Fakta om ergoterapeut-uddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen er en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder. 20 pct. af uddannelsen foregår i praktik. Ergoterapeutuddannelsen udbydes i otte byer i hele Danmark og uddanner ergoterapeuter til beskæftigelse på blandt andet hospitaler, ergoterapiklinikker, døgninstitutioner og plejehjem.

Find tal og fakta om uddannelsen her på siden.

Ergoterapeutuddannelsen er en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder med knap 1.800 studerende.

Ergoterapeutuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 20 pct. af uddannelsen foregår i praktik på hospitaler, i kommuner og i private virksomheder.

Ergoterapeuter bliver uddannet på landets professionshøjskoler: Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til ergoterapeut otte steder i Danmark.

 

Man kan læse til ergoterapeut i:
Esbjerg, Haderslev, Holstebro, København, Næstved, Odense, Aalborg og Aarhus.

I 2023 havde 445 kvalificerede ansøgere ergoterapeutuddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er et fald på 41 pct. sammenlignet med 2014.

I 2023 var der ledige pladser på ergoterapeutuddannelsen i Næstved, Haderslev, Esbjerg, Odense, Holstebro og Aalborg efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. Ingen udbud af ergoterapeutuddannelsen havde ledige pladser i juli 2014.

Ergoterapeutuddannelsen har en uddannelsesspecifik dimensionering, som fastsættes ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede ergoterapeuter. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. I studieåret 2023/2024 er der 641 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.

 

 

Sammenlignet med optagne på de korte og mellemlange videregående uddannelser, har ergoterapeutuddannelsen en stor andel af studerende med hf-baggrund (18 pct.). 49 pct. af de studerende, der startede på ergoterapeutuddannelsen i 2022, havde en almen studentereksamen (stx) fra et gymnasium, jf. figur 2.

 

I 2022 havde 59 pct. af de optagne studerende på ergoterapeutuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er et fald fra 67 pct. i 2013. I samme periode ses et fald i andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 32 pct. i 2013 til 18 pct. i 2022, jf. figur 3.

 

I 2022 blev 22 pct. af de studerende, der startede på ergoterapeutuddannelsen, optaget uden for de fire store byer. I 2013 gjorde det samme sig gældende for 30 pct. af de optagne på ergoterapeutuddannelsen, jf. figur 4.

 

I ergoterapeutuddannelsen foregår 20 pct. (42 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår på hospitaler, i kommuner og private virksomheder. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, jf. tabel 1.

 

Frafaldet et år efter studiestart er på ergoterapeutuddannelsen på niveau med frafaldet på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2022 var 18 pct. af dem, der påbegyndte ergoterapeutuddannelsen i 2021, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 17 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 16 pct., jf. figur 5.

 

I 2022 var 25 pct. af de studerende, der startede på ergoterapeutuddannelsen i 2016, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser samlet gjaldt det hhv. 29 og 34 pct., jf. figur 6.

 

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 20 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

På ergoterapeutuddannelsen er der tendens til, at en større andel af dem med et højt gymnasialt karaktergennemsnit falder fra end dem med lavere karakter, jf. figur 7. Blandt de ergoterapeutstuderende, som kommer med et gymnasialt karaktergennemsnit, som er højere end 7, falder 17 pct. fra i løbet af det første studieår.

 

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, er startet på en ny uddannelse.

Blandt studerende fra ergoterapeutuddannelsen, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, startede 56 pct. (454 personer) på en ny videregående uddannelse. En stor andel af dem begyndte på en ny professionsbacheloruddannelse, hvor pædagog-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen var det hyppigste valg. Derudover startede 24 pct. (193 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 20 pct. (164 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.

 

42 pct. af nyuddannede ergoterapeuter arbejder på plejehjem og 23 pct. er i sundhedsvæsenet, der blandt andet dækker hospitaler. Dertil er 12 pct. beskæftiget ved andre sociale institutioner som dagcentre.

Ledigheden blandt de nyuddannede ergoterapeuter er 5 pct., jf. figur 9. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at hver femte forsøg på at rekruttere en ergoterapeut, i perioden marts til august 2023, var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat, eller at den blev besat med en anden profil end den ønskede.

 

De fleste ergoterapeuter arbejder i den offentlige sektor. Dette billede ændrer sig ikke henover tid. Det første år efter endt uddannelse er 88 pct. af de beskæftigede ergoterapeuter ansat i den offentlig sektor, mens det samme gælder for 83 pct. efter 9-10 år, jf. figur 10

 

Blandt de ergoterapeuter, som dimitterede mellem 2003 og 2012, er 12 pct. startet på en ny uddannelse inden for de første ti år efter, at de har fuldført ergoterapeutuddannelsen. Størstedelen af dem, der læser videre, starter på en kandidatuddannelse, heraf flest på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og kandidatuddannelsen i socialt arbejde, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

80 pct. af de ergoterapeuter, der læser videre, gør det inden for de første ti år efter, at de har fuldført ergoterapeutuddannelsen. 16 pct. af dem, der læser videre, gør det i det første år efter de har færdiggjort ergoterapeutuddannelsen, jf. figur 11.

 

En stigende andel ergoterapeuter starter på en kandidatuddannelse. Af de ergoterapeuter, der dimitterede fra ergoterapeutuddannelsen i 2003, startede 3 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt årgangen, der dimitterede fra ergoterapeutuddannelsen i 2012, var 13 pct. startet på en kandidatuddannelse inden for ti år efter færdiggjort uddannelse, jf. figur 12.

 

Senest opdateret marts 2024

Kontakt

Mette Birkedahl Dehlbæk

Konsulent

mbd@dkprof.dk

28 97 57 52