I går fik 453 spændte ansøgere svar på, om de er blevet tilbudt studieplads – og dermed optaget – på en af de i alt 300 pladser på den første uddannelse på kandidatniveau på landets professionshøjskoler: professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Tallene viser, at både pædagoger og lærere er stærkt repræsenteret blandt de optagne. 62 pct.af de optagne er uddannede pædagoger og 35 pct. er lærere. De resterende 3 procent har en anden baggrund – det kan fx være en pædagog- eller læreruddannelse fra udlandet. Fordelingen af hhv. pædagoger og lærere svarer nogenlunde til andelen af pædagoger og lærere, der bliver uddannet.
”Det er meget positivt, at både mange pædagoger og lærere til sommer starter på den nye professionsmasteruddannelse. Det viser, at vi er lykkes med at udvikle en praksisrettet uddannelse på kandidatniveau, der er attraktiv for både lærere og pædagoger, som ønsker at dygtiggøre sig i arbejdet med børn og unges trivsel, deltagelse og fællesskaber”, lyder det fra Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
Både erfarne og nyuddannede lærere og pædagoger
Tallene viser samtidig, at de optagne spænder bredt i forhold til, hvor længe de har været færdiguddannede. Der er både mange, der har været færdiguddannede i flere år, og en stor gruppe, der er nyuddannede.
Fx har 58 pct. af de optagne pædagoger været færdiguddannede i mere end 2,5 år, og for lærere gælder det 47 pct. Også medianalderen på 34 år understøtter, at den nye uddannelse ikke alene tiltrækker nyuddannede ansøgere.
Selvom tallene i sig selv ikke siger noget om de optagnes beskæftigelse i perioden efter endt uddannelse, indikerer de, at uddannelsen også tiltrækker lærere og pædagoger, der allerede er i gang med arbejdslivet.
”Det er en stor styrke, at vi har lavet en ny praksisnær uddannelse på kandidatniveau, som er relevant for både nyuddannede og dem, der har været færdiguddannede i flere år - og som har opbygget erfaring fra enten 3.b eller Anemonestuen, som de kan bringe i spil i uddannelsen”, siger Gitte Sommer Harrits, rektor på VIA University College og forperson for professionshøjskolernes fælles udviklingsarbejde med professionsmasteruddannelserne.
Professionsmaster på deltid skal åbne døren for endnu flere
Professionsmasteruddannelserne er en central del af reformen af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Den nye uddannelsestype skal styrke fagprofessionelles kompetencer til at håndtere komplekse, borgernære opgaver inden for centrale velfærdsområder, samtidig med at de skaber nye udviklings- og karriereveje – uden samtidig at trække dem væk fra professionerne og arbejdet tæt på patienter, børn og unge.
Indtil videre udbydes professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning som fuldtidsuddannelse med SU, men i løbet af de kommende år er planen, at uddannelsen også skal kunne tages på deltid. Det forventes at gøre uddannelsen tilgængelig for endnu flere.
”Selvom det er positivt, at professionsmasteren allerede nu tiltrækker mange, der ikke står i begyndelsen af deres arbejdsliv, ser både professionshøjskoler, kommuner og faglige organisationer frem til, at professionsmasteruddannelser også kan tages som deltidsstudie. Det vil gøre det mere fleksibelt for endnu flere at videreuddanne sig tæt på praksis”, siger Gitte Sommer Harrits.
Fakta: Hvem er de optagne på professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning?
Der er optaget i alt 300 studerende på professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning fordelt på alle landets seks professionshøjskoler.
62 pct. af de optagne er pædagoger, 35 pct. er lærere og de sidste 3 pct. dækker over anden uddannelsesbaggrund, fx en pædagog- eller læreruddannelse fra udlandet.
58 pct. af de optagne med pædagogbaggrund dimitterede før 2024. Tilsvarende dimitterede 47 pct. af de optagne med lærerbaggrund før 2024.
Medianalderen blandt de optagne 34 år. Det betyder, at halvdelen af de optagne er yngre end 34 år, mens den anden halvdel er ældre.
12 pct. af de optagne er mænd og 88 pct. er kvinder.
