CASE: Et fireårigt projekt vil forsøge at finde nye redskaber, der støtter plejefamiliers arbejde med at sende plejebørn godt på vej i livet.
Anbragte børn, der vokser op hos en plejefamilie, har sjældent fået den bedste start på livet. Ofte trives børnene ikke lige så godt som andre børn, ofte har de sværere ved at følge med i skolen, og ofte har de brug for en ekstra hjælpende hånd. Den får de blandt andet i form af et fire-årigt forsknings- og udviklingsprojekt på professionshøjskolerne.
I projektet samarbejder kommuner, plejefamilier og forskere om at udvælge og tilpasse redskaber, der kan hjælpe plejeforældre med at forbedre de anbragte børns trivsel i hverdagen. Erfaringer har nemlig vist, at plejefamilier står meget alene med den svære opgave, det er at give deres plejebørn det bedst mulige afsæt i livet.
Projektets titel er “Mig og min plejefamilie – en hånd til bedre trivsel.”
“Og det er projektets formål i en nøddeskal,” siger lektor, ph.d. Sofie Danneskiold-Samsøe fra Københavns Professionshøjskole.
Hun er en af en række forskere, der er tilknyttet projektet, som løber over fire år og trækker på ekspertise fra blandt andre TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune og den kommunale børne- og ungeportal BørnUngeLiv.
Et systematisk redskab
“Vi vil give en hånd til plejefamilier for at hjælpe til med, at plejebørn kan trives bedre og få muligheder for at lære bedre,” siger Sofie Danneskiold-Samsøe og forklarer:
“Vi vil give en hånd til plejefamilier for at hjælpe til med, at plejebørn kan trives bedre og få muligheder for at lære bedre”
“Mange anbragte børn er sat tilbage. De har måske haft perioder, hvor de ikke har været i skole, og der skal gøres en ekstra indsats, før de kommer op og får mulighed for at lære det samme som andre børn. Vi sætter fokus på det, plejefamilien gør for at støtte plejebarnet.”
LÆS: Professionshøjskolernes forskning forbedrer danskernes hverdag
I dag er alle kommuner forpligtet til at give plejefamilier råd og vejledning, og derfor får plejefamilier med jævne mellemrum besøg af familieplejekonsulenter. Det er typisk en pædagog eller socialrådgiver, som bruger deres faglige uddannelse og erfaring, men:
“De har ikke et redskab til systematisk at måle børns læring og trivsel, og derfor har vi udviklet en model, der består af flere elementer, som skal gøre den opgave nemmere for dem,” siger Sofie Danneskiold-Samsøe.
Redskabet er dels et SDQ. Det står for ‘strengths and difficulties questionaire’. Altså et spørgeskema, der fokuserer på plejebørnenes styrker og vanskeligheder. Dels er det et tilbud om indsatser, der behandler de mest gængse problemer, som plejebørn slås med. Indsatserne er et supplement til det, kommunerne i forvejen tilbyder plejefamilier, som for eksempel supervision og psykologsamtaler.
“SDQ er ikke noget, vi har fundet på, men det er nyt, at vi bruger det i denne sammenhæng, og at vi kobler det med at tilbyde indsatser til plejefamilierne. Pointen er, at vi sikrer, at der bliver tilbudt noget for alle de problemer, der er almindelige for plejefamilier,” siger hun.
På vej ud i virkeligheden
Projektet bliver finansieret af TrygFonden og Den A.P. Møllerske Støttefond med lige under 24 millioner kroner. Et stort beløb, der sikrer arbejdsro, men som også giver forventning om, at der kommer noget positivt ud i den anden ende.
“Ja, det er da med en vis portion ydmyghed, at man går til opgaven med så stort et beløb, men samtidig betyder det jo også, at der er vældig stor interesse for projektet, at der er nogen, der vil se resultater,“ siger hun.
LÆS: Fakta om professionshøjskolernes forskning og udvikling i Videnregnskab 2018
Forskningsprojektet har afsluttet den indledende fase, hvor Sofie Danneskiold-Samsøe og de øvrige medvirkende i projektet har udarbejdet modellen, der skal hjælpe plejefamilierne. Nu skal den afprøves i praksis.
“Vi står for at skulle implementere den model, vi har udviklet i den første del af projektet. Nu skal vi ud og afprøve den i en række kommuner, så vi ser, hvordan det virker i praksis,” siger Sofie Danneskiold-Samsøe, som glæder sig til at se projektet få sit eget liv.
I første omgang starter projektet med præ-test i lille målestok i København og Randers kommuner, og i foråret 2020 skal modellen ud og afprøves i flere kommuner over hele landet.
“Det handler om at få projektet forankret i praksis ude i kommunerne, men også at få det forankret i uddannelserne. Jeg er selv på socialrådgiveruddannelsen, og det ville være oplagt at starte det der,” siger hun.
Indtil videre er projektet allerede blevet behandlet i to videnskabelige artikler, og det er også meningen, at der skal udgives materiale, der er henvendt til fagpersonalet, som arbejdet med plejefamilier i det daglige.