Ny aftale om forskningsreserven for 2024 prioriterer bl.a. 20 mio. kr. til mere praksisnær forskning på professionshøjskolerne i udsathed og mistrivsel blandt børn og unge samt 5 mio. kr. til forskning i teknologiforståelse i folkeskolen. Forkvinde for Danske Professionshøjskoler glæder sig over politikernes stadig større interesse for og prioritering af praksisnær forskning til direkte gavn for borgere.
Forskningsordførerne på Christiansborg præsenterede her til eftermiddag en ny aftale om fordelingen af forskningsreserven for 2024. Med aftalen styrkes forskningen målrettet udsathed og mistrivsel blandt børn og unge markant med i alt 55 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. altså udmøntes til mere praksisnær og anvendelsesorienteret forskning på professionshøjskolerne i regi af Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (NUBU).
Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, glæder sig over at politikerne prioriterer forskning i børn og unge i udsatte positioner:
I dag er der alt for mange børn og unge, som ikke får den gode og trygge start på livet, de har brug for. Derfor glæder det mig, at politikerne for andet år i træk investerer i den praksisnære forskning i børn og unges udsathed og mistrivsel. Det vil give socialrådgivere og andre fagprofessionelle mere viden om og redskaber til at hjælpe flere børn og unge i udsatte positioner til en god og tryg start på livet, siger Camilla Wang.
Styrket teknologiforståelse i folkeskolen og på læreruddannelsen
Camilla Wang glæder sig desuden over, at der med aftalen også afsættes 5 mio. kr. til praksisnær forskning i, hvordan teknologiforståelse kan understøtte børn og unges mulighed for at forholde sig både kritisk og refleksivt til de teknologier, de hver dag omgives af.
Pengene udmøntes til det nyoprettede Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, som landets seks professionshøjskoler og Aarhus Universitet og Københavns Universitet, står bag.
Mere praksisnær ældreforskning
Politikerne sætter med aftalen også 30 mio. kr. af til praksisnær forskning, der skal belyse rammerne for ældre borgeres sociale, psykologiske og fysiske robusthed blandt andet inden for pleje og omsorg i det nære sundhedsvæsen. Og det er et rigtig positivt første skridt ifølge Camilla Wang, der forventer, at professionshøjskolerne får mulighed for at spille en rolle i at skabe ny viden, som kommer de ældre borgere til gavn.
Det nære sundhedsvæsen i kommunerne er i disse år under hastig udvikling og udbygning. Derfor er det rigtig godt, at politikerne er blevet enige om at investere i mere praksisnær forskning i pleje og behandling af ældre borgere i det nære sundhedsvæsen, så fx sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter i kommunerne kan tilbyde ældre borgere og kronikere pleje og behandling af højeste kvalitet og med afsæt i den nyeste viden på feltet, siger Camilla Wang.
Endelig finder Camilla Wang det meget positivt, at politikerne frem mod fordelingen af næste års forskningsreserve vil se på rammerne for udmøntning af praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, som kan sikre ny viden, der løfter kvaliteten af den borgernære velfærd – fx i folkeskolen eller i det nære sundhedsvæsen. Ifølge forkvinden er det helt afgørende at se på, om de strukturelle rammer for udmøntning af forskningsmidler understøtter de politiske ambitioner for den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning, og Camilla Wang ser frem til at bidrage med professionshøjskolernes perspektiver.
