Debatindlæg af Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, Steen Enemark Kildesgaard, formand for Danske Erhvervsakademier, og Jens Frederiksen, fungerende forperson for Maritime Uddannelser
Regeringens forskningsudspil tager et vigtigt skridt for velfærden, små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og den teknologiske udvikling ved at prioritere den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning. Men der er behov for højere politiske ambitioner og langsigtede investeringer, hvis vi for alvor skal bygge stærke forskningsmiljøer, der udvikler løsninger til samfundets store udfordringer.
På landets professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner har vi bl.a. vores praksisnære og anvendelsesorienterede forskning til fælles. Det er forskning, der skaber konkret værdi for både borgere og små og mellemstore virksomheder på tværs af hele Danmark – fra børnehaven til den lokale virksomhed og maskinrummet til søs.
Derfor kunne vi forleden sammen glæde os over – og dele en forsigtig optimisme omkring – at regeringen i sit nye forskningsudspil har valgt at prioritere midler til den praksisnære forskning på professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner m.v. Herunder bl.a. 100 mio. kr. i frie forskningsmidler og andre prioriteringer til strategiske emner inden for praksisnær forskning.
Det er et vigtigt skridt mod mere praksisnær forskning, og et signal om, at regeringen ønsker at investere i at få ny viden helt derud, hvor det skal bruges til at løfte velfærden for bl.a. børn, unge og ældre i kommunerne, sikre at ny teknologi kommer ud i landets små og mellemstore virksomheder eller sikre implementering og drift af nye tekniske løsninger til industrien.
Og det er der i den grad brug for med de store forandringer og udfordringer, vores samfund står overfor – både ift. velfærdsområdet, den teknologiske udvikling og den grønne omstilling.
At løse samfundsudfordringer kræver langsigtede investeringer
Vi er optimistiske, men vi er bekymrede for tidshorisonten. Midlerne er nemlig blot étårige og løber ud igen allerede efter 2026. Det til trods for, at regeringens udspil ellers bygger på den rigtige indsigt og vigtige intention: At forskning tager tid, og at kapacitetsopbygning kræver stabile rammer. Intentioner som med udspillet ser ud til at være indfriet på rigtig mange andre områder.
Usikkerhed omkring fremtidsmuligheder gør det svært at udvikle stærke forskningsmiljøer, som for alvor skaber et solidt grundlag for ny viden og konkrete løsninger til praksis. At udvikle løsninger til fundamentale samfundsudfordringer sker ikke med en etårig horisont. Det kræver et langt, sejt træk og langsigtede investeringer, der sikrer en robust og sammenhængende praksisnær forskningsindsats.
Vi er altså ikke helt i mål.
Gør også den praksisnære forskning langsigtet
Vi håber derfor, at der i de igangværende forskningsreserveforhandlinger er politisk vilje til at skabe stabile rammer for den praksisnære forskning på professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner.
Vores opfordring er derfor klar. Byg videre på den gode beslutning om midler til praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og på de gode intentioner om langsigtede investeringer, og forlæng de frie forskningsmidler og de øvrige strategiske prioriteringer til professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner, så de også løber hele udspillets periode fra 2026-2029.
Lad os sikre et stabilt og langsigtet grundlag for at udvikle ny viden og nye løsninger til vores samfund – uanset om det er til pleje og behandling af ældre borgere i landets kommuner, styrkelse af innovation og konkurrenceevne i små og mellemstore virksomheder, eller det handler om udvikling af nye komplekse teknologiske løsninger, både til lands og til vands.
