Ernæring og sundhedsuddannelsen er med ca. 1.300 studerende en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder.

Ernæring og sundhedsuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 14 pct. af uddannelsen foregår i praktik på blandt andet hospitaler, kommunale institutioner, fødevarevirksomheder og storkøkkener.

Ernæring og sundhedsuddannelsen udbydes på landets professionshøjskoler: VIA University College i Region Midtjylland, UC Syd i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse uddannelsen fire steder i Danmark.

Man kan læse ernæring og sundhedsuddannelsen i:
Haderslev, København, Slagelse og Aarhus.

I 2023 havde 241 kvalificerede ansøgere ernæring og sundhedsuddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er et fald på 78 pct. sammenlignet med 2014. 

I 2023 var der ledige pladser på ernæring og sundhedsuddannelsen i både København, Slagelse og Haderslev efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. Ingen udbud af ernæring og sundhedsuddannelsen havde ledige pladser i juli 2014 .

Ernæring og sundhedsuddannelsen er dimensioneret ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner og data for nyuddannedes ledighed. I studieåret 2023/2024 er der 661 studiepladser til nye studerende på uddannelsen. I studieåret 2014/2015 var der 643 studiepladser til nye studerende.

Sammenlignet med optagne på de korte og mellemlange videregående uddannelser har ernæring og sundhedsuddannelsen en stor andel af studerende med en hf-baggrund (20 pct.). 41 pct. af de studerende, der startede på ernæring og sundhedsuddannelsen i 2022, havde en almen studentereksamen (stx) fra et gymnasium, jf. figur 2.

I 2022 havde 54 pct. af de optagne på ernæring og sundhedsuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er en stigning fra 49 pct. i 2013. I samme periode ses et fald for andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 32 pct. i 2013 til 18 pct. i 2022, jf. figur 3.

I 2022 blev 23 pct. af studerende, der startede på ernæring og sundhedsuddannelsen, optaget uden for de fire store byer. Det er et fald fra 47 pct. i 2013, jf. figur 4.

I ernæring og sundhedsuddannelsen foregår 14 pct. (30 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår blandt andet i kommunale institutioner, fødevarevirksomheder, storkøkkener og hospitaler (kliniske diætister). Ernæring og sundhedsuddannelsen har to studieretninger, Fødevarer og ledelse og Sundhedsfremme og diætetik. Sundhedsfremme og diætetik har to toninger, hvor den ene, Klinisk diætetik, har 42 ECTS (20 pct. af uddannelsen) i praktik. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt jf. tabel 1.

Frafaldet et år efter studiestart er højere på ernæring og sundhedsuddannelsen end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2022 var 22 pct. af dem, der påbegyndte ernæring og sundhedsuddannelsen et år tidligere, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 17 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 16 pct., jf. figur 5.

I 2022 var 32 pct. af de studerende, der startede på ernæring og sundhedsuddannelsen i 2016, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det hhv. 29 og 34 pct., jf. figur 6.

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 20 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

På ernæring og sundhedsuddannelsen er der tendens til et større frafald blandt gruppen af studerende med et gymnasialt karaktergennemsnit mellem 2,0 og 3,9, end blandt studerende med et højere gymnasialt karaktergennemsnit, jf. figur 7. 19 pct. af de studerende, der kommer med de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet, falder fra i løbet af det første studieår.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, er startet på en ny uddannelse.

Blandt frafaldne studerende på ernæring og sundhedsuddannelsen, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, startede 56 pct. (524 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, men en del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Uddannelserne til sygeplejerske og pædagog var det hyppigste valg. Derudover startede 19 pct. (174 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 25 pct. (234 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.

Nyuddannede fra ernæring og sundhedsuddannelsen arbejder i forskellige brancher. 10 pct. af de nyuddannede er ledige. 28 pct. er i gang med en ny uddannelse, jf. figur 9.

En stor gruppe af nyuddannede fra ernæring og sundhedsuddannelsen er beskæftigede i den private sektor. Fordelingen af beskæftigede med en ernæring og sundhedsuddannelse i den offentlige og private sektor er et par år efter endt uddannelse mere ligelig fordelt, jf. figur 10.

45 pct. af dimittenderne fra ernæring og sundhedsuddannelsen, der har færdiggjort uddannelsen mellem 2003 og 2012, startede på en ny uddannelse inden for de efterfølgende ti år. Af dem, der starter på en ny uddannelse inden for ti år, startede flest på kandidatuddannelsen i human ernæring og sygeplejerskeuddannelsen, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 

95 pct. af dem, der læser videre, gør det inden for ti år efter, at de har fuldført ernæring og sundhedsuddannelsen. 34 pct. af dem, der læser videre, gør det i det første år, jf. figur 11.

En stigende andel af dem, der færdiggør ernæring og sundhedsuddannelsen, starter på en kandidatuddannelse. Af dem, der færdiggjorde ernæring og sundhedsuddannelsen i 2003, startede 13 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt dem, der dimitterede i 2012, var 33 pct. startet på en kandidatuddannelse inden for ti år efter færdiggjort ernæring og sundhedsuddannelse, jf. figur 12.