Regeringens forskningsudspil afsætter bl.a. 100 mio. kr. i frie forskningsmidler i 2026 til deling mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. Men praksisnær velfærdsforskning kræver langsigtede investeringer, hvis den skal bidrage med løsninger til samfundets store velfærdsudfordringer.
Tidligere i dag præsenterede regeringen et udspil, der fordeler mere end 19 mia. kr. til forskning og innovation i perioden 2026-2029. Med udspillet lægger regeringen op til et nybrud i dansk forsknings- og innovationspolitik ved at afsætte flerårige midler til strategisk udvalgte områder.
Regeringen lægger op til, at en del af midlerne – 100 mio. kr. i 2026 – skal prioriteres til at styrke den praksisnære og anvendelsesorienterede frie forskning og innovation på landets professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.
Ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, er flere frie forskningsmidler til bl.a. landets professionshøjskolerne et vigtigt skridt mod styrket praksisnær velfærdsforskning:
"Mere viden og nye forskningsbaserede løsninger er afgørende for at tackle de mange udfordringer på velfærdsområdet som fx flere multisyge ældre, stigende mistrivsel blandt børn og unge og voksende ulighed i sundhed og uddannelse. Derfor er regeringens udspil med frie midler til bl.a. professionshøjskolerne et vigtigt skridt mod mere praksisnær velfærdsforskning, der kommer borgerne til gode", lyder det fra Camilla Wang.
Behov for langsigtede investeringer i den borgernære velfærdsforskning
Men ifølge Camilla Wang bør regeringen være mere ambitiøse. I modsætning til regeringens intentioner om langsigtede investeringer, er de frie forskningsmidler til professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. blot en etårig bevilling gældende for næste år.
”En etårig bevilling står ganske enkelt ikke mål med de store samfundsudfordringer i bl.a. dagtilbud, skoler, socialområde og det nære sundhedsvæsen, som den praksisnære velfærdsforskning skal være med til at løse. Hvis vi for alvor skal udvikle ny viden og løsninger, der styrker velfærden for børn, unge, ældre og udsatte, kræver det langsigtede og flerårige investeringer, der muliggør stabile rammer og kapacitetsopbygning af den borgernære velfærdsforskning”, siger hun.
Camilla Wang håber derfor på politisk vilje til også at sikre langsigtede og flerårige investeringer i velfærdsforskning i de igangværende forhandlinger om forskningsreserven:
”Regeringens ønske om langsigtede investeringer for at skabe ”mere robusthed og sammenhæng” i forskningen bør naturligvis også bør gælde den praksisnære velfærdsforskning på professionshøjskolerne”.
