialrådgiveruddannelsen uddanner en stor andel af studerende med forældre uden en videregående uddannelse. I 2019 havde hver femte (21 pct.) af de optagne socialrådgiverstuderende forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse er
folkeskolen eller en gymnasial uddannelse. Det er dobbelt så mange som
gennemsnittet for alle de korte og mellemlange videregående uddannelser (10 pct.).

Det samme mønster ses for studerende, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse. 42 pct. af de socialrådgiverstuderende har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, mens det tilsvarende er 32 pct. af alle studerende på en kort eller mellemlang videregående uddannelser, jf. figur 6.

 

De færdiguddannede socialrådgivere fra arbejder inden for en række forskellige områder. Den største aftager af de færdiguddannede socialrådgivere er inden for offentlig administration, hvor over en tredjedel (34,8 pct.) af de færdiguddannede fra 2016 er ansat.

 

Uddannelsernes økonomi er betinget af politisk fastsatte takster, hvor de videregående uddannelser inddeles i ti takstgrupper. Taksten til socialrådgiveruddannelsen har historisk set været en af de laveste indenfor de professionsrettede videregående uddannelser.

Taksten for socialrådgiveruddannelsen er i 2020 på 41.200 kr. pr. studenterårsværk, jf. figur 7. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2020 på ca. 56.300 kr. Forskellen mellem den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser og taksten for socialrådgiveruddannelsen svarer til ca. 15.100 kr. pr. studenterårsværk.

 

1Analysen er tilgængelig på Danske Professionshøjskolers hjemmeside: https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/ny-rapport-understreger-behov-for-samlet-plan-for-lokale-uddannelser/

2I analysen defineres tilflyttere som dimittender, der flyttede til kommunen mindre end 2 år inden studiestart, hvorimod lokale defineres som dimittender bosat i kommunen 2 år inden studiestart.

3Undtagelsen er Aalborg Universitet, der har delt deres hold op i to, så praktikken foregår hhv. på fjerde og femte semester.

4Gennemsnit over årene 2015-2019 jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.