Fakta om sygeplejerskeuddannelsen

Man kan uddanne sig til sygeplejerske 24 steder i Danmark. Find viden og fakta her.

Med over 12.000 studerende er sygeplejerskeuddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. De studerende har mulighed for at læse i 24 byer landet over, og på siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis.

Ledigheden blandt sygeplejersker er lav, og dimittenderne finder beskæftigelse på bl.a. sygehuse, men i stigende grad også i kommunerne. Af samme årsag tilbyder professionshøjskolerne en specialuddannelse i borgernær sygepleje, som er målrettet sygeplejersker, der arbejder tæt på borgeren i kommunerne og i almen praksis. Læs mere her.

Se også vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser. 

Med over 12.000 studerende er sygeplejerskeuddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser.

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 43 pct. af uddannelsen foregår i praktik på sygehuse eller i den borgernære sygepleje i kommunerne.

Sygeplejersker uddannes på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Regi-on Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen Absalon i Re-gion Sjælland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan sygeplejerskeuddannelsen læses 24 steder i Danmark.

Sygeplejerskeuddannelsen er den næstmest søgte videregående uddannelse, jf. figur 1. I 2020 havde 5.110 ansøgere sygeplejerskeuddannelsen som førsteprioritet.

 


Søgningen til sygeplejerskeuddannelsen faldt indtil sommeren 2020, hvor der igen var en stig-ning i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere. I 2020 havde 4.742 kvalificerede ansøgere sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er et fald på 11 pct. sammenlignet med 2015, hvor 5.318 kvalificerede ansøgere havde sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet.

Sygeplejerskeuddannelsen er dimensioneret af hensyn til antallet af praktikpladser. Det bety-der, at der er et politisk bestemt loft over antallet af studiepladser, professionshøjskolerne må udbyde, så det sikres, at alle studerende kan komme i praktik. Siden studieåret 2014/15 er der oprettet 27 pct. flere studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen. I studieåret 2020/21 er der 4.214 studiepladser på uddannelsen.

 

I figur 3 vises udviklingen i kvalificerede 1. prioritetsansøgninger fordelt på de fem regioner. I 2020 havde Region Sjælland den største stigning på 24 pct. i antallet af 1. prioritetsansøgninger i forhold til 2019, mens Region Nordjylland havde det største fald på 3 pct., jf. figur 3.

 

 

Siden 2010 er optaget på sygeplejerskeuddannelsen steget med 25 pct., og optaget er primært steget uden for de fire store byer. Andelen af sygeplejerskestuderende, der optages uden for de fire store byer, er steget fra 49 pct. i 2010 til 57 pct. i 2020, jf. figur 4. I 2020 blev der optaget 753 flere sygeplejerskestuderende uden for de fire store byer end i 2010. Det svarer til, at 89 pct. af den samlede stigning i optaget fra 2010 til 2020 er sket uden for de store byer.

 

Sygeplejerskeuddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet
Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde di-mittender til lokalområdet . Analysen viser, at et år efter færdiggjort uddannelse bor 72 pct. af de tilflyttede dimittender fra sygeplejerskeuddannelsen stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct., jf. tabel 1.

 

I sygeplejerskeuddannelsen foregår 43 pct. (90 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik, i sygeplejerskeuddannelsen defineret som klinisk uddannelse, der fordeles over uddannelsens 7 semestre. Den kliniske uddannelse foregår primært i de tre sektorer: hospitaler, psykiatri og det kommunale sundhedsvæsen, men kan også være på private institutioner. Professionshøjskolerne tilrettelægger de kliniske perioder forskelligt på semestre, jf. tabel 2.

 

Frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen er lavere end det gennemsnitlige frafald på professi-onsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser.

Det primære frafald på sygeplejerskeuddannelsen sker på 1. år. I 2020 var det 14 pct. af de syge-plejerskestuderende, der er faldet fra 1 år efter studiestart i 2019, jf. figur 5. Heraf har 6 pct. af de førsteårsstuderende afbrudt uddannelsen med studieskift.

Samlet set er hver fjerde studerende (24 pct.) faldet fra sygeplejerskeuddannelsen seks år efter studiestart. Størstedelen af de studerende, der falder fra, er startet på en ny uddannelse umid-delbart efter (18 pct.).

Det store optag og et samlet frafald på 24 pct. medfører, at der hvert år dimitterer over 2.500 nyuddannede sygeplejersker.

 

Sammenlignet med øvrige videregående uddannelser, har sygeplejerskeuddannelsen en større andel af studerende med en erhvervsfaglig uddannelse som baggrund, jf. figur 6. Mere end hver sjette (16 pct.) af de studerende, der startede på sygeplejerskeuddannelsen i 2019, har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig, og 11 pct. af de studerende har gennemført en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

 

Sygeplejerskeuddannelsen uddanner en del studerende med forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau. I 2020 havde 41 pct. af de optagne sygeplejerskestuderende forældre, hvis højeste uddannelse var en erhvervsfaglig, jf. figur 7. Det samme gør sig gældende for 31 pct. af studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser

 

Der er fuld beskæftigelse for nyuddannede sygeplejersker. Det var 1 pct. af de nyuddannede sygeplejersker fra dimittendårgang 2017, der var ledige 12-23 måneder efter dimission, jf. tabel 3. Hovedparten af de nyuddannede sygeplejersker ansættes på hospitaler (73 pct.), mens i alt 6 pct. ansættes i hjemmeplejen.

 

Uddannelsernes økonomi er betinget af politisk fastsatte takster, hvor de videregående uddannelser inddeles i ti takstgrupper.

Taksten for sygeplejerskeuddannelsen er i 2021 på 71.100 kr. pr. studenterårsværk, jf. figur 8. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2021 på ca. 56.400 kr. Taksten til sundhedsuddannelserne har historisk ligget over gennemsnittet for professionsbacheloruddannelser pga. uddannelsernes udgifter til teknologi og faciliteter til simulering og træning.

Sygeplejerskeuddannelsen blev i 2019 tilført et særtilskud på 44 mio. kr. til initiativer, der kan bidrage til at styrke overgangen mellem studie- og praktikperioder på sygeplejerskeuddannelsen.

 

1 Damvad Analytics (2018): Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender. Tilgængelig på www.danskeprofessionshøjskoler.dk

2 Jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, BEK 804 af 17/06/2016, senest ændret ved BEK 883 af 24/06/2018

Senest opdateret juni 2021

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Sophie Moestrup Kristensen

Konsulent

M: 25 33 44 50

E: smk@dkprof.dk