Lige om lidt, nemlig den 5. juli, er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse. Her venter de unge et uddannelsesvalg, som vil være med til at forme, hvem de gerne vil være, og hvad de gerne vil arbejde med. Men som også har store konsekvenser for erhvervsliv og velfærdssamfund.
Af Pernille Brøndum, Nanna Højlund og Camilla Wang. Hhv. formand for Danske HF & VUC, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og forkvinde for Danske Professionshøjskoler
I disse dage glædes man over de mange studenter, som pryder gadebilledet. Flere års uddannelse, svedeture og præstationer ved det grønne klæde er vel overstået, og de unge mennesker har gennemført en vigtig faglig og menneskelig dannelsesrejse.
Forude venter måske et sabbatår og for langt de fleste dernæst en videregående uddannelse. Og lige nu, 5. juli, er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse. Her venter altså de unge et uddannelsesvalg, som også vil være med til at forme, hvem de gerne vil være, og hvad de gerne vil arbejde med.
De senere år har vi set et mønster i de unges uddannelsesvalg, som bør mane til eftertænksomhed hos alle, der er optaget af, om vi uddanner til vores samfunds mest grundlæggende behov og dermed realiserer nogle af dets fineste idealer, når det angår menneskelig værdighed, dannelse og velfærd. Og mere konkret, hvordan vi undgår en dramatisk forværret mangel på sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere allerede om få år.
Det samlede antal 1. prioritetsansøgere til professionshøjskolerne via kvote 2 er over de seneste tre år faldet med 20 procent, mens det for universiteterne er steget med 8 procent. Ved søgningen via kvote 2 i marts i år så vi især et markant fald i søgningen mod uddannelserne til sygeplejerske og pædagog.
Alt tyder på en udvikling, der er strukturel, og som fører til en mere skæv uddannelsesbalance i forhold til arbejdsmarkedets behov. Konsekvenserne er mærkbare for erhvervsliv og landets hospitaler, daginstitutioner og skoler, som allerede i dag har rekrutteringsproblemer.
Udviklingen er langtfra ny, og der er politisk gjort tiltag, som skal rette op på udviklingen.
I 2017 trådte en reform af de gymnasiale ungdomsuddannelser i kraft. Den indeholdt blandt andet en række fagpakker på hf. Fagpakkerne skulle give en tydeligere brobygning mod for eksempel uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.
En nylig evalueringsrapport fra EVA og Rambøll tegner dog et billede af, at underviserne på hf oplever, at det er vanskeligt at gøre undervisningen tilstrækkeligt praksis- og professionsrettet.
Evalueringen viser også lyspunkter, og peger blandt andet på, at den nye hf-uddannelse har en afklarende effekt hos eleverne. Professionshøjskolerne har i dag et godt og tæt samarbejde med VUC, som udbyder professionsrettede hf-forløb.
I 2021 kom godt 18 procent af de optagne på sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne i 2021 med en hf i bagagen.
Reformen af hf var rigtig og rummer fortsat et betydeligt potentiale. Men når 42 procent af ansøgerne til ungdomsuddannelserne i 2022 søger det almene gymnasium, mens 8 procent søger hf, så kommer vi ikke udenom, at flere fra stx senere skal søge uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Ellers går ligningen aldrig op.
Kronikken er bragt i Avisen Danmark den 4. juli 2022.
