Debatindlæg af Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Lene Kvist, formand for Danske SOSU-skoler, Rasmus Frimodt, formand for Danske Erhvervsakademier og Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
Indlægget er bragt i Uddannelsesmonitor og d. 16. juni 2026.
Med den nye regering på plads, står det nu også klart, at Magnus Heunicke er Danmarks nye undervisningsminister. Med titlen følger også en af de vigtigste opgaver på uddannelsesområdet: At gøre epx til en realitet for fremtidens unge – og samtidig fastholde de høje ambitioner i den politiske aftale om en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse med høj praksisnær faglighed, der åbner de unges uddannelsesdøre.
For Danmark har brug for en stærk praksisrettet uddannelsesvej, som gør det muligt for unge at vælge en gymnasieuddannelse, hvor praksis og teori går hånd i hånd.
Epx skal åbne døre og give stærke faglige kompetencer, der forbereder til både erhvervsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Og selv om den endelige politiske aftale udestår, er store dele af uddannelsessektoren allerede i fuld gang med en stor omstilling, og der er brug for stabilitet og politisk sammenhold, så reformens ambitioner kan blive omsat til en ny stærk gymnasieuddannelse til tusindvis af unge.
Fokus på kompetencer frem for fagniveauer
Når Magnus Heunicke forhåbentlig inden længe sætter sig for bordenden i forhandlingerne om epx’ens indhold og struktur, vil vi gerne opfordre til at fastholde den kurs, som inden for rammerne af epx-aftalen er udstukket i ekspertgruppens anbefalinger.
Dernæst bliver det afgørende, at uddannelsen udvikles med blik for, hvad eleverne rent faktisk skal kunne, når de står med studenterhuen på hovedet.
Indtil nu har debatten især kredset om fagniveauer: Skal fagene på epx have A-, B-, C- eller et helt fjerde niveau? Og hvilke fagniveauer favner bedst det kommende elevgrundlag og giver de bedste forudsætninger for at lykkes på en videregående uddannelse?
Det er en vigtig debat. For selv om epx skal have sin egen unikke vej til et fagniveau, skal et A- eller C-niveau på epx stadig være kendetegnet af høj faglighed, lige som det er det på andre gymnasiale uddannelser.
Men debatten om fagniveauer kan imidlertid ikke stå alene.
For at kunne tale om faglige niveauer, skal vi nemlig først blive spidse på, hvilke kompetencer, som epx skal udvikle hos eleverne – og hertil hvordan vi beskriver og vurderer den faglige udvikling.
Som aftagere af fremtidens epx-studenter – og dermed som dem, der skal modtage de unge på erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser – har vi udarbejdet en kompetenceprofil for epx-studenten.
Kompetenceprofilen peger på, at epx-elever skal udvikle stærke handlekompetencer, praksiskompetencer, fagfaglige kompetencer og personlige kompetencer, hvis de skal lykkes på en videre uddannelse til fx pædagog, finansøkonom, social- og sundhedsassistent eller elektriker.
Epx’ens faglighed kalder på en ny taksonomi
Netop disse kompetencer bør være afsættet for måden, hvorpå vi forstår og beskriver faglighed og den faglige progression på – altså epx’ens taksonomi.
I årtier har vores uddannelsessystem været præget af læring som en trappe, hvor eleverne først lærer at gengive viden, derefter at analysere den og til sidst at vurdere og perspektivere den.
Det er vigtige kompetencer – også for kommende epx-studenter. Men de indfanger kun en delmængde af den faglighed, som epx skal udvikle. Hvis epx skal rumme både teori, praksis, handling og refleksion, kan vi derfor ikke kopiere en taksonomi, der først og fremmest beskriver klassisk boglig progression.
For en elektriker bliver ikke dygtig alene ved at kunne analysere et kredsløb på papir. En pædagog bliver ikke dygtig alene ved at kunne redegøre for en teori om trivsel. En finansøkonom bliver ikke dygtig alene ved at læse om økonomiske modeller. Og en social- og sundhedsassistent bliver ikke dygtig alene ved at kunne diskutere farmakologi og etik i et klasselokale.
De skal også kunne handle. De skal kunne omsætte viden til praksis, samarbejde med andre mennesker og fagligheder, træffe beslutninger i konkrete situationer og bevare dømmekraften, når virkeligheden ikke nødvendigvis passer ned i en teoretisk model.
Hvis epx skal lykkes som den praksisrettede gymnasiale uddannelse, den er tænkt som, kræver det sin egen måde at forstå faglighed og progression på. Sin egen taksonomi.
Nu ligger ansvaret hos Magnus Heunicke og den nye regering, som skal sikre, at epx bliver det reelle nybrud, den har potentiale til. Det kræver, at der nu sættes gang i arbejdet med at udvikle en uddannelse på sine egne præmisser og med sin egen taksonomi. Alt sammen med en forståelse af faglighed, hvor det praktiske og teoretiske skal flyde sammen på en ny måde. Ikke som et kompromis med fagligheden, men som en udvidelse af den.
