UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole får ny sundhedsleder, når Mickael Bech tiltræder som direktør for det sundhedsfaglige uddannelses- og forskningsområde. Mickael er tidligere professor i sundhedsledelse fra Aarhus Universitet og direktør i VIVE. ”UCL har stort fokus på at lave praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, der skal gøre en forskel for de sundhedsfaglige uddannelser og det omgivende samfund. Det tætte samarbejde vi via forskningen kan lave med hospitaler, kommuner, universiteter og andre sundhedsaktører rummer et enormt potentiale for, at UCL kan være med til at udvikle det danske sundhedsvæsen”, siger Mickael Bech, der overtager posten ved årsskiftet.
Læs mere på UCL’s hjemmeside her