Bioanalytikeruddannelsen er, med mere end 1.300 studerende, en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder.

Bioanalytikeruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 36 pct. af uddannelsen foregår i praktik, primært på hospitaler.

Bioanalytikere bliver uddannet på landets professionshøjskoler: Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til bioanalytiker syv steder i Danmark.

Man kan læse til bioanalytiker i:
Esbjerg, Hjørring, Kalundborg, København, Næstved, Odense og Aarhus.

I 2023 havde 577 kvalificerede ansøgere bioanalytikeruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er en stigning på 4 pct. siden 2014, men et fald fra de seneste års søgetal. Fra 2022 til 2023 faldt antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til bioanalytikeruddannelsen med 16 pct.

I 2023 var der ledige pladser på bioanalytikeruddannelsen i Hjørring, Kalundborg, København og Næstved efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. Ingen udbud af bioanalytikeruddannelsen havde ledige pladser i juli 2014 .

Bioanalytikeruddannelsen er dimensioneret ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede bioanalytikere. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. I studieåret 2023/2024 er der 546 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.

Sammenlignet med de korte og mellemlange videregående uddannelser har bioanalytikeruddannelsen en større andel studerende fra hf, jf. figur 2. 19 pct. af de studerende, der startede på bioanalytikeruddannelsen i 2022, kom fra en hf-uddannelse. For de korte og mellemlange videregående uddannelser var det 9 pct. Blandt optagne på bioanalytikeruddannelsen fra øvrige gymnasiale uddannelser, kom 10 pct. fra htx.

I 2022 havde 44 pct. af de optagne studerende på bioanalytikeruddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Andelen har været faldende siden 2013, hvor 53 pct. af de optagne studerende havde et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. I samme periode ses et fald i andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 32 pct. i 2013 til 18 pct. i 2022, jf. figur 3.

27 pct. af alle bioanalytikerstuderende optages uden for de fire store byer. Det er en lille stigning i forhold til 2013, hvor andelen var 23 pct., jf. figur 4.

I bioanalytikeruddannelsen foregår 36 pct. (75 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår primært på hospitaler. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, jf. tabel 1.

Frafaldet et år efter studiestart er højere på bioanalytikeruddannelsen end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2022 var 21 pct. af dem, der påbegyndte bioanalytikeruddannelsen i 2021, faldet fra. For studerede på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 17 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 16 pct., jf. figur 5. 

I 2022 var 33 pct. af de studerende, der startede på bioanalytikeruddannelsen i 2016, faldet fra. På professionsbacheloruddannelserne gjaldt det for 29 pct., mens det på akademiske bacheloruddannelser var 34 pct., jf. figur 6.

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre i løbet af det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 20 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra i det første år. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

Samme tendens ses ikke på bioanalytikeruddannelsen. Her er det blandt studerende med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 7 og 9,9, at den største andel falder fra, jf. figur 7.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, er startet på en ny uddannelse.

Blandt studerende, der afbrød bioanalytikeruddannelsen mellem 2012 og 2016, er 64 pct. (347 personer), startet på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, men en del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Uddannelserne til pædagog og sygeplejerske var det hyppigste valg. Derudover startede 19 pct. (105 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 15 pct. (84 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.

85 pct. af de nyuddannede bioanalytikere arbejder i sundhedsvæsnet. Kun 3 pct. er beskæftiget i andre brancher, jf. figur 9.

Blandt dimittenderne fra bioanalytikeruddannelsen fra 2019, er meget få ledige. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at mere end hvert fjerde forsøg på at rekruttere en bioanalytiker i perioden marts til august 2023, var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat, eller, at den blev besat med en anden profil end den ønskede.

Bioanalytikere opnår i høj grad beskæftigelse i den offentlige sektor. I det første år efter færdiggjort uddannelse, er 96 pct. af bioanalytikerne ansat i den offentlige sektor. Ti år efter færdiggjort uddannelse er andelen i den offentlige sektor faldet til 88 pct., jf. figur 10.

Blandt de bioanalytikere, som færdiggjorde deres uddannelse mellem 2003 og 2012, er 18 pct. startet på en ny uddannelse inden for de første ti år efter, at de har fuldført bioanalytikeruddannelsen. 41 pct. af dem, der læser videre, starter på en kandidatuddannelse, heraf flest på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, kandidatuddannelsen i medicinalbiologi og kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 

Flest læser videre i de første år efter, de har fuldført bioanalytikeruddannelsen, jf. figur 11. 87 pct. af de bioanalytikere, der læser videre, gør det inden for de første ti år efter deres bioanalytikeruddannelse.

Der har været en lille stigning i andelen af bioanalytikere, som starter på en kandidatuddannelse. Af de bioanalytikere, der dimitterede fra bioanalytikeruddannelsen i 2003, startede 8 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt årgangen, der dimitterede fra bioanalytikeruddannelsen i 2012, startede 12 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år, jf. figur 12.