BAGGRUND: Forskning på professionshøjskolerne flytter undervisningen og skaber forbedringer i borgernes hverdag: “Forskningsprojekter kan fremme en vidensbaseret praksis, som kan bidrage til at styrke kvaliteten i det praktiske arbejde,” siger Signe Bressendorff, projektleder i Københavns Kommune.
Professionshøjskolerne uddanner ikke bare fremtidens lærere, pædagoger og sygeplejersker. Hver dag bliver der på uddannelser i hele landet bedrevet ny forskning og skabt udvikling, som er med til at rykke ved den viden, der ligger til grund for undervisningen og udviklingen af professionshøjskolernes uddannelser. På den måde går forskningen hånd i hånd med forbedringer i velfærden og i hverdagen eksempelvis i folkeskolen, i daginstitutionen og på sygehuset.
Ifølge Harald Mikkelsen, rektor på VIA University College og formand for Forskningsstrategisk Initiativ i Danske Professionshøjskoler (FIDP), så hænger udviklingen og forskningen på professionshøjskolernes uddannelser uløseligt sammen med forbedringer i velfærden og i hverdagen på de områder, professionshøjskolerne uddanner til.
“Som vi ser det, kan de to ting slet ikke adskilles: Vores uddannelser er forankret i praksis, og derfor kan vores forskning bruges meget direkte på de områder, vi beskæftiger os med. De forskningsprojekter, vores undervisere og studerende arbejder med på uddannelserne, udmønter sig i helt konkrete ændringer i praksis, når vores studerende kommer ud og bruger deres nye viden fra uddannelsen,” siger Harald Mikkelsen.
LÆS: Forskning om medieopfattelser fremmer den demokratiske dialog
Professionshøjskoler er en god indgang til forbedringer
Udviklingen i omverdenens interesse vidner om, at mange aktører ser god mening i at samarbejde med professionshøjskolerne om den praksisnære forskning. I perioden fra 2013 til 2018 har professionshøjskolerne mere end fordoblet den eksterne finansiering. Det er bl.a. nogle af landets største fonde, der har bidraget til, at professionshøjskolerne kan levere kvalitetsforskning: TrygFonden, LEGO Fonden, Nordea Fonden, A.P. Møller Fonden m.fl.
I udviklingsprogrammet ‘Playful Learning’ er LEGO Fonden kommet med godt 57 mio. kr. til at forandre børns hverdag i folkeskolen og daginstitutionerne til det bedre. Programmet er en samskabelsesproces mellem professionshøjskolerne og LEGO Fonden og har fokus på at styrke professionsdidaktikken i retning af mere eksperimenterende og engagerende tilgange, der i mange tilfælde opleves mere meningsfuld og inddragende for de studerende og i sidste ende børnene.
I 2019 blev samarbejdet udvidet med en forskningsdel med en bevilling på 24 mio. kr. fra LEGO Fonden. Fokus er på styrkede forskningskompetencer og på at skabe forskningsbaseret viden om udviklingen af professionsdidaktikken. Målet er at undersøge, hvordan Playful Learning spiller ind i professionsuddannelserne. Der forskes derfor i de dilemmaer, underviserne og senere lærere og pædagoger møder i hverdagen.
"Vi kunne godt tage ud på rød stue eller ud i en folkeskole, men det ville kun hjælpe de børn eller den lærer, der er der. Så i stedet er vi bakket tilbage for at se, hvor det hele starter. Og det gør det på professionshøjskolerne, hvor man uddanner lærere og pædagoger”
”Forskningsudvidelsen har med sine ni seniorforskere og 12 ph.d.-stipendiater en solid størrelse. Den kan derved både komme i dybden med den udviklingsindsats, der foregår i Playful Learning, og opbygge en solid kapacitet i professionshøjskolerne. Dette sikrer, at der også fremadrettet er kapacitet i sektoren til at forske i konsekvenserne af praksisforandringen i både uddannelsen af fagprofessionelle og den praksis de skal virke i,” siger Niels-Peder Osmundsen Hjøllund, der er programchef på forskningsudvidelsen.
For LEGO Fonden er det et klart mål, at samarbejdet skaber viden, der når ud til børnene.
”LEGO Fonden har et særligt fokus på legens betydning for barnets udvikling og læring. Vi står på denne viden, og vi vil gerne sætte den i spil sammen med professionshøjskolerne. Gennem samskabelsesprocesser oversættes nyeste viden og evidens til professionsdidaktik, gennem prøvehandlinger bliver legende didaktiske designs testet i undervisningskonteksten, og med eksperimenter i såkaldte Play Labs afdækkes læringsmiljøernes betydning for god undervisning,” siger Lena Venborg Pedersen, der er LEGO Fondens Programchef for Danmark.
“Vi kunne godt tage ud på rød stue eller ud i en folkeskole, men det ville kun hjælpe de børn eller den lærer, der er der. Så i stedet er vi bakket tilbage for at se, hvor det hele starter. Og det gør det på professionshøjskolerne, hvor man uddanner lærere og pædagoger. Vi ønsker, at underviserne udover at være fagligt dygtige også får mulighed for at videreudvikle deres praksis som dygtige didaktikere og derigennem bliver gode rollemodeller for de kommende lærere og pædagoger. Vi kan alle lære af den legende tilgang,” siger Lena Venborg Pedersen.
Hun ved dog godt, at forandring kun kommer, hvis samarbejdet er det helt rigtige.
“Vi er vældigt ydmyge. Vi ved, at vi ikke selv kan forandre verden, men vi kan sætte forandring i gang med de midler, vi har: Vi kan tænde en gnist og skabe nogle rammer, og så skal professionshøjskolerne og underviserne gribe opgaverne,” siger hun.
LÆS: Playful Learning leger nye læringsmetoder ind i skoler og institutioner
Gode resultater trods lav grad af offentlig finansiering
Den stærke udvikling i professionshøjskolernes forskningsarbejde skal ses i lyset af en lav grad af finansiering i form af statslige midler. Universiteterne modtager næsten alle de midler, som blev bevilget i 2018 (se figur nedenfor), mens professionshøjskolerne modtog tre procent af midlerne.
Forbedringer for borgerne fra start til slut
Når forskningen lykkes, skaber det grobund for positive forandringer og udvikling både i undervisningen på uddannelserne og ude i praksis. Men slutresultatet af forskningen er ikke det eneste mål: Forskningsprocessen i sig selv kan også gøre en forskel, når den kobler forskning og praksis tættere sammen.
Det mener Signe Bressendorff, der er projektleder i Videnscenter for Anbragte Børn og Unge, der hører under Københavns Kommunes Center for Familiepleje. Hun er tilknyttet projektet ‘Mig og min plejefamilie’, der skal hjælpe plejefamilier med at sende anbragte børn og unge godt videre i livet, og hun ser forskningen som en måde at stille skarpt på metoder og fremgangsmåder.
“Det er vigtigt at se på den praksis, der kører, for der vil altid være rum til forbedring, og det vil altid være en god ide at fokusere på, hvorfor vi gør, som vi gør,” siger Signe Bressendorff.
LÆS: Forskere rækker hjælpende hånd til plejefamilier
“Forskningsprojekter kan fremme en vidensbaseret praksis, som kan bidrage til at styrke kvaliteten i det praktiske arbejde. En vidensbaseret praksis kan give medarbejderne et fælles sprog, som kan gøre det lettere at sætte ord på, hvorfor vi gør, som vi gør,” siger Signe Bressendorff.
Det fælles sprog kan være med til at bane vej for forbedringer, forklarer hun:
“Mange gange overtager den praktiske virkelighed, og så er der ikke tid til at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør, og så er det sværere at se, om der er noget, der kan forbedres i den sidste ende, hvis ikke vi har et fælles sprog,” siger hun og understreger:
“Det er altid vigtigt at være nysgerrig på, hvordan vi kan gøre det bedre.”
Se fakta om professionshøjskolernes forskning og udvikling i Videnregnskab 2019
Professionshøjskolernes forskning og udvikling
– otte projekter kort fortalt
Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsindsats breder sig over en mangfoldighed af emner inden for de mange områder, uddannelserne er i berøring med. Her er samlet otte eksempler, som tilsammen illustrerer spændvidden i arbejdet – men altså langt fra favner hele feltet.
Dette forskningsprojekt, der er støttet med 25 millioner af Lego Fonden, bruger legen i et forsøg på at udvikle nye tilgange til børns udvikling, leg og læring: Det starter med studerende på pædagog- og læreruddannelserne og skal ende med en forandret hverdag for børnene i folkeskoler og børneinstitutioner. Projektet er fireårigt og løber indtil 2023.
Læs mere: https://playful-learning.dk/
’Engineering i skolen’ fokuserer på aktiviteter i naturfagene i grundskolens mellemtrin og udskoling. Gennem projektet vil lærere og lærerstuderende gennem en nyudviklet engineering-didaktik opnå kompetencer i at undervise i naturfag med udgangspunkt i engineering. Projektet er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College, finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden med i alt 25 millioner kroner.
Læs mere: https://www.ucviden.dk/portal/files/45515498/Projektbeskrivelse_Engineering_i_skolen.pdf
Plejefamilier står ofte alene med opgaven at give deres plejebørn et godt afsæt i livet. I dette projekt samarbejder kommuner, plejefamilier og forskere om redskaber, der kan forbedre anbragte børns trivsel i hverdagen. Projektet kører indtil 2023 som et samarbejde mellem Professionshøjskolernes NUBU – Nationalt Videncenter om udsatte børn og unge, TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune og BørnUngeLiv ved Komiteen for Sundhedsoplysning.
Projektet finansieres af Trygfonden med 17 millioner kroner og Den A. P. Møllerske Støttefond med 6,4 millioner.
Læs mere: https://www.nubu.dk/forskning/projekter/mig+og+min+plejefamilie
Projektet beskriver den faglighed, kunnen og viden, som er nødvendig for at sikre en energirigtig drift af et godt indeklima. Dette er mundet ud i en lærebog for ingeniør- og maskinmesterstuderende, ligesom projektet også har ført til etableringen af et ph.d.-projekt. DTU-Byg og DTU-Center for Facility Management var forskningspartnere på projektet, ligesom DEAS, Frederiksberg Forsyning, Better Buildings, Høghøj Byggerådgivning, Honey-well og Force Technology også deltog. Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram ELFORSK støttede projektet med 1,3 millioner kroner.
Læs mere: https://www.energiforskning.dk/da/project/energirigtig-drift-af-det-rette-indeklima-i-bygninger
Projektet opkvalificerer pædagogers samarbejde med forældrene til 1-6-årige udsatte børn via en anerkendt metode, der aldrig tidligere er evalueret på danske forhold. Over 200 familier deltager i projektet, der hører til på Københavns Universitet og Professionshøjskolernes ‘Nationalt Videncenter om udsatte børn og unge’. Danmarks Frie Forskningsfond støtter med 5,9 millioner kroner.
https://www.nubu.dk/nyheder/aktuelt (se afsnit om ‘Ny bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond’)
Projektet udviklede, afprøvede, evaluerede og effektmålte en ny tilgang til matematik- og litteraturundervisning i folkeskolen. Projektet kørte over tre år i perioden 2016-18. Projektet
blev igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i samarbejde med Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening, og det kørte på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen UCN og UC Syd. Til projektet, som blev finansieret med 20 millioner kroner af Undervisningsministeriet, blev der udviklet nye didaktiske tilgange, som er omsat i læremidler.
Læs mere: http://laeremiddel.dk/projekter/kidm-bedre-kvalitet-i-dansk-og-matematik/
Hvordan opfatter forskellige befolkningsgrupper nyheder og aktualitetsstof? Og hvordan har det ændret sig i takt med de senere års udvikling af mediebilledet. Det undersøgte dette projekt. Projektet, der blev varetaget af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var en del af Slots- og Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”, og styrelsen støttede med 1,1 millioner kroner. Projektet blev afsluttet og dets resultater præsenteret på en konference i oktober 2019.
Smag for Livet er et tværfagligt, landsdækkende forsknings- og formidlingscenter, der har til formål at indsamle viden om smag og formidle den videre, så børn, unge og voksne kan bruge smagen som en ressource for et godt liv. Projektet hører under DPU ved Aarhus Universitet og FOOD ved Københavns Universitet i samarbejde med erhvervsskolerne Techcollege i Aalborg, College360 i Silkeborg, Kold College i Odense og Hotel- og Restaurantskolen i Valby. UCL bidrager med tværvidenskabelig og praksisnær forskning samt formidling til den brede befolkning. Projektet, der er støttet med 62 millioner fra Nordeafonden er syv-årigt og udløber i 2021
Læs mere: www.smagforlivet.dk
