Pædagogstuderende er kendetegnet ved både at have høj motivation og et lavt frafald. Til gengæld peger flere dele af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens evaluering af pædagoguddannelsen fra 2021 på, at der er behov for højere forventninger til de studerende.

• Derfor foreslår professionshøjskolerne, at en ny pædagoguddannelse dels skal have væsentligt flere undervisningstimer, mere vejledning og feedback. Og dels færre, men mere krævende prøver, der udprøver i hele pædagogens virke; dvs. både viden, dømmekraft og handlekompetencer.

En pædagog skal ikke blot være i stand til at identificere problemer, men også reagere og handle.

• Derfor foreslår professionshøjskolerne, at de studerendes handlekompetencer skal styrkes bl.a. gennem pædagogiske aktivitetsfag, flere øvelsestimer og dygtigere undervisere med solidt praksiskendskab.

De pædagogiske aktivitetsfag skal løbe igennem hele uddannelsen, så de studerende kan opøve færdigheder til at udvikle, igangsætte og arbejde pædagogisk med aktiviteter. Flere øvelsestimer skal give de studerende bedre mulighed for at afprøve og fejle i det pædagogiske arbejde i alt fra forældre- og pårørendesamarbejde til de svære magtanvendelser, som de ikke nødvendigvis har mulighed for at gøre erfaringer med i praktikken. Til sidst skal dygtigere undervisere med et solidt praksiskendskab både inspirere, underbygge og udfordre den kommende pædagog.

Med fire praktikperioder og mere end en tredjedel (36 pct.) af uddannelsen, der foregår i praktik, er det afgørende, at praktikperioder ikke fungerer som adskilte og afkoblede rum ift. den øvrige uddannelse.

• Derfor foreslår professionshøjskolerne en mere vekselvirkende praktik; konkret ved at den anden praktikperiode, der i dag er en samlet blok og fylder et helt semester, i stedet strækkes over flere semestre, så de studerende i højere grad bevæger sig mellem praktiksted og professionshøjskole.

Målet er, at den studerende oplever en større grad af vekslen og sammenhæng mellem teori og praksis. Den sammenhæng skal yderligere understøttes af et bedre samarbejde mellem professionshøjskole og praktiksted samt uddannede praktikvejledere.

Vi lever i en tid, hvor vi som samfund har store ambitioner til inklusionsdagsordenen, men bl.a. oplever et stigende antal diagnoser og særlige behov. Her peger evalueringen af den nuværende pædagoguddannelse på, at grundfaglighed ikke klæder de studerende godt nok på ift. social- og specialpædagogikken. Det er en udfordring, hvis vi skal undgå, at den nuværende udvikling skal føre til en større grad af ud- og adskillelse.

• Derfor foreslår professionshøjskolerne et stærkt og gennemgående pædagogikfag med dobbeltfokus på både almen-, social- og specialpædagogik. Pædagogen skal stå stærkt i pædagogikken – og både kunne se det særlige i det normale, men også det normale i det særlige.

I dag består pædagoguddannelsen af en række korte moduler, der giver oplevelsen af opbrud, og uddannelsen er karakteriseret ved en omfattende målstyring.

• Derfor foreslår professionshøjskolerne, at  pædagoguddannelsen skal have indført semestre og gennemgående fag, der giver mulighed for længerevarende, sammenhængende forløb, fordybelse og egentlige stamhold, hvor de studerende følger det samme hold gennem uddannelsen. Og så skal målstyringen forenkles betydeligt. 

Alle studerende skal fra uddannelsens start præsenteres for pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne. Og den studerende skal på den sidste del af uddannelsen have mulighed for at tone sin uddannelse i en målgruppe, der matcher arbejdsmarkedets behov.

• Derfor foreslår professionshøjskolerne et opgør med begrebet ’specialisering’, der i dag giver forkerte forventninger til, hvad der kan afkræves af en nyuddannet på et professionsbachelorniveau. Man kan ikke være specialist efter en grunduddannelse. Det kræver og vil altid kræve mere. Derfor skal vi også i højere grad se en professionsuddannelse som grunduddannelse, hvor der kan bygges ovenpå. Det er ikke nyt. For sygeplejersker er det i dag en naturlighed, at de kan og skal specialisere sig videre som fx anæstesi-, kræft- eller intensivsygeplejerske. På samme måde skal pædagoger efter grunduddannelsen kunne dygtiggøre sig i et livslangt perspektiv.