Med over 12.000 studerende er sygeplejerskeuddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser.

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 43 pct. af uddannelsen foregår i praktik på sygehuse eller i den borgernære sygepleje i kommunerne.

Sygeplejersker uddannes på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland, UC SYD og UCL Erhvervs-akademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan sygeplejerskeuddannelsen læses 24 steder i Danmark.

Sygeplejerskeuddannelsen er den tredje mest søgte videregående uddannelse, jf. figur 1. I 2022 havde 3.376 ansøgere sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet.

Siden 2015 har der på landsplan været et fald i kvalificerede 1. prioritetsansøgere til sygeplejerskeuddannelserne, dog bortset fra optaget i sommeren 2020 jf. figur 2. I 2022 havde 3.339 kvalificerede ansøgere sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 37 pct. sammenlignet med 2015, hvor 5.318 kvalificerede ansøgere havde sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet.

Sygeplejerskeuddannelsen er dimensioneret af hensyn til antallet af praktikpladser. Det betyder, at der er et politisk bestemt loft over antallet af studiepladser, professionshøjskolerne må udbyde, så det sikres, at alle
studerende kan komme i praktik. Siden studieåret 2014/15 er der oprettet 27 pct. flere studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen. I studieåret 2022/23 er der 4.239 studiepladser på uddannelsen.

Andelen af sygeplejerskestuderende, der optages uden for de fire store byer, er steget fra 50 pct. i 2011/12 til 57 pct. i 2020/21, jf. figur 3. I 2020/21 blev der optaget 587 flere sygeplejerskestuderende uden for de fire store byer end i de store byer.

I sygeplejerskeuddannelsen foregår 43 pct. (90 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik, i sygeplejerskeuddannelsen defineret som klinisk uddannelse, der fordeles over uddannelsens syv semestre. Den kliniske uddannelse foregår primært i de tre sektorer: hospitaler, psykiatri og det kommunale sundhedsvæsen, men kan også være på private institutioner.

Professionshøjskolerne tilrettelægger de kliniske perioder forskelligt på semestre, jf. tabel 1.

Frafaldet, efter et år, på sygeplejerskeuddannelsen er på niveau med det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser generelt og lavere end på de akademiske bacheloruddannelser. I 2021 var frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2020 (dvs. et år efter uddannelsesstart) på 15 pct. For studerende på professionsbacheloruddannelser generelt er frafaldet efter et år ligeledes 15 pct. og for akademiske bacheloruddannelser er frafaldet 16 pct., jf. figur 4.

Frafaldet efter seks år er lavere på sygeplejerskeuddannelsen end generelt på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2021 var frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2015 (dvs. seks år efter uddannelsesstart) på 24 pct. For studerende på professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser var hhv. 28 pct. og 35 pct. faldet fra, jf. figur 5.

Sammenlignet med øvrige videregående uddannelser, har sygeplejerskeuddannelsen en større andel af studerende med en erhvervsfaglig uddannelse som baggrund, jf. figur 6. Det er 14 pct. af de studerende, der startede på sygeplejerskeuddannelsen i 2020, der har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. Der er desuden en lidt højere andel, der har en HF-uddannelse sammenlignet med de øvrige videregående uddannelser.

Sygeplejerskeuddannelsen uddanner en stor andel af studerende med forældre med en erhvervsfaglig baggrund. I 2020/21 havde 41 pct. af de optagne sygeplejerskestuderendes forældre en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Det er en væsentligt større andel end gennemsnittet for alle korte og mellemlange videregående uddannelser, der er på 31 pct.

Der er en højere andel af de sygeplejestuderende, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (9 pct.) ift. gennemsnittet for studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Der er ligeledes en mindre andel af de af de optagne sygeplejerskestuderendes forældre, som har en lang videregående uddannelse (9 pct.) sammenlignet med gennemsnittet for de korte og mellemlange videregående uddannelser (17 pct.), jf. figur 7.

Langt de fleste færdiguddannede sygeplejersker, der dimitterede i 2017, arbejder indenfor sundhedsvæsnet (77 pct). Hver tiende arbejder på et plejehjem eller i en daginstitution. Der er fuld beskæftigelse for dimittender fra sygeplejerskeuddannelsen, da der er en ledighed på kun 1 pct. jf. figur 8.