Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år.
Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler.
Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli.
”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshøjskoler er vi i fuld gang med at udvikle og styrke uddannelserne én for én i de kommende år med bl.a. flere timer, mere vejledning, bedre praktik og flere videreuddannelsesmuligheder”, siger Camilla Wang, der, i lyset af de politiske ambitioner for folkeskolen ifm. den igangværende valgkamp, havde håbet på en fremgang for læreruddannelsen.
Flere lærere kræver investeringer i både arbejdsliv og uddannelse
De seneste ugers valgkampsudspil som Lilleskolen eller to-voksenordninger med lærere og pædagoger viser tydeligt, at der behov for, at flere vælger at uddanne sig til lærer og pædagog – og ikke mindst at flere bliver i professionerne i længere tid end i dag, hvor fx hver femte nye folkeskolelærer forlader folkeskolen inden for tre år.
”Det glæder mig, at der i valgkampen er politisk vilje til at investere i en bedre folkeskole. Det er vigtigt for landets børn og unge – men i høj grad også for ambitionen om flere lærere. For investeringer i folkeskolen er også investeringer i lærernes arbejdsliv, som er helt afgørende, hvis flere skal vælge lærerfaget til. Når man til- eller fravælger en professionsuddannelse, er det også et til- eller fravalg af en profession og et arbejdsliv”, siger Camilla Wang.
Derfor er der behov for at skrue på flere knapper, hvis flere skal vælge – og blive i – fx lærerfaget. Det handler både om at sikre mulighed for, at flere kan tage en uddannelse senere i livet, ligesom det handler om at sikre bedre muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse i løbet af sin karriere. De nye professionsmasteruddannelser på kandidatniveau, hvoraf den første ’professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning’ har opstart allerede til sommer, er et vigtigt skridt. Men vi er ikke i mål.
”Set fra et uddannelsesperspektiv er der behov for, at politikerne prioriterer efter- og videreuddannelse, der kan motivere flere til at blive længere i professionerne ved at give dem muligheder for at dygtiggøre og specialisere sig igennem arbejdslivet. Det er fx oplagt, at de politiske ambitioner om gratis, praksisrettet efteruddannelse, der blev indført med reformen sidste år, også skal gælde lærerne. Og så handler det om for alvor at sætte skub i tiltag, der nu og her gør det både praktisk og økonomisk muligt at tage en merituddannelse til fx lærer eller pædagog senere i livet”, siger Camilla Wang.
Fakta om kvote 2
Kvote 2 er en optagelsesvej til videregående uddannelse, hvor ansøgere vurderes på flere kvalifikationer end kun karaktergennemsnit, fx erhvervserfaring, optagelsesprøver, samtaler eller andre aktiviteter afhængigt af uddannelsen.
Der er ansøgningsfrist for kvote 2 d. 15. marts kl. 12.
