Der er behov for attraktive professionsuddannelser og –karriereveje
Der er behov for attraktive professionsuddannelser og –karriereveje
Med udsigten til markant flere ældre, stigende forventninger hos danskerne til fremtidens velfærd og en øget kompleksitet i de professionelles opgaver i landets skoler, dagtilbud, bosteder og hospitaler, står det danske velfærdssamfund overfor store udfordringer. Det kalder på både flere og dygtigere fagprofessionelle, der med høj faglighed og nærværende omsorg kan tage sig af vores børn, ældre, syge og udsatte.
Realiteten er dog, at mens behovet for dygtige fagprofessionelle stiger, falder søgningen mod samfundsbærende uddannelser til fx sygeplejerske og pædagog – og har gjort det de seneste 10 år. Det betyder, at der i dag for første gang i mange år er tomme stole på uddannelserne i stort set hele landet. Med faldende ungdomsårgange forventes den tendens blot at fortsætte de kommende mange år.
Behov for ambitiøse reformer
Hvis udviklingen skal vendes, er status quo ikke en mulighed. Tværtimod er der brug for at tænke i helt nye baner og gøre samfundsbærende professionsuddannelser mere attraktive, så flere unge i fremtiden ser de spændende faglige og personlige muligheder ved at uddanne sig til en dygtig sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver.
På siden her kan du blive klogere på den bekymrende udvikling i både søgningen, antallet af ledige studiepladser, frafald samt karaktergennemsnit på uddannelser til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og lærer. En udvikling, der kalder på handling.
Faldende søgning til samfundsbærende uddannelser
Over en årrække har de velfærdsrettede professionsuddannelser i stort set hele landet oplevet faldende søgning. Søgningen mod pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen er faldet med hele 42 og 37 pct. siden 2014, mens søgningen mod socialrådgiveruddannelsen er faldet 22 med pct. i samme periode.
Søgningen til læreruddannelsen er steget med 4 pct. siden 2014. Trods den lille stigning i søgningen mod læreruddannelsen, er antallet af 1. prioritetsansøgere til læreruddannelsen dog på et markant lavere niveau end i 2010, hvor godt 3.400 ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet mod 2.100 ansøgere i 2023.
I perioden fra 2014 til 2023 har der til sammenligning været et stabilt niveau i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til de akademiske bacheloruddannelser.
Ledige studiepladser i hele landet
Den faldende søgning betyder, at der er ledige studiepladser på de fleste af landets pædagog- og sygeplejerskeuddannelser. Men også på både socialrådgiver- og læreruddannelsen er der ledige pladser mange steder i hele landet.
For eksempel var der ved optaget i juli 2014 ledige pladser på blot 1 ud af i alt 20 uddannelsesudbud på sygeplejerskeuddannelsen. I 2023 var det billede vendt helt på hovedet, og der var således ledige pladser på hele 22 ud af 24 uddannelsesudbud ved optaget i juli 2023. På pædagoguddannelsen var der i 2023 ledige pladser på hele 24 ud af 25 uddannelsesudbud.
Mange studerende med et gymnasialt karaktergennemsnit på under 7
Størstedelen af de studerende på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver har et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. I 2023 var det hhv. 61, 55 og 56 pct. af de optagne pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiverstuderende, der havde et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. På læreruddannelsen var det 47 pct., der i 2023 havde et gymnasialt karaktergennemsnit på under 7. Til sammenligning havde 16 pct. af de optagne studerende på de akademiske bacheloruddannelser i 2023 et gymnasialt karaktergennemsnit under 7.
Ser man i øvrigt på den generelle udvikling i karaktergennemsnit, er der siden 2014 sket en stigning i karaktergennemsnittet for studenter fra de gymnasiale uddannelser. Fx er karaktergennemsnittet for studenter fra det almene gymnasium steget fra 7,2 i 2014 til 7,5 i 2023.
Flere falder fra uddannelserne
Flere og flere af dem, der starter på uddannelsen til sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller lærer, falder fra igen allerede i løbet af det første studieår.
På sygeplejerskeuddannelsen er frafaldet et år efter studiestart steget fra 13 pct. i 2013 til 18 pct. i 2022. På både pædagog- og socialrådgiveruddannelsen er frafaldet steget fra 11 pct. til 15 pct i samme periode, mens det læreruddannelsen er steget fra 15 pct. til 18 pct i perioden 2013-2022.
Mens frafaldet de seneste år har været stigende på uddannelser til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver, er det omvendt faldet en smule på de akademiske bacheloruddannelser. Frafaldet efter første studieår på de akademiske bacheloruddannelser var 17 pct. i 2013 og 15 pct. i 2022.
Der er for alvor brug for nytænkning, hvis vi skal sikre flere og dygtigere fagprofessionelle til landets ældrepleje, sociale tilbud, dagtilbud og skoler. Derfor er det afgørende, at regeringens kommende uddannelsesreform bliver både ambitiøs og bred, mener KL og Danske Professionshøjskoler.
