Debatindlæg af Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Lene Kvist, formand for Danske SOSU-skoler, Steen Enemark Kildesgaard, formand for Danske Erhvervsakademier.
Indlægget er bragt i Uddannelsesmonitor d. 18. december 2025.
Mandag løftede ekspertgruppen sine anbefalinger til indhold og struktur for nybruddet i det danske uddannelseslandskab: den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx.
Ekspertgruppens anbefalinger er et vigtigt afsæt for de kommende politiske forhandlinger – og et stærkt fagligt fundament for opbygningen af en attraktiv, praksisrettet gymnasieuddannelse, der kan skabe meningsfulde læringsforløb for tusindvis af unge.
Ikke mindst kan epx blive et springbræt til videre uddannelse på for eksempel en erhvervs-, erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse til for eksempel social- og sundhedsassistent, finansøkonom eller sygeplejerske.
Anbefalingerne er på den ene side ambitiøse og visionære.
På den anden side bliver det nu mere tydeligt end nogensinde, at det afgørende spørgsmål er, hvordan ambitionerne om ny didaktik, styrket gørelyst og en ny måde at arbejde med gymnasiale niveauer på faktisk bliver til virkelighed i undervisningen.
Når vi stiller skarpt på ’hvordan’, stiller vi i virkeligheden skarpt på fremtidens lærerkompetencer på epx. Derfor er det også positivt, at ekspertgruppen i sit efterskrift peger på, at de kommende lærere på epx spiller en helt central rolle, og at fælles efteruddannelse og opkvalificering bør sikres på både kort og lang sigt. Vi kunne ikke være mere enige.
Lærerne er nøglen til epx-succes
Anbefalingerne viser tydeligt, at ambitionerne for epx er tårnhøje, og at der skal skabes noget ægte nyt. Epx bliver en uddannelse med en anderledes tilgang til faglighed og undervisning, hvor praksis, tværfaglighed og et tæt samspil med omverdenen ikke blot er supplementer men grundlæggende principper.
Det stiller nye krav til lærerne. De skal mestre en særlig faglighed og en ny didaktisk praksis, hvis epx-eleverne skal udvikle de kompetencer, som anbefalingerne lægger op til, og som efterspørges på de uddannelser, som epx fører videre til.
I en mangfoldig elevgruppe skal lærerne have kompetencerne til at inspirere eleverne og skabe et læringsrum, hvor eleverne oplever høj faglighed i et trygt fællesskab Derfor er det helt centralt, at de kommende politiske forhandlinger prioriterer at etablere og finansiere målrettet kompetenceudvikling af fremtidens epx-lærere, så uddannelsen bæres hele vejen fra vision til virkelighed.
En ny uddannelse stiller nye krav til lærerne
Epx stiller andre og nye krav til undervisningen, end vi kender fra ungdomsuddannelserne i dag. Eleverne skal møde lærere, der både er faglige fyrtårne og tydelige forbilleder – og som samtidig kan facilitere tværfaglige forløb, hvor eleverne arbejder eksperimenterende og undersøgende.
Lærerne skal kunne flette teori og praksis sammen som to tråde i samme snor. Og de skal kunne bringe omverdenen aktivt i spil – ikke som et enkeltstående element, men som et grundlæggende fundament for undervisningen.
To eksempler på helt centrale kernekompetencer for kommende lærere på epx tydeliggør ambitionen for de lærerkompetencer, epx kalder på:
For det første skal læreren være et fagligt forbillede, der kan demonstrere sit fag i praksis. Det handler om at omsætte faglig viden til konkrete resultater, produkter og handlinger og hjælpe eleverne med at se, hvordan faglige greb får betydning i virkelige situationer, og hvordan de kan generaliseres.
Det kræver lærere med en stærk grundfaglighed og evnen til at stå stærkt i deres fag, ligesom det kræver viden og kompetencer at planlægge og afholde prøver, hvor eleven viser, at de både kan anvende praktiske færdigheder, forståelse og viden inden for et givent fagligt område.
For det andet skal lærerne kunne integrere omverdenen i undervisningen. Ikke blot gennem enkelte virksomhedsbesøg eller korte praktikophold, men ved at bruge cases, praksissamarbejder og brobygning som både kontekst for og redskab i læringen. Det kræver viden om brancher, et professionelt fagsprog og evnen til at opbygge relationer, der kobler undervisningen til omverdenen.
Fælles for disse kernekompetencer er, at undervisningsopgaven bliver ny, uanset hvilken baggrund læreren har. Derfor er der behov for, at politikerne prioriterer at etablere og investere i målrettet og forpligtende kompetenceudvikling, som kan skabe et stærkt fundament: et fælles sprog, en fælles didaktik og en fælles retning, der er genkendelig på tværs af alle epx-uddannelser i hele landet.
Hvis vi ønsker en stærk epx-uddannelse fra dag ét, må vi investere i dem, der skal bære den. Politikerne har allerede taget et vigtigt ansvar ved at bringe en ny gymnasieuddannelse på banen. Et modigt og nødvendigt skridt i udviklingen af vores uddannelseslandskab.
Nu skal ansvaret følges helt til dørs.
