Ernæring og sundhedsuddannelsen er med ca. 1.150 studerende blandt de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder.

Ernæring og sundhedsuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 14 pct. af uddannelsen foregår i praktik på blandt andet hospitaler, kommunale institutioner, fødevarevirksomheder og storkøkkener.

Ernæring og sundhedsuddannelsen udbydes på landets professionshøjskoler: VIA University College i Region Midtjylland, UC Syd i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse uddannelsen fire steder i Danmark.

Man kan læse ernæring og sundhedsuddannelsen i:
Haderslev, København, Slagelse og Aarhus.

I 2024 havde 279 kvalificerede ansøgere ernæring og sundhedsuddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er et fald på 65 pct. sammenlignet med 2015.

I 2024 var der ledige pladser på ernæring og sundhedsuddannelsen i både Slagelse og Haderslev efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. I 2015 var der ikke ledige pladser på nogen af udbuddene.

Ernæring og sundhedsuddannelsen er dimensioneret ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner og data for nyuddannedes ledighed. I studieåret 2024/2025 er der 404 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.

Sammenlignet med optagne på de korte og mellemlange videregående uddannelser har ernæring og sundhedsuddannelsen en stor andel af studerende med en hf-baggrund (20 pct.). 46 pct. af de studerende, der startede på ernæring og sundhedsuddannelsen i 2023, havde en almen studentereksamen (stx) fra et gymnasium, jf. figur 2.

I 2023 havde 51 pct. af de optagne på ernæring og sundhedsuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er en stigning fra 37 pct. i 2014. I samme periode ses et fald for andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 31 pct. i 2014 til 16 pct. i 2023, jf. figur 3.

I 2023 blev 18 pct. af studerende, der startede på ernæring og sundhedsuddannelsen, optaget uden for de fire store byer. Det er et fald fra 44 pct. i 2014, jf. figur 4.

I ernæring og sundhedsuddannelsen foregår 14 pct. (30 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår blandt andet i kommunale institutioner, fødevarevirksomheder, storkøkkener og hospitaler (kliniske diætister). Ernæring og sundhedsuddannelsen har to studieretninger, Fødevarer og ledelse og Sundhedsfremme og diætetik. Sundhedsfremme og diætetik har to toninger, hvor den ene, Klinisk diætetik, har 42 ECTS (20 pct. af uddannelsen) i praktik. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt jf. tabel 1.

Frafaldet et år efter studiestart er højere på ernæring og sundhedsuddannelsen end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2023 var 25 pct. af dem, der påbegyndte ernæring og sundhedsuddannelsen et år tidligere, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 16 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 15 pct., jf. figur 5.

I 2023 var 31 pct. af de studerende, der startede på ernæring og sundhedsuddannelsen i 2017, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det hhv. 29 og 32 pct., jf. figur 6.

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre i løbet af det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 21 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2,0 og 3,9 faldt fra i det første år. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

På ernæring og sundhedsuddannelsen er der tendens til et større frafald blandt gruppen af studerende med et gymnasialt karaktergennemsnit mellem 2,0 og 3,9, end blandt studerende med et højere gymnasialt karaktergennemsnit, jf. figur 7. 15 pct. af de studerende, der kommer med de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet, falder fra i løbet af det første studieår.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2014 og 2018, er startet på en ny uddannelse.

Blandt frafaldne studerende på ernæring og sundhedsuddannelsen, som afbrød deres uddannelse mellem 2014 og 2018, startede 62 pct. (546 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, men en del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Uddannelserne til sygeplejerske og pædagog var det hyppigste valg. Derudover startede 18 pct. (160 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 20 pct. (173 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.

Nyuddannede fra ernæring og sundhedsuddannelsen arbejder i forskellige brancher. 4 pct. af de nyuddannede er ledige. 26 pct. er i gang med en ny uddannelse, jf. figur 9. 

Omkring halvdelen af nyuddannede fra ernæring og sundhedsuddannelsen er beskæftigede i den private sektor. Ti år efter endt uddannelse er det stadig omkring halvdelen, der arbejder i den private sektor, jf. figur 10.

47 pct. af dimittenderne fra ernæring og sundhedsuddannelsen, der har færdiggjort uddannelsen mellem 2004 og 2013, startede på en ny uddannelse inden for de efterfølgende ti år. Af dem, der starter på en ny uddannelse inden for ti år, startede flest på kandidatuddannelsen i human ernæring og sygeplejerskeuddannelsen, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

En stigende andel af dem, der færdiggør ernæring og sundhedsuddannelsen, starter på en kandidatuddannelse. Af dem, der færdiggjorde ernæring og sundhedsuddannelsen i 2004, startede 14 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt dem, der dimitterede i 2013, var 37 pct. startet på en kandidatuddannelse inden for ti år efter færdiggjort ernæring og sundhedsuddannelse, jf. figur 11.