Fakta om bioanalytiker-uddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen er en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder. 36 pct. af uddannelsen foregår i praktik. Bioanalytikeruddannelsen udbydes i syv byer i hele Danmark og uddanner bioanalytikere til beskæftigelse primært på hospitaler.
Find tal og fakta om uddannelsen her på siden.
Kort om bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen er, med mere end 1.400 studerende, en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder.
Bioanalytikeruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 36 pct. af uddannelsen foregår i praktik, primært på hospitaler.
Bioanalytikere bliver uddannet på landets professionshøjskoler: Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til bioanalytiker syv steder i Danmark.
Man kan læse til bioanalytiker i:
Esbjerg, Hjørring, Kalundborg, København, Næstved, Odense og Aarhus.
Søgning og optag
I 2024 havde 617 kvalificerede ansøgere bioanalytikeruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er et fald på 10 pct. siden 2015. Fra 2023 til 2024 steg antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til bioanalytikeruddannelsen med 7 pct.
I 2023 var der ledige pladser på bioanalytikeruddannelsen i Hjørring og Kalundborg efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. Ingen udbud af bioanalytikeruddannelsen havde ledige pladser i juli 2015 .
Bioanalytikeruddannelsen er dimensioneret ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede bioanalytikere. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. I studieåret 2024/2025 er der 546 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.
Optagne studerendes uddannelsesbaggrund
Sammenlignet med de korte og mellemlange videregående uddannelser har bioanalytikeruddannelsen en større andel studerende fra hf, jf. figur 2. 18 pct. af de studerende, der startede på bioanalytikeruddannelsen i 2023, kom fra en hf-uddannelse. For de korte og mellemlange videregående uddannelser var det 9 pct.
I 2023 havde 43 pct. af de optagne studerende på bioanalytikeruddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Andelen har været stabil siden 2017 men i 2014 havde 52 pct. af de optagne studerende et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Siden 2014 ses et fald i andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 31 pct. i 2014 til 16 pct. i 2023, jf. figur 3.
Bioanalytikeruddannelsen uden for de fire store byer
34 pct. af alle bioanalytikerstuderende optages uden for de fire store byer, jf. figur 4. Andelen har været stigende siden 2021 pga. et nyt udbud i Hjørring.
Praktikken i bioanalytikeruddannelsen
I bioanalytikeruddannelsen foregår 36 pct. (75 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår primært på hospitaler. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, jf. tabel 1.
Frafald på bioanalytikeruddannelsen
Frafaldet et år efter studiestart er højere på bioanalytikeruddannelsen end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2023 var 18 pct. af dem, der påbegyndte bioanalytikeruddannelsen i 2022, faldet fra. For studerede på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 16 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 15 pct., jf. figur 5.
I 2023 var 32 pct. af de studerende, der startede på bioanalytikeruddannelsen i 2017, faldet fra. På professionsbacheloruddannelserne gjaldt det for 29 pct., mens det på akademiske bacheloruddannelser var 32 pct., jf. figur 6.
Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre i løbet af det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 21 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra i det første år. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.
Samme tendens ses ikke på bioanalytikeruddannelsen. Her er det blandt studerende med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 7 og 9,9, at den største andel falder fra, jf. figur 7.
Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2014 og 2018, er startet på en ny uddannelse.
Blandt studerende, der afbrød bioanalytikeruddannelsen mellem 2014 og 2018, er 66 pct. (390 personer), startet på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, men en del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Uddannelserne til pædagog og sygeplejerske var det hyppigste valg. Derudover startede 16 pct. (95 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 17 pct. (100 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.
Bioanalytikernes beskæftigelse
77 pct. af de nyuddannede bioanalytikere arbejder i sundhedsvæsnet. Kun 6 pct. er beskæftiget i andre brancher, jf. figur 9.
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at fire pct. af forsøgene på at rekruttere en bioanalytiker i perioden december 2023 til maj 2024 var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat eller, at den blev besat med en anden profil end den ønskede.
Bioanalytikere opnår i høj grad beskæftigelse i den offentlige sektor. I det første år efter færdiggjort uddannelse, er 96 pct. af bioanalytikerne ansat i den offentlige sektor. Ti år efter færdiggjort uddannelse er andelen i den offentlige sektor faldet til 88 pct., jf. figur 10.
Videre uddannelse for dimittender fra bioanalytikeruddannelsen
Blandt de bioanalytikere, som færdiggjorde deres uddannelse mellem 2004 og 2013, er 18 pct. startet på en ny uddannelse inden for de første ti år efter, at de har fuldført bioanalytikeruddannelsen. 41 pct. af dem, der læser videre, starter på en kandidatuddannelse, heraf flest på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, kandidatuddannelsen i medicinalbiologi og kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
Andelen af bioanalytikere, som starter på en kandidatuddannelse, varierer stærkt mellem dimittendårgangene. Af de bioanalytikere, der dimitterede fra bioanalytikeruddannelsen i 2004, startede 9 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt årgangen, der dimitterede fra bioanalytikeruddannelsen i 2013, startede 6 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år, jf. figur 11.
Senest opdateret december 2024
Faktaark
Kontakt
Mette Birkedahl Dehlbæk
Konsulent