Med over 12.000 studerende er sygeplejerskeuddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser.

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3,5 år. 43 pct. af uddannelsen foregår i praktik på sygehuse eller i den borgernære sygepleje i kommunerne.

Sygeplejersker uddannes på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan sygeplejerskeuddannelsen læses 24 steder i Danmark.

Man kan læse til sygeplejerske i:
Esbjerg, Frederiksberg, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, København, Nykøbing F., Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Slagelse, Svendborg, Thisted, Vejle, Viborg, Aabenraa, Aalborg og Aarhus.

Sygeplejerskeuddannelsen er den tredje mest søgte videregående uddannelse, jf. figur 1. I 2023 havde 3.602 ansøgere sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet.

Siden 2015 har der på landsplan været et fald i kvalificerede 1. prioritetsansøgere til sygeplejerskeuddannelsen, dog bortset fra optaget i sommeren 2020 jf. figur 2. I 2023 havde 3.232 kvalificerede ansøgere sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 39 pct. sammenlignet med 2015, hvor 5.318 kvalificerede ansøgere havde sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet.

Sygeplejerskeuddannelsen er dimensioneret af hensyn til antallet af praktikpladser. Det betyder, at der er et politisk bestemt loft over antallet af studiepladser, professionshøjskolerne må udbyde, så det sikres, at alle studerende kan komme i praktik. I studieåret 2023/24 er der 4.342 studiepladser på uddannelsen.

Andelen af sygeplejerskestuderende, der optages uden for de fire store byer, er steget fra 49 pct. i 2012 til 54 pct. i 2022, jf. figur 3.

I sygeplejerskeuddannelsen foregår 43 pct. (90 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen i praktik, i sygeplejerskeuddannelsen defineret som klinisk uddannelse, der fordeles over uddannelsens syv semestre. Den kliniske uddannelse foregår primært i de tre sektorer: hospitaler, psykiatri og det kommunale sundhedsvæsen, men kan også være på private institutioner.

Professionshøjskolerne tilrettelægger de kliniske perioder forskelligt, jf. tabel 1.

Frafaldet et år efter studiestart på sygeplejerskeuddannelsen er højere end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser generelt. I 2022 var frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2021 (dvs. et år efter uddannelsesstart) på 19 pct. For studerende på professionsbacheloruddannelser generelt er frafaldet efter et år 17 pct. og for akademiske bacheloruddannelser er frafaldet 16 pct., jf. figur 4.

Frafaldet efter seks år er lavere på sygeplejerskeuddannelsen end generelt på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2022 var frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2016 (dvs. seks år efter uddannelsesstart) på 24 pct. For studerende på professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser var frafaldet hhv. 29 pct. og 34 pct., jf. figur 5.

De fleste studerende, som falder fra, starter på en ny uddannelse
Størstedelen af de studerende, som afbryder en uddannelse, starter på en ny. Det gælder også på sygeplejerskeuddannelsen.
Blandt frafaldne studerende på sygeplejerskeuddannelsen starter knap én ud af fire efterfølgende på en erhvervsuddannelse (24 pct.), godt halvdelen starter på en ny videregående uddannelse (52 pct.), mens 24 pct. ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 6.

Sammenlignet med alle videregående uddannelser har sygeplejerskeuddannelsen en større andel af studerende med en erhvervsfaglig uddannelse som baggrund, jf. figur 7. 13 pct. af de studerende, der startede på sygeplejerskeuddannelsen i 2021, har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. Der er desuden en væsentlig højere andel, der har en hf-uddannelse sammenlignet med alle videregående uddannelser.

Sygeplejerskeuddannelsen uddanner en stor andel af studerende med forældre med en erhvervsfaglig baggrund. I 2022 havde 37 pct. af de optagne sygeplejerskestuderendes forældre en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Det er en væsentligt større andel end gennemsnittet for alle korte og mellemlange videregående uddannelser, der er på 30 pct.

Der er en højere andel af de sygeplejestuderende, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (9 pct.) ift. gennemsnittet for studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser (6 pct.). Der er ligeledes en mindre andel af de af de optagne sygeplejerskestuderendes forældre, som har en lang videregående uddannelse (9 pct.) sammenlignet med gennemsnittet for de korte og mellemlange videregående uddannelser (18 pct.), jf. figur 8.

Langt de fleste færdiguddannede sygeplejersker, der dimitterede i 2018, arbejder indenfor sundhedsvæsnet (76 pct). Hver tiende arbejder på et plejehjem eller i en daginstitution. Der er fuld beskæftigelse for dimittender fra sygeplejerskeuddannelsen, da der er en ledighed på 1 pct. jf. figur 9.