Ny analyse understreger behov for samlet plan for uddannelser til hele Danmark

Lokale uddannelser spiller en vigtig rolle i udviklingen uden for de store byer, viser ny rapport, og det bør føre til et intensiveret arbejde for en samlet plan for bæredygtige uddannelser i hele landet, hvor alle relevante parter inddrages, mener Danske Professionshøjskoler.

”Uden mennesker ingen lokalsamfund. Analysen dokumenterer, at professionshøjskolerne tiltrækker studerende udefra, at de fastholder lokale studerende, og at de bliver boende efter endt uddannelse, får et arbejde, stifter en familie og sørger for at holde hjulene i gang på godt gammelt dansk”, siger formand for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann.

Det er velkendt, at uddannelser i de store byer er vigtige brikker i fødekæden til både private erhverv og til velfærdsområder som folkeskoler og sygehuse. Den nye analyse, udarbejdet af Damvad Analytics, dokumenterer, at det i høj grad også gælder uden for de store byer. Eksempelvis viser rapporten, at to ud af tre studerende, som flytter for at få en uddannelse på en professionshøjskole, bliver boende efter endt uddannelse, og blandt de lokale er tallet endnu højere.

Horsensborgmester Peter Sørensen, formand for Danske Professionshøjskolers formandskollegium, ser afgørende viden i analysen for at sikre vækst og velstand uden for de store byer.

”Vi har den nødvendige viden. Uddannelser leverer det, vi har behov for uden for de store byer, både til et aktivt lokalsamfund, til et stærkt erhvervsliv og til skoler, sygehuse og andre vigtige institutioner. Nu er det afgørende, at vi griber den bold, så vi får en samlet og gennemtænkt plan for bæredygtige uddannelser i hele Danmark – indenfor og uden for de store byer”, siger Peter Sørensen.

Han opfordrer regeringen til at sætte et arbejde i gang, som kan skabe et overblik over behovet og mulighederne for både at styrke eksisterende lokale uddannelser og oprette nye udbud.

”Et forstærket fokus på bæredygtige uddannelser lokalt er næste naturlige skridt for et Danmark i balance. Uddannelser skaber grobund for en udvikling, som ellers er svær at sætte i gang. Men uddannelserne skal placeres klogt, og derfor skal vi have en samlet og gennemarbejdet plan”, siger Peter Sørensen.

Han understreger, at en gennemarbejdet plan skal omfatte hele landet.

”De store byer har lige så stort behov for en samlet plan som landområderne. Det er en fejl at se land og by som modsætninger. Manglen på sygeplejersker, lærere og pædagoger er markant også i for eksempel København, og derfor er et samlet overblik vores bedste værn mod hurtige hovsa-løsninger, som kun koster skattekroner uden at løse problemer”, siger Peter Sørensen.

Formændene anerkender udfordringerne ved at skabe stærke uddannelsesmiljøer i tyndt befolkede områder, men det opvejes i høj grad af, at professionshøjskolerne allerede er kendetegnet ved store og fagligt stærke institutioner og uddannelser spredt ud over hele Danmarkskortet.

”Vi kan godt skabe gode uddannelser, som lever op til omverdenens behov i de områder, hvor grundlaget er mere spinkelt end i de store byer. Forudsætningen er, at de små nye udbud også fremover har stærke uddannelsesmiljøer i de store byer at læne sig op ad og trække på”, siger Stefan Hermann.

Fakta:
Se analysen fra Damvad Analytics her og en gennemgang af de væsentlige fund i analysen.

 

Fakta om professionshøjskolerne uden for de fire store byer
Siden 2008, hvor professionshøjskolerne blev etableret, er andelen af optagne studerende uden for storbyerne steget og lå i 2017 på omkring 41 pct. af alle optagne.

I 2017 blev 15.631 studerende optaget på professionshøjskolerne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. 10.908 studerende blev optaget på uddannelser uden for disse byer.

Professionshøjskolerne er de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor væksten i optag af studerende uden for de store byer har været størst i perioden 2008-2017.

Yderligere fakta og dokumentation kan findes her.