Forslag til en nytænkt læreruddannelse

Der er behov for en ny læreruddannelse, som klæder de studerende endnu bedre på til lærerjobbet.

Dygtige skoleelever kalder på dygtige og uddannede lærere. Lærere, der forstår verden og kan lære vores børn om alt fra geografi til geometri. Lærere, der får vores børn til at trives, tænke kreativt og udvikle sig. Lærere, der kan samarbejde med kollegaer, andre faggrupper og ikke mindst forældrene. Med forslag til en nytænkt læreruddannelse er det ambitionen, at vores børn møder de dygtigste og mest engagerede lærere i fremtiden. Og at den kan tiltrække flere til læreruddannelsen og fastholde dem, der starter. For det er uddannede lærere, der kan skabe det solide fundament for landets skoleelever, så de i fremtiden kan løfte og skabe værdi for vores samfund.  

I samarbejde med en udviklingsgruppe, der foruden Danske Professionshøjskoler består af Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, er der udformet forslag til, hvordan en ny læreruddannelse kan se ud. Vil du vide mere om anbefalingerne, kan du dykke ned i baggrundsnotat for forslaget. 

De seneste 30 år er der blevet foretaget fire reformer af læreruddannelsen, der alle har været med til at forme den uddannelse, vi har i dag. Seneste reform trådte i kraft i 2013, og i den forbindelse blev der nedsat en ekspertgruppe, der i 2018 evaluerede uddannelsen. Den evaluering pegede på nogle bestemte opmærksomhedspunkter, der skal forbedres, og det er den evaluering, arbejdsgruppen har taget afsæt i. 

Harmonikaindhold

Den nuværende læreruddannelse består af 24 moduler uden nogen fastlagt rækkefølge. Udviklingsgruppen anbefaler, at man i stedet går over til fag- og semesterstruktur for at skabe mere sammentænkte og sammenhængende undervisnings- og praktikforløb. Det indebærer, at specialiseringsmoduler og selvstændigt praktikfag afskaffes til fordel for mere sammenhængende tid til undervisningsfag og elementer i Lærerens Grundfaglighed (LG). Praktikken vil i stedet indgå som en integreret del af undervisningsfagene og Lærerens Grundfaglighed under navnet “skoleforløb”. Derudover vil der på hele uddannelsen være tværgående praksiselementer, så den studerende kan koble pædagogisk faglighed, undervisningsfag og praksis.

Tanken med den nye model er, at alle studerende skal have et stamhold, hvor de som udgangspunkt følger undervisningen i Lærerens Grundfaglighed sammen i alle fire år. Derudover skal intro- og outroforløb indarbejdes i Lærerens Grundfaglighed for både at sikre god studiestart og god overgang til lærerjobbet.


I forlængelse af anbefaling om en ny strukturmodel, foreslås en ny fordeling af ECTS-pointene, som kan ses i nedenstående tabel.


Langt færre og mere overordnede mål for de studerendes læring og mere frihed

Forslaget til en ny læreruddannelse lægger vægt på mere frihed og tydligere formål for læreruddannelsen. Derfor anbefales, at man:

– Udvider § 1 i formålsbeskrivelsen i bekendtgørelsen, så den fremover sætter den overordnede ramme for læreruddannelsen. 

– Går fra ofte mere end 60 detaljerede mål pr. fag til en langt mere overordnet målbeskrivelse med tilhørende beskrivelse af formål og indholdsområder for hvert enkelt fag.

– Giver den enkelte underviser og institutioner frihed til at tilrettelægge en meningsfuld og sammenhængende undervisning inden for de overordnede rammer.

– Giver de lokale uddannelsessteder frihed til at etablere relevante profiler, toninger mv.

Når det kommer til praktikken på den nye læreruddannelse er udviklingsgruppens målsætning, at de studerende 1) får hurtigt og løbende kontakt til praksis på skolerne, 2) er ude på skolerne alle fire år, og 3) får intensiverede skoleforløb, hvor der sker en progression ift. deres ansvar og opgaver. 

Det anbefales, at praktikken ikke længere er et selvstændigt fag, men i stedet er integreret i undervisningsfagene og Lærerens Grundfaglighed. Derfor anbefales ”skoleforløb” som nyt navn for praktikken. 

Integrationen sker for at styrke koblingen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer og for at styrke kontakten mellem uddannelse og skoler, bl.a. med besøg af underviserne fra læreruddannelsen i løbet af skoleforløbet. Her er det vigtigt, at underviserne fra fagene i læreruddannelsen indgår i tæt samarbejde med uddannelsesskolerne om tilrettelæggelsen af skoleforløbet. 

Noget andet, der skal styrke praktikken, er en udvidelse af de tildelte ECTS, således at ECTS-rammen for praktik/skoleforløb udvides fra 30 til 40 ECTS. 

Læreruddannelsen skal være mere praksisnær. Det indebærer, at 1) de studerende skal have bedre muligheder for løbende at undersøge og afprøve undervisning i folkeskolen, 2) de studerende skal kende til centrale tendenser i folkeskolen og til relevant forsøgs- og udviklingsarbejde, og 3) professionshøjskolerne skal give de studerende bedre muligheder for at øve og træne deres professionelle kompetencer.

Tre former for uddannelsesskoler

Udviklingsgruppens anbefaling til at skabe en mere praksisnær læreruddannelse er, at skoler og kommuner skal kunne vælge mellem tre typer af uddannelsesskoler i deres samarbejde med læreruddannelsen alt efter lokale muligheder og ambitioner.

Skolerne skal være meduddannere

Det anbefales, at:

– Ansvar og forventninger til både læreruddannelse, uddannelsesskolerne og kommunale forvaltninger i forbindelse med planlægning og afvikling af skoleforløb skal være tydeligere.

– Professionshøjskolens undervisere skal tage initiativ til at planlægge og koordinere indholdet af de studerendes skoleforløb med de involverede uddannelseslærere på skolen, og de skal komme på besøg på skolerne i forløbet.

– Alle uddannelseslærere, som varetager den faglige kontakt til og vejledning af de studerende, skal være kvalificeret til opgaven. Der bør iværksættes en målrettet kompetenceudviklingsindsats for at understøtte dette.

– Uddannelsesskolerne skal deltage i godkendelsen af skoleforløbene og i den afsluttende professionsprøve efter 4. skoleforløb

Formalisering af praksissamarbejdet

Praksissamarbejdet er i nogen grad formaliseret gennem partnerskabs-aftaler mellem professionshøjskoler og kommuner, men der er behov for at udvide, formalisere og professionalisere samarbejdet i et gensidigt aftaleforhold.

Praksissamarbejdet er den kontakt, de lærerstuderende har til skolerne ud over praktikken, f.eks. så de har løbende adgang til at afprøve undervisningsforløb, observere og indsamle viden fra praksis på skolerne ifm. opgaver mv.
Praksissamarbejdet omfatter også, når lærere fra skolerne optræder som medunderviser på læreruddannelsen, eller når hele skoleklasser kommer på besøg.

På den nuværende læreruddannelse består Lærerens Grundfaglighed af to hovedområder med henholdsvis 1 og 4 kompetencemål, der er blevet omsat til moduler.

Udviklingsgruppen anbefaler, at denne struktur ændres, så modulerne erstattes af nogle fag, der har tydeligere videnskabelig forankring og en større praksisorientering. Disse fag lægges i en fastlagt rækkefølge, der danner et sammenhængende forløb. På den måde styrkes progressionen i de studerendes læring, da alle studerende får det mest grundlæggende først og herefter kan bygge oven på.
Antallet af ECTS-point øges fra 60 til 70. Fremadrettet skal der findes en ny løsning for hidtidige frivillige kurser til de studerende i og uden for læreruddannelsen.

I den nytænkte læreruddannelse skal dannelse være en tydelig prioritet i gennem hele uddannelsen og i to selvstændige dannelsesfag. ‘Lærerens professionelle autoritet og dannelse’, som har fokus på personlig dannelse af den studerende til lærerjobbet, og faget ‘Skolen som dannelsesinstitution’, der er målrettet dannelse af den studerende til at forstå og understøtte skolens almendannende rolle og formål.

Evalueringen af læreruddannelsen viste, at der endnu ikke er en fælles, ambitiøs læringskultur, som gennemsyrer uddannelsen som helhed. Der er for mange studerende, der kommer gennem uddannelsen med en for ringe studieindsats, hvilket ser ud til at have en demotiverende effekt på gruppen af fagligt ambitiøse studerende. Dertil kommer, at de studerende i gennemsnit kun modtager
undervisning i ca. 13 timer pr. uge

Overordnet har udviklingsgruppen seks anbefalinger til initiativer, der kan øge studieintensiteten og skabe en mere ambitiøs læringskultur:

– Antallet af undervisningstimer øges, og der afsættes mere tid til vejledning og feedback.

– Der indføres mødepligt på 1. studieår og herefter fremmøderegistrering med individuel opfølgning.

– Prøverne skal være mere krævende med forudsætningskrav om løbende engagement og afleveringer.

– Der genindføres en selvstændig skriftlig karakter i matematik og sprogfagene. 

– Fast ramme om de studerendes samarbejde i studiegrupper og efteruddannelse af undervisere til at facilitere samarbejdet. 

– Der indføres studiestartssamtaler og årlig studiefaglige samtaler med fokus på den enkelte studerendes faglige progression.  

Det anbefales, at studerende på læreruddannelsen skal vælge ét stort fag og to øvrige fag.


I dag er Dansk, Matematik, Engelsk og Idræt aldersspecificeret mod 1.-6. og 4.-10. klasse. Den nuværende praksis udgør udfordringer i forhold til at oprette hold i alle fag på små uddannelsessteder. De studerende vælger især også specialisering mod udskoling.

Det anbefales derfor, at Dansk forbliver aldersspecialiseret pga. fagets størrelse og forskeligt indhold i ind- og udskolingen.

Matematik kan forblive aldersspecialiseret pga. fagets størrelse, men med mulighed for hel eller delvis samlæsning lokalt.

Aldersspecialisering fjernes for Idræt og Engelsk. Der vil fortsat være mulighed for, at professionshøjskolerne udbyder Engelsk som stort fag, fx ifm. fremmedsproglige profillinjer.

Specialpædagogik og Dansk som andetsprog genindføres.

Styrket faglighed

Det anbefales, at der laves mere sammenhængende forløb og tid til undervisningen i de enkelte fag og dermed styrket progression og mulighed for fordybelse.

Tydelig professionsorientering af undervisningsfagene, så de både sigter på høj faglighed og på at forberede de studerende på undervisningsopgaven i folkeskolen, anbefales ligeledes.

Frafaldet på læreruddannelsen målt seks år efter studiestart er højere end gennemsnittet for professionsbacheloruddannelser og lidt lavere end gennemsnittet for akademiske bacheloruddannelser. 

Udviklingsgruppen præsenterer følgende anbefalinger til en styrkelse af optag og fastholdelsen af de studerende på læreruddannelsen:

– Koordineret indsats for at flere gymnasieelever får interesse for at vælge læreruddannelsen.

– Gode muligheder for lokale særpræg med toninger, profillinjer og egne traditioner mv.

– Styrket fokus på motivation i optagelsessamtalen og evt. også på skriftlige kompetencer.

– Optagelsessamtale for alle i efteroptaget pga. højt frafald.

– Indførelse af studiestartsamtaler og årlige studiefaglige samtaler for alle lærerstuderende.

– Mødepligt på 1. studieår og herefter fremmøderegistrering med individuel opfølgning.

– Flere undervisningstimer og fokus på etablering af forpligtende læringsfællesskaber.

– Som udgangspunkt stamhold i Lærerens Grundfaglighed (LG) gennem hele uddannelsen med bedre faglig og social integration på uddannelsen for at forebygge frafald.

– Professionalisering af studiegrupper med bedre faglig og social integration på uddannelsen.

– Fortsat mulighed for skolebaseret læreruddannelse/trainee-ordninger med aftaler mellem uddannelse og skole.

– Fokus på ungdomsuddannelsernes rolle og ansvar i forhold til søgning til læreruddannelsen og andre professionsuddannelser, herunder indhold og undervisningsformer.

Evalueringen af læreruddannelsen pegede på nogle udfordringer i forhold til videngrundlaget på læreruddannelsen. Konkret drejer det sig om, at der er:

– Potentiale for at inddrage forskning mere systematisk i uddannelsen og herigennem højne fagligheden.

– Brug for at professionshøjskolerne systematisk inddraget både praksisbaseret forskning og relevant praksisviden i pensum.

– Behov for at styrke sammenhængen mellem uddannelsen og udviklingen i folkeskolen og folkeskolens fag.

For at imødekomme disse udfordringer præsenterer udviklingsgruppen tre anbefalinger til initiativer:

Nationale litteraturlister:

De nationale faggrupper for hvert fag på læreruddannelsen udarbejder litteraturlister med anbefalinger til relevant forskningsviden, som underviserne kan anvende i undervisningen. Hvert år opdateres vejledningerne til, hvordan underviserne kan arbejde med den anbefalede litteratur i undervisningen.

Mere viden fra  praksis på skolerne: 

– Systematisk brug af medundervisere fra professionen i undervisningen på læreruddannelsen, og at underviserne på læreruddannelsen er ude på skolerne og i delestillinger.

– Bedre tilbageløb af viden fra professionshøjskolernes videre- og efteruddannelse på skoleområdet til læreruddannelsen og udvidet samarbejde mellem Centre for Undervisningsmidler (CFU) og underviserne på læreruddannelsen. ‘

– Udvidet samarbejde med uddannelsesskoler, som har valgt type 2 og 3, f.eks. som UC SYD’s universitetsskoler.

Udvidet sektorsamarbejde om kompetenceudvikling og forsknings- og udviklingsaktiviteter på Læreruddannelsen:

Læreruddannelsen er en 4-årig professionsbacheloruddannelse, der er placeret 18 forskellige steder i Danmark. På den nuværende læreruddannelse er der tre praktikperioder, der tilsammen varer ca. et semester (30 ECTS-point).

Lærere uddannes i hele Danmark på landets seks professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen UC Syddanmark og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. 

Senest opdateret november 2021

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Mette Thorsen

Chefkonsulent

Tlf: 51 95 07 63

Mail: mt@dkprof.dk