Fysioterapeutuddannelsen er med mere end 3.300 studerende en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder.

Fysioterapeutuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 20 pct. af uddannelsen foregår i praktik på blandt andet hospitaler, genoptræningscentre, private fysioterapiklinikker og specialskoler.

Fysioterapeuter bliver uddannet på landets professionshøjskoler: Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøj-skole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til fysioterapeut ti steder i Danmark.

Man kan læse til fysioterapeut i:
Esbjerg, Haderslev, Hillerød, Holstebro, København, Næstved, Odense, Roskilde, Aalborg og Aarhus.

I 2024 havde 1.445 kvalificerede ansøgere fysioterapeutuddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er et fald på 44 pct. sammenlignet med 2015.

I 2024 var der ledige pladser på fysioterapeutuddannelsen i Næstved, Esbjerg, Haderslev og Holstebro efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. Ingen udbud af fysioterapeutuddannelsen havde ledige studiepladser i juli måned 2015 .

Fysioterapeutuddannelsen har en uddannelsesspecifik dimensionering, som fastsættes ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede fysioterapeuter. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddan-nelsesinstitutioner. I studieåret 2024/2025 er der 1.174 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.

Sammenlignet med de korte og mellemlange videregående uddannelser har fysioterapeutuddannelsen en større andel studerende med stx- og hf-baggrund. 57 pct. af de studerende, der startede på fysioterapeutuddannelsen i 2023, havde en almen studentereksamen (stx) fra et gymnasium, jf. figur 2.

I 2023 havde 43 pct. af de optagne studerende på fysioterapeutuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er en stigning fra 34 pct. i 2014. I samme periode ses et fald for andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 31 pct. i 2014 til 16 pct. i 2023, jf. figur 3.

I 2023 blev 40 pct. af alle fysioterapeutstuderende optaget uden for de fire store byer. Det er samme andel som i 2013, jf. figur 4.

I fysioterapeutuddannelsen foregår 20 pct. (42 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår på hospitaler, genoptræningscentre, private fysioterapeutklinikker mfl. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, men for fysioterapeutuddannelsen er praktikken tilrettelagt ens for hovedparten af institutionerne, jf. tabel 1.

Frafaldet et år efter studiestart på fysioterapeutuddannelsen på niveau med det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2023 var 15 pct. af dem, der påbegyndte fysioterapeutuddannelsen i 2022, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 16 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 15 pct., jf. figur 5.

I 2023 var 27 pct. af de studerende, der startede på fysioterapeutuddannelsen i 2017, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det henholdsvis 29 og 32 pct., jf. figur 6.

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre i løbet af det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 21 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2,0 og 3,9 faldt fra i det første år. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

På fysioterapeutuddannelsen er der ingen væsentlige forskelle i, hvem der falder fra, når man ser på de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit, jf. figur 7. Blandt de fysioterapeutstuderende, som kommer med de højeste og laveste karaktergennemsnit fra gymnasiet, falder 13-15 pct. fra i løbet af det første studieår.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2014 og 2018, er startet på en ny uddannelse.

Blandt studerende fra fysioterapeutuddannelsen, som afbrød deres uddannelse mellem 2014 og 2018, startede 62 pct. (781 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, men en stor del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske var det hyppigste valg. Derudover startede 17 pct. (217 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 21 pct. (262 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.

De fleste nyuddannede fysioterapeuter arbejder i sundhedsvæsnet (hospitaler eller fysioterapiklinikker) eller på plejehjem, daginstitutioner og dagcentre (sociale institutioner). 8 pct. arbejder inden for andre brancher. Ledigheden blandt de nyuddannede fysioterapeuter er på 3 pct., jf. figur 9.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 21 pct. af forsøgene på at rekruttere en fysioterapeut i perioden december 2023 til maj 2024 var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat, eller at den blev besat med en anden profil end den ønskede.

Nyuddannede fysioterapeuter opnår i lidt højere grad beskæftigelse i den private sektor, mens der blandt de mere erfarne fysioterapeuter er flest beskæftigede i den offentlige sektor. I det første år efter færdiggjort uddannelse er det således 53 pct. af de beskæftigede fysioterapeuter, der er i den private sektor, mens det efter ti år gælder for 44 pct., jf. figur 10.

13 pct. af de fysioterapeuter, som dimitterede mellem 2004 og 2013, startede på en ny uddannelse inden for de efterfølgende ti år. Størstedelen af dem, der læste videre, startede på en kandidatuddannelse, heraf flest på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, kandidatuddannelsen i fysioterapi og kandidatuddannelsen i idræt/idræt og sundhed, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

En stigende andel fysioterapeuter starter på en kandidatuddannelse. Af de fysioterapeuter, der dimitterede fra fysioterapeutuddannelsen i 2004, startede 4 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt årgangen, der dimitterede fra fysioterapeutuddannelsen i 2013, var 15 pct. startet på en kandidatuddannelse inden for ti år efter færdiggjort uddannelse, jf. figur 11.