Genåbning af flere engelsksprogede studiepladser skal afhjælpe dansk erhvervslivs massive mangel på arbejdskraft og bidrage til at styrke den grønne og digitale omstilling.
Harald Mikkelsen, næstformand for Danske Professionshøjskoler og rektor på VIA University College. Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll Danmark. Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri.
For nyligt præsenterede regeringen sit første reformudspil på uddannelsesområdet ’Forberedt på fremtiden I’. I reformudspillet lægges der op til, at universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029 inden for områder, hvor danske virksomheder efterspørger højtuddannet arbejdskraft.
Det er meget positivt, at politikerne har blikket rettet mod behovet for mere international arbejdskraft, og forslaget om genåbning af tusindvis af engelsksprogede uddannelsespladser er tiltrængt.
En analyse fra Dansk Industri viser nemlig, at virksomheder inden for grøn omstilling mangler op mod 10.000 medarbejdere, og i it-branchen havde hver tredje virksomhed med it-specialister i 2022 ledige it-stillinger. Generelt ser fire ud af ti virksomheder manglen på arbejdskraft som den største vækstudfordring i Danmark, og manglen på arbejdskraft forventes at stige frem mod 2030.
Professionshøjskolernes uddannelser er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af regeringens målsætning om at genåbne flere engelsksprogede uddannelser. Og det er ærgerligt. Professionsuddannelserne har tidligere – og kan også fremover – spille en vigtig rolle i forhold til at levere international arbejdskraft i hele Danmark inden for bl.a. områder som grøn omstilling og it. Områder hvor erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft er enorm. Derfor er der også behov for at se på genåbning af engelsksprogede studiepladser på professionshøjskolerne på lige netop disse efterspurgte områder.
Brug for flere software- og klimaingeniører i fremtiden
I forbindelse med ’Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser’ fra juni 2021 er der blevet færre studiepladser på fx ingeniøruddannelsen Climate and Supply Engineering og it-uddannelsen Software Technology på professionshøjskolen VIA i Horsens.
Med reduktionen af studiepladser på de to uddannelser vil der fremover blive uddannet b.la. færre klimaingeniører, der kan bidrage med nye løsninger ift. den grønne omstilling. De studerende på Climate and Supply Engineering-uddannelsen spiller nemlig en vigtig rolle, når det kommer til at finde innovative løsninger på, hvordan vi fx håndterer den øgede mængde af nedbør, sikrer vores drikkevand og en lang række andre problemstillinger, der er knyttet til klimaforandringer. Kompetencer som danske virksomheder som fx Rambøll, der arbejder med nogle af verdens mest ambitiøse og innovative vandprojekter, i høj grad efterspørger.
Også studerende fra professionsuddannelsen Software Technology vil der blive færre af fremover. Dette til trods for at uddannelsen er i høj kurs på det danske arbejdsmarked. Uddannelsen specialiserer de studerende til at arbejde med bl.a. systemudvikling og programmering af digitale løsninger, der fx skal effektivisere og dermed reducere vores energiforbrug. Kompetencer, der skal være med til at gøre Danmark til et digitalt foregangsland.
Lige så vigtigt er det, at rigtig mange af de internationale studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse.
I en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft har vi behov for at sikre, at vi uddanner så meget kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivets behov som muligt. Engelsksprogede studiepladser er vigtigt for at undgå, at arbejdskraftmanglen skal bremse den grønne omstilling og den digitale og teknologiske udvikling.
Derfor foreslår vi med støtte fra over 100 virksomheder at etablere yderligere 175 nye studiepladser på professionshøjskolen VIA i Horsens.
Konkret drejer det sig om studiepladser på uddannelserne Climate and Supply Engineering, Software Technology, Global Business Engineering og Value Chain Management, der dels blev lukket og dels dimensioneret i forbindelse med aftalen om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser fra juni 2021.
Helt afgørende og fælles for de fire uddannelser er, at størstedelen af uddannelsernes studerende fortsat er i Danmark to år efter endt uddannelse, ligesom rigtig mange er i beskæftigelse eller under videre uddannelse to år efter færdiggjort uddannelse. Internationale studiepladser er et vigtigt greb mod mere arbejdskraft. Men lige så vigtigt er det, at rigtig mange af de internationale studerende bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse, hvis flere engelsksprogede studiepladser i sidste ende skal føre til mere arbejdskraft til danske virksomheder.
Arbejdskraft som også professionshøjskolerne kan bidrage til at uddanne, hvis regeringens forslag om at genåbne engelsksprogede uddannelser på universiteterne bliver suppleret med udvalgte professionsuddannelser, hvor der er stor efterspørgsel fra virksomhederne.
