En ny undersøgelse viser, at Danmark i 2035 kan forvente at stå over for store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannede. Med høje ambitioner for velfærden vil behovet kun vokse – ikke mindst hvis politiske folkeskoleudspil, der kræver flere lærere og pædagoger, skal blive til virkelighed.
En ny undersøgelse fra HBS Economics for Danske Professionshøjskoler viser store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel af fagprofessionelle fra de fire store velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver i 2035.
Der forventes et underskud på 5.900 lærere, 2.400 pædagoger og 1.000 sygeplejersker, mens der omvendt forventes et overskud på 7.400 socialrådgivere. Ubalancerne skyldes både demografiske ændringer, udviklingen i uddannelsesoptag og bevægelser på arbejdsmarkedet.
Selvom tallene dækker over regionale forskelle, forventes lærermanglen at være stor i alle regioner på tværs af hele Danmark. Manglen på pædagoger og sygeplejersker forventes primært i Region Hovedstaden og Midtjylland.
Store ambitioner for folkeskolen kræver flere lærere
I valgkampen har politikerne med udspil om ’Nu er det folkeskolens tur’, Lilleskolen eller to-voksenordninger med lærere og pædagoger sat høje ambitioner for folkeskolen. Med det følger også et endnu større behov for flere lærere og pædagoger – udover det underskud, som undersøgelsen allerede forventer.
”Det er positivt, at der i valgkampen er vist politisk vilje til at styrke folkeskolen. Det gavner ikke kun børn og unge, men er også afgørende for at tiltrække flere til lærerfaget. For når vi investerer i folkeskolen, investerer vi samtidig i lærernes hverdag, arbejdsplads og arbejdsliv”, siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
Ambitiøse folkeskoleudspil løser dog ikke alene lærermanglen. Hvis flere skal vælge – og blive i – lærerfaget, skal arbejdslivet være attraktivt med klare muligheder for udvikling og videreuddannelse.
”Arbejdslivet skal være attraktivt, og mulighederne for at udvikle og videreuddanne sig skal være tydelige. Det er sådan, vi både tiltrækker nye lærere og holder fast i dem, der allerede har valgt lærerfaget og hverdagen i klasseværelset,” siger Camilla Wang.
I følge Camilla Wang er det bl.a. oplagt, at de politiske ambitioner om gratis, praksisrettet efteruddannelse, der blev indført med reformen af professionsuddannelserne sidste år, også skal gælde lærerne. Og så handler det om for alvor at sætte skub i tiltag, der nu og her gør det både praktisk og økonomisk muligt at tage en merituddannelse til fx lærer eller pædagog senere i livet.
Et forventet overskud af socialrådgivere
Mens der forventes et underskud af flere velfærdsprofessionelle, peger undersøgelsen på et betydeligt overskud af socialrådgivere frem mod 2035.
Det giver professionshøjskolerne en højtprioriteret opgave med at tilpasse uddannelserne til fremtidens behov.
”På landets professionshøjskoler arbejder vi målrettet på at uddanne de fagprofessionelle, Danmark har behov for. De nye tal betyder, at vi har en vigtig opgave med at tilpasse til den virkelighed og finde de gode løsninger lokalt”, siger Camilla Wang, som samtidig fremhæver, at professionshøjskolerne fortsætter arbejdet med at udvikle en ny, stærk socialrådgiveruddannelse, der optager de første studerende allerede til sommer.
Uddannelsesreform er en vigtig brik – men ikke hele løsningen
Den nye socialrådgiveruddannelse udvikles som følge af sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre alle uddannelserne mere attraktive og styrke kvaliteten i uddannelserne til nogle af samfundets vigtigste professioner.
På landets professionshøjskoler er arbejdet med at udvikle og styrke uddannelserne med flere undervisningstimer, mere vejledning, bedre praktikforløb og stærkere muligheder for videreuddannelse allerede i fuld gang.
Men reformen kan ikke løse udfordringen alene.
”Reformen markerer starten på en ny retning for bedre og mere attraktive professionsuddannelser. Men den er blot én ud af mange vigtige brikker, der skal sikre nok dygtige fagprofessionelle til landets folkeskoler, dagtilbud og sygehuse”, lyder det fra Camilla Wang.
Om undersøgelsens metode
Undersøgelsen bygger på DREAM-gruppens arbejdsstyrkefremskrivning fra november 2025 og registerdata fra Danmarks Statistik. Disse data danner grundlag for en mekanisk fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen.
Undersøgelsen tager højde for, at der allerede i dag er udfordringer med at rekruttere velfærdsuddannede. Det kaldes initiale mismatch.
Det initiale mismatch er opgjort på baggrund af tre forhold:
1. Antallet af personer, der underviser i den danske folkeskole, som ikke er uddannet lærer eller pædagog.
2. Det ekstra behov for pædagoger som følge af minimumsnormeringer.
3. Antallet af ubesatte stillinger, baseret på data om mislykkede rekrutteringsforsøg fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
