Fysioterapeutuddannelsen er med mere end 3.300 studerende en af de største uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder.

Fysioterapeutuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 20 pct. af uddannelsen foregår i praktik på blandt andet hospitaler, genoptræningscentre, private fysioterapiklinikker og specialskoler.

Fysioterapeuter bliver uddannet på landets professionshøjskoler: Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til fysioterapeut ti steder i Danmark.

Man kan læse til fysioterapeut i:
Esbjerg, Haderslev, Hillerød, Holstebro, København, Næstved, Odense, Roskilde, Aalborg og Aarhus.

I 2023 havde 1.483 kvalificerede ansøgere fysioterapeutuddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1. Det er et fald på 43 pct. sammenlignet med 2014.

I 2023 var der ledige pladser på fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Holstebro efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned. Ingen udbud af fysioterapeutuddannelsen havde ledige studiepladser i juli måned 2014.

Fysioterapeutuddannelsen har en uddannelsesspecifik dimensionering, som fastsættes ud fra hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede fysioterapeuter. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. I studieåret 2023/2024 er der 1.142 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.

Sammenlignet med de korte og mellemlange videregående uddannelser har fysioterapeutuddannelsen en større andel studerende med stx- og hf-baggrund. 56 pct. af de studerende, der startede på fysioterapeutuddannelsen i 2022, havde en almen studentereksamen (stx) fra et gymnasium, jf. figur 2.

I 2022 havde 45 pct. af de optagne studerende på fysioterapeutuddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er en stigning fra 32 pct. i 2013, hvor andelen var den samme som for de akademiske bachelorer. I samme periode ses et fald for andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 32 pct. i 2013 til 18 pct. i 2022, jf. figur 3.

I 2022 blev 41 pct. af alle fysioterapeutstuderende optaget uden for de fire store byer. Det er samme andel som i 2013, jf. figur 4.

I fysioterapeutuddannelsen foregår 20 pct. (42 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik (klinisk undervisning). Praktikken foregår på hospitaler, genoptræningscentre, private fysioterapeutklinikker mfl. Professionshøjskolerne har mulighed for at tilrettelægge praktikken forskelligt, men for fysioterapeutuddannelsen er praktikken tilrettelagt ens for hovedparten af institutionerne, jf. tabel 1.

Frafaldet et år efter studiestart er lavere på fysioterapeutuddannelsen end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2022 var 13 pct. af dem, der påbegyndte fysioterapeutuddannelsen i 2021, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et år 17 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 16 pct., jf. figur 5.

I 2022 var 24 pct. af de studerende, der startede på fysioterapeutuddannelsen i 2016, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det henholdsvis 29 og 34 pct., jf. figur 6.

Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre i løbet af det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 20 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra i det første år. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.

På fysioterapeutuddannelsen er der ingen væsentlige forskelle i, hvem der falder fra, når man ser på de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit, jf. figur 7. Blandt de fysioterapeutstuderende, som kommer med de højeste og laveste karaktergennemsnit fra gymnasiet, falder 14 pct. fra i løbet af det første studieår.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, er startet på en ny uddannelse.

Blandt studerende fra fysioterapeutuddannelsen, som afbrød deres uddannelse mellem 2012 og 2016, startede 60 pct. (651 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, men en stor del startede ligeledes på en akademisk uddannelse. Uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske var det hyppigste valg. Derudover startede 19 pct. (203 personer) på en erhvervsuddannelse, mens 20 pct. (220 personer) ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 8.

De fleste nyuddannede fysioterapeuter arbejder i sundhedsvæsnet (hospitaler eller fysioterapiklinikker) eller på plejehjem, daginstitutioner og dagcentre (sociale institutioner). 8 pct. arbejder inden for andre brancher. Ledigheden blandt de nyuddannede fysioterapeuter er på 4 pct., jf. figur 9.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at hvert tiende forsøg på at rekruttere en fysioterapeut i perioden marts til august 2023 var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat, eller at den blev besat med en anden profil end den ønskede.

Nyuddannede fysioterapeuter opnår i lidt højere grad beskæftigelse i den private sektor, mens der blandt de mere erfarne fysioterapeuter er flest beskæftigede i den offentlige sektor. I det første år efter færdiggjort uddannelse er det således 54 pct. af de beskæftigede fysioterapeuter, der er i den private sektor, mens det efter ti år gælder for 40 pct., jf. figur 10.

13 pct. af de fysioterapeuter, som dimitterede mellem 2003 og 2012, startede på en ny uddannelse inden for de efterfølgende ti år. Størstedelen af dem, der læste videre, startede på en kandidatuddannelse, heraf flest på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, kandidatuddannelsen i fysioterapi og kandidatuddannelsen i idræt/idræt og sundhed, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

80 pct. af de fysioterapeuter, der læser videre, gør det inden for de første ti år efter, at de har fuldført deres fysioterapeutuddannelse. 12 pct. af dem, der læser videre, gør det i det første år, jf. figur 11.

En stigende andel fysioterapeuter starter på en kandidatuddannelse. Af de fysioterapeuter, der dimitterede fra fysioterapeutuddannelsen i 2003, startede 4 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt årgangen, der dimitterede fra fysioterapeutuddannelsen i 2012, var 15 pct. startet på en kandidatuddannelse inden for ti år efter færdiggjort uddannelse, jf. figur 12.