Midler til praksisnær forskning på bl.a. professionshøjskoler er et vigtigt skridt mod ny viden og løsninger til velfærdssamfundet. Men kapacitetsopbygning af stærke praksisnære forskningsmiljøer kræver politisk vilje til at fastholde ambitiøse investeringer de kommende år.
For kort tid siden præsenterede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund sammen med forskningsordførerne på Christiansborg en ny aftale om ’Forskning og Innovation 2026-2029’. Det er et bredt flertal af partier, som står bag aftalen, der fordeler i alt over 19 mia. kr. til forskning.
Med aftalen tager regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet et vigtigt skridt mod mere praksisnær forskning ved at prioritere midler til den praksisnære forskning på bl.a. landets professionshøjskoler. For 2026 gælder det bl.a.:
100 mio. kr. i frie forskningsmidler til professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.
20 mio. kr. til Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (NUBU)
20 mio. kr. til Nationalt Center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom (NAMU)
5 mio. kr. til Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, glæder sig over investeringerne i mere praksisnær forskning, der vil komme borgerne til gavn:
”Investeringerne i den praksisnære forskning på landets professionshøjskoler sender et positivt signal om politisk vilje til at investere i at få ny viden og løsninger derud, hvor det skal løfte velfærden for bl.a. børn og unge i landets skoler og dagtilbud og behandlingen af ældre borgere i det nære sundhedsvæsen”.
Behov for at fastholde ambitiøs investering
Selvom aftalen styrker den praksisnære forskning, er der stadig et stykke vej til målstregen, lyder det fra Camilla Wang. Hun peger på, at det er positivt, at aftalepartierne er blevet enige om at afsætte flerårige frie forskningsmidler til bl.a. professionshøjskolerne. Men at der er behov for at fastholde den ambitiøse investering på 100 mio. kr. om året i hele perioden, hvis landets professionshøjskoler for alvor skal kunne styrke indsatsen med at bygge stærke, praksisnære forskningsmiljøer.
”Det er rigtig ærgerligt, at den ambitiøse investering til den praksisnære forskning i 2026 ikke videreføres gennem hele perioden for aftalen. Hvis vi for alvor skal udvikle ny viden og løsninger, der styrker velfærden for børn, unge, ældre og udsatte, kræver det ambitiøse, langsigtede investeringer, der muliggør stabile rammer og kapacitetsopbygning af den praksisnære forskning”, siger hun.
Camilla Wang henviser til, at regeringen og aftalepartierne har afsat 100 mio. kr. i frie forskningsmidler til professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser mv. i 2026, men at investeringen derefter falder til 20 mio. kr. årligt fra 2027-2029.
Opfølgning til næste år giver håb
Selvom Camilla Wang ærgrer sig over, at den årlige investering på 100 mio. kr. til den praksisnære forskning ikke fastholdes gennem hele aftaleperioden, er hun optimistisk omkring, at det i aftalen er skrevet ind, at indsatsen vil blive fulgt op til næste års forhandlinger med henblik på en drøftelse af det fremadrettede niveau for frie forskningsmidler til bl.a. landets professionshøjskoler.
”Den politiske vilje til at holde fokus på den praksisnære forskning giver os et godt udgangspunkt for at fortsætte dialogen om, hvordan vi kan sikre ambitiøse og langsigtede rammer for den praksisnære forskning. Forskning, der gør en reel forskel – fx for børn, der har svært ved at finde plads i folkeskolens fællesskab og for ældre borgere med multisygdom, hvor den styrker både behandlingen og livskvaliteten” siger Camilla Wang.
